Hvad nu hvis vi kunne beskytte hjernen mod demens ved at vrikke med lillefingrene i nogle få sekunder hver dag?
Den seneste, virale TikTok-trend, som har fået tilnavnet 'Pinky Time' ('pinky' er det engelske ord for lillefinger, red.), hævder, at en simpel fingerøvelse kan sænke risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom.
Videoer, der promoverer dette påståede trick til en sund hjerne, har fået millioner af visninger, og en del hævder endda, at det kan være et advarselstegn på kognitiv tilbagegang, hvis man har svært ved at udføre bevægelsen.
Ved at holde fingrene i en bestemt position og lade lillefingrene bevæge sig op og ned hævder Pinky Time-fortalerne, at man giver hjernen en hurtig omgang motion, som hjælper med at holde den skarp.
Det er rigtigt, at en lille bevægelse er mentalt krævende, men...
Det er ikke svært at forstå, hvorfor idéen er blevet så populær. Tanken om, at en gratis og ubesværet daglig vane kan beskytte mod en af alderdommens mest frygtede sygdomme, er naturligvis tillokkende.
Men selvom trenden har rødder i reel viden om hjernen, går de påstande, der bliver fremsat, langt videre, end forskningen egentlig giver belæg for.
@visage.dore4 Is Your BRAIN 🧠
♬ original sound - VISAGE.DORE4
Det kræver en ordentlig omgang koncentration at udføre nye og finmotorisk krævende bevægelser med fingrene, for eksempel at lære nye guitar-akkorder.
Hjernen skal planlægge hver enkelt bevægelse, holde de forkerte impulser tilbage og hele tiden tilpasse sig ud fra det, øjnene ser, og fingrene mærker.
Det er faktisk en hel del mentalt arbejde for en så lille fysisk opgave.
Det kan være en del af forklaringen på, at aktiviteter som at lære at spille et instrument eller at strikke ofte kobles til en skarpere hukommelse og bedre kognitive evner.
Hjernen har bemærkelsesværdig evne til at omstille sig
I mange år har forskere brugt øvelser, hvor man gentagne gange trommer med fingrene eller følger en enkel rytme, til at undersøge sammenhængen mellem bevægelse, opmærksomhed og hjernens aldring.
Men disse øvelser er først og fremmest forskningsredskaber og bør ikke opfattes som egentlige tests for demens eller hukommelsessvækkelse.
Der er også en anden forklaring bag idéen. Hjernen har nemlig en bemærkelsesværdig evne til at omstille sig og danne nye forbindelser, når vi lærer noget nyt.
Når vi øver en ny fingerbevægelse, stimulerer vi de netværk i hjernen, der styrer bevægelsen, og hjælper dem med at blive stærkere og mere effektive.
Kan ikke bruges til at diagnosticere kognitiv tilbagegang eller beskytte mod den
I den forstand passer 'pinky time' ind i en bredere gruppe af aktiviteter, der udfordrer hjernen gennem nye erfaringer og krav til koordinationen.
Alt fra jonglering og dans til at lære et nyt sprog kan være med til at holde hjernen robust og modstandsdygtig, efterhånden som vi bliver ældre.
Det kan føles mentalt krævende at udføre uvante bevægelser, men det betyder ikke, at øvelsen kan bruges til at diagnosticere kognitiv tilbagegang eller beskytte mod den.
Hvor godt, man klarer en fingerkoordinationstest, afhænger af mange ting, blandt andet bevægelighed, smidighed, tidligere skader og øvelse.
En rask person kan sagtens have svært ved opgaven, mens en person med kognitive udfordringer kan udføre den uden problemer.
Jagten på enkle løsninger
'Pinky time'-trendens popularitet understreger, at mange mennesker leder efter enkle måder at holde øje med og beskytte deres hjernes sundhed på. Men i virkeligheden er det langt mere kompliceret at opdage de tidligste tegn på kognitiv svækkelse.
Læger og forskere anvender nøje udviklede tests, som måler en række forskellige mentale funktioner, blandt andet hukommelse, opmærksomhed, sprog og de såkaldte eksekutive funktioner, som er evnen til at planlægge, organisere og styre sine handlinger i hverdagen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for, at netop denne fingerøvelse kan forudsige tidlige problemer med hukommelse eller tænkning.
Der er heller ikke stærke videnskabelige beviser for, at vi kan forebygge kognitiv tilbagegang ved at træne bevægelsen.
Forskning i forskellige hånd- og fingerøvelser har vist beskedne forbedringer hos personer, som allerede oplever kognitive vanskeligheder, men dokumentationen er stadig begrænset, og det er uklart, om effekten er stor nok til reelt at mindske risikoen for demens.
En anden udfordring er, at hjernen har størst gavn af aktiviteter, som fortsat kræver en indsats.
Når en opgave bliver velkendt, kræver den mindre opmærksomhed og mental energi. En bevægelse, der føles vanskelig i dag, kan derfor blive næsten automatisk efter gentagen træning og dermed miste noget af sin værdi som hjernetræning.
Hvad virker ifølge forskningen?
Desværre findes der ikke et enkelt trick, der kan holde hjernen skarp hele livet. Det, som ser ud til at gøre en forskel, er langt mere grundlæggende:
- at være fysisk aktiv
- passe på hjerte og kredsløb
- få nok søvn
- bevare et aktivt socialt liv
Stadigt mere forskning peger på, at noget så enkelt som at få korrigeret høre- eller synsproblemer kan være gavnligt. Det gør det lettere at deltage i sociale aktiviteter og holde sig mentalt engageret.
En sund kost, særligt en kost, der minder om middelhavskost, er ligeledes blevet sat i forbindelse med bedre hjernesundhed.
Samtidig tyder meget på, at livslang læring gennem uddannelse, hobbyer, sprog, musik eller andre mentalt stimulerende aktiviteter kan have en positiv effekt.
'Pinky time' kan være en sjov og harmløs koordinationsøvelse, men de virale påstande giver et alt for forenklet billede af en langt mere kompleks virkelighed.
Når det handler om at beskytte hjernen, peger forskningen stadig på de mindre spektakulære, men veldokumenterede faktorer: motion, søvn, sund kost, sociale relationer, godt syn og hørelse samt livslang læring.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
