Opdragelse er… svært!
Mange forældre er i tvivl om, hvordan man tackler nogle kendte hverdagssituationer, hvor opdragelse og værdier er i spil.
For udover at man skal give sit barn omsorg, kærlighed, mad og tøj på kroppen, er der nogle konkrete forskerråd, der kan lette hverdagen hos børnefamilier.
Hvordan håndterer man for eksempel nedsmeltninger, når man siger nej til is? Og kan man egentlig forebygge vredesudbrud?
Alt det og mere til får du svar på i denne artikel, hvor vi har bedt en psykologiprofessor, en sociolog og lektor i pædagogisk udvikling om at give deres bedste råd til at opdrage små børn.
Opdragelsesråd #1: Rutiner er guld værd
»Mor, må jeg få en is?«
Sætningen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på forældre, der nu skal vægte mellem idealer for sundhed og så de voldsomme vredesudbrud, der kan komme, når man siger nej til viljestærke børn i alderen to til fem år.
Man kan selvfølgelig stå fast og vise, at man er den frygtløse leder. Men hvis man virkelig vil knække nødden til, hvordan man tackler hverdagens dilemmaer om is, slik og kage, er der en anden tilgang, man kan forsøge sig med:
»Rutiner er virkelig guld værd,« siger Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Den genkendelige gentagelse er genial, hvis barnet har mange nedsmeltninger over ikke at få is og slik, når det har lyst, uddyber han.
»Fredagsslik som koncept jo ret hjælpsomt. Barnet kender måske ugedagene nogenlunde og ved, at på fredag, så får jeg det, jeg virkelig gerne vil have,« siger Mads Thomsen.
Dog er det vigtigt at forstå, at barnets reaktion på eksempelvis ikke at måtte få is eller slik ikke sker i bevidst trods eller »for at provokere«, som han formulerer det.
»Børn er meget impulsstyrede. Og de må gerne opleve, at de også har indflydelse på deres hverdag,« siger Mads Thomsen.
Rutinerne kan gøre det lettere for forældre at undgå skældud og for barnet at vide, hvornår det har udsigt til søde sager.
»Det er vigtigt at øve sig på rutinerne i et roligt tempo med masser af ros og leg. Og tilpas, hvis der er for langt imellem den søde gevinst. Øv jer sammen, og husk, I er et team,« lyder opfordringen fra Mads Thomsen.
Opdragelsesråd #2: Læs bøger og ta’ på museum
»Jeg vil se fjernsyn. JEG VIL SE FJERNSYYYYN!!«
Børn kan hurtigt blive vrede og kede af det, hvis forældre sætter grænser for eksempelvis skærmforbrug. Men er der en måde at forebygge nedsmeltninger helt generelt?
Ja, lyder svaret fra Lene Tanggaard, der er professor, og som blandt andet arbejder med pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.
I sin nye bog ’Når følelserne tager magten’ fra 2025 beskriver hun, hvordan man kan lære børn at håndtere deres følelser.
»I dag er der rigtig meget fokus på, at man skal tale børn ned – altså bruge ord, når man prøver at berolige. Men faktisk er der et andet trick til at forebygge nedsmeltninger,« siger Lene Tanggaard.
I legen kan børn enten alene, sammen med andre børn eller med forældre, udforske deres egne grænser og følelser, forklarer hun.
»Derfor er det helt vildt vigtigt, at børn får lov at lege. Og også uden forældrene,« siger hun med et smil og fortæller, at mange forældre i dag er så ivrige efter at lege med deres børn og beskytte dem, at børnene ikke altid opnår de gode effekter af legen.
»Børnene skal selv klatre op på den høje gren og mærke, at: 'Hov, det her er højt oppe',« lyder det fra Lene Tanggaard.
Hun peger også på, at litteratur og kunst kan lære børn at håndtere svære følelser.
»Eksempelvis bøger om børn, der ’går agurk’. At læse om følelserne kan gøre, at børnene forstår sig selv på en ny måde, og måske ikke selv behøver at gå agurk,« siger Lene Tanggaard.
»Når vi leger, oplever kunst på et museum eller læser, er det en kæmpe pulje af levede erfaringer, vi får serveret. Vi kan mærke det i kroppen på en anden måde, end når nogen fortæller os noget«.
Opdragelsesråd #3: Sænk skuldrene lidt, mor og far
Derudover er det vigtigt, at forældrene også har fokus på, at de allerede gør det godt nok. Faktisk er nutidens forældre de bedste, denne klode nogensinde har set.
Sådan lyder det fra Maria Akselvoll, der er selvstændig familiesociolog og ph.d.
Hun har skrevet bogen ’God nok’ fra 2025 sammen med børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup.
»Generelt er forældre idag superinvesterede i deres børn og i at sikre dem en god fremtid. De ved meget, gør meget og køber meget. Men mange oplever at blive udmattede af det store fokus på at lykkes som forældre. De kan med fordel sænke skuldrene lidt,« siger hun.
Hun peger nemlig på, at børns skæbne ikke alene afgøres af forældrenes handlinger.
»Det er en myte, at forældre er årsagen til det hele. De er selvfølgelig virkelig vigtige, men der er så mange faktorer i spil her,« siger Maria Akselvoll.
Eksempelvis spiller genetik, social klasse, institutioner, skoler, relationer til andre børn og voksne og tilmed tilfældigheder også afgørende roller, og det er en fælde at tro, at man kan kontrollere alt det, siger hun.
I en tidligere artikel på Videnskab.dk har vi beskrevet, hvad moderne opdragelse egentlig er for en størrelse, og hvad forskningen bakker op om anno 2026 - den kan du læse her: 'Hvad er 'moderne opdragelse' egentlig?'
