Har din læge nogensinde bedt dig om at stikke tungen ud og sige 'aaah'?
Mens din hals bliver tjekket, ser lægen også på din tunge, for den kan afsløre rigtig meget om dit helbred.
Lægen vil se efter eventuelle forandringer på tungens overflade, eller hvordan den bevæger sig. Det kan være tegn på problemer i selve munden, såvel som dit helbred og immunforsvars generelle tilstand.
Men der er ingen grund til at vente på en konsultation hos lægen.
Ved at skrabe eller børste din tunge to gange om dagen kan du få et indtryk af, hvordan din tunge ser ud og føles – og samtidig friske din ånde gevaldigt op.
Hvordan ser en sund tunge ud?
Vores tunge spiller en afgørende rolle, når vi skal spise, tale og andre vitale funktioner. Tungen er ikke en enkelt muskel, men snarere et muskelorgan, der består af otte muskelpar, der hjælper tungen med at bevæge sig.
Overfladen af tungen er dækket af små dupper, der kan ses og mærkes, kaldet papiller, som giver tungen en ru overflade.
Papillerne bliver nogle gange forvekslet med smagsløg – men det er de ikke. Kun en lille andel af de 200.000-300.000 papiller indeholder smagsløg. Voksne har op til 10.000 smagsløg hovedsageligt koncentreret på spidsen, siderne og bagsiden af tungen, og de er usynlige for det blotte øje.
En sund tunge er pink, selvom nuancen kan variere fra person til person, fra mørk til lys pink.
En lille mængde hvid belægning er normalt, men markante ændringer eller misfarvning kan være tegn på sygdom eller andre problemer.
Hvordan passer jeg bedst på min tunge?
Det tager kun omkring 10 til 15 sekunder at friske tungen op, men det er en god måde lige at tjekke helbredet, som let kan integreres i tandbørstningen.
Du kan børste din tunge ved forsigtigt at skrubbe den med en almindelig tandbørste. Det fjerner madrester og er med til at afværge, at mikrober opbygges på tungens ru, teksturerede overflade.
Du kan også bruge en speciel tungeskraber, som er lavet af buet metal eller plastik, enten alene eller ledsaget af skrubning med tandbørsten.
Dine kolleger vil også takke dig – ved at børste eller skrabe tungen kan du nemlig modvirke dårlig ånde.
Tungeskrabere er særligt gode til at fjerne de bakterier på tungens overflade, der kan forårsage dårlig ånde.
Så hvad gør du, hvis du tjekker tungen, når du børster tænder, og bemærker, at noget har ændret sig?
At være opmærksom på ændringer er første skridt. Hvis du observerer forandringer, og de bekymrer dig, bør du tale med din læge.
Hvad fortæller min tunge mig?
Hvid belægning: Hvid belægning på tungens overflade er én af de mest almindelige forandringer hos raske personer. Det kan ske, hvis du ikke børster eller skraber tungen, og der skal ikke mere end et par dage til. Så hober madrester og mikrober sig op og danner plak.
Forsigtig skrubning eller skrabning vil fjerne denne belægning. Når du fjerner mikrober, reducerer du risikoen for kroniske infektioner, som kan overføres til andre organer og forårsage alvorlige sygdomme.
Gul belægning: Gul belægning kan være tegn på svamp i mundhulen også kaldet trøske, som er en infektion i mundhulens slimhinde med en gærsvamp. Hvis belægningen skrabes af, efterlader det ofte ømme sår.
Svamp i mundhulen ses oftest hos ældre mennesker, der tager flere forskellige lægemidler eller har diabetes. Det kan også ramme børn og unge voksne efter sygdom på grund af den midlertidige undertrykkelse af immunsystemet eller behandling med antibiotika.
Hvis du har svamp i mundhulen, vil en læge normalt ordinere svampedræbende medicin i mindst en måned.
Sort belægning: Rygning eller indtagelse af meget stærkt farvet mad og drikke – som te og kaffe eller retter med gurkemeje – kan få tungen til at se lodden ud, og så kan der være tale om det såkaldte 'sorte-hår-syndrom'.
Det er ikke hår, men en overvækst af bakterier, som kan være tegn på dårlig mundhygiejne.
Lyserøde plamager: Lyserøde, glatte plamager eller øer på tungens overflade omgivet af let fortykkede hvid-gullige kanter kan få tungen til at ligne et landkort, og derfor kaldes det 'geografisk tunge'. Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får geografisk tunge, men det kræver heldigvis normalt ikke behandling.
Smerter og betændelse: En rød, øm tunge kan være tegn på en række problemer blandt andet:
- Ernæringsmæssige mangler som folinsyre eller vitamin B12 sygdomme, herunder perniciøs anæmi, Kawasakis sygdom og skarlagensfeber.
- Glossitis som er en tungebetændelse.
- Skade fra varme drikke eller mad.
- Sår som blister og forkølelsessår.
- 'Brændende-mund-syndrom' (BMS), som er kendetegnet ved en brændende følelse i tungen eller mundhulen, som ikke kan forklares ved hjælp af kliniske fund eller laboratoriefund.
Tørhed i munden: Mange lægemidler kan forårsage mundtørhed, også kaldet xerostomi, blandt andet antidepressiva, antipsykotika, muskelafslappende midler, smertestillende midler, antihistaminer og vanddrivende medicin. Hvis din mund er meget tør, kan det gøre ondt.
Hvad med kræft?
Hvide eller røde pletter på tungen, som ikke kan skrabes af, og som har været der i lang tid, eller som vokser, skal tjekkes hos lægen eller tandlægen så hurtigt som muligt. Det samme gælder blister og sår, som ikke gør ondt.
Der er nemlig større risiko for, at de udvikler sig til kræft i forhold til andre dele af munden.
Overlevelsestallet for orale kræftformer er lavt på grund af forsinket diagnosticering – og antallet af tilfælde er stigende.
Så husk, hvor vigtigt det er at tjekke tungen for forandringer i farve, tekstur, ømme pletter eller sår.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
