Norge og Danmark har her i sensommeren og efteråret 2021 valgt relativt ens tilgange til pandemien, hvor meget er blevet genåbnet.
I Danmark har smitten i nogen tid været på et betydeligt højere niveau end i Norge, men smitteniveauet har været relativt stabilt.
Men siden skolestarten er smitten steget voldsomt blandt børn og unge i Norge. Faktisk i en sådan grad, at Norge nu har det højeste smitteniveau blandt alle lande i Norden.
Så hvad er forskellen på Norge og Danmark?
Herunder kan du se udviklingen i smittetallene.
Ny strategi: Lad alle, der ikke er vaccineret, blive smittet
I Danmark har man i højere grad testet mere og tidligere end i Norge, og genåbningen startede tidligere. Nu er testningen blevet trappet ned.
Hele Norden ser nu ud til at føre en nogenlunde tilsvarende politik, som til en vis grad svarer til, hvad der sker i Storbritannien, hvilket indebærer at åbne op og i praksis lade alle, der ikke er blevet vaccineret, eller som bliver vaccineret i den nærmeste fremtid, blive smittet.
Det er tanker inspireret af miljøet bag Great Barrington Declaration, en opfordring, der blev stærkt kritiseret af WHO og flere tusinde internationale fagfolk, da den blev lanceret i 2020.
I Norge har den politiske ledelse bekræftet, at en sådan strategi nu er under planlægning, og at man ikke har været bekymret over stigende smittetal, eftersom så mange nu er blevet vaccineret.
Da skolerne åbnede i Norge efter ferien, var det i praksis uden effektive smitteforebyggende foranstaltninger.
Pandemien ude af kontrol i Norge
I Sverige stiger smitten, men langt fra så hurtigt som i Norge. I Danmark ser det på nuværende tidspunkt ud til, at pandemien er under en slags kontrol på trods af høje smittetal.
I Danmark er positivprocenten nu 1,5. I Norge ser man til gengæld noget, der faktisk ser ud til at være hurtig eksponentiel vækst.
Herunder kan du se udviklingen i positivprocenten.
Infektionen ser ud til at spredes hurtigt blandt de unge. For børn i aldersgruppen 10 til 19 år blev der i uge 34 registreret 510 smittede per 100.000.
Den effektive reproduktionshastighed er beregnet til cirka 2,0. Positivprocenten har været stærkt stigende i Norge i løbet af de seneste dage og er nu helt oppe på 6,6 procent.
Det peger på stadigt stigende mørketal, og at testingen i Norge er på et for lavt niveau i forhold til smitten, i forhold til Danmark.
I Norge er pandemien ikke under kontrol.
Forskellig vaccinationsrate
I Danmark er omkring 70 procent af befolkningen på nuværende tidspunkt færdigvaccineret.
I Norge er cirka 50 procent af befolkningen færdigvaccineret, og 70 procent har modtaget første stik.
Denne forskel i vaccinationsraten lader til at have betydning for den nuværende situation, men nok mest af alt fordi nogle af de vaccinerede i Danmark er børn ned til 12 år, mens få under 18 år blev vaccineret i Norge ved skolestart.
I Danmark har man arbejdet på at vaccinere børn ned til 12 år i løbet af sommeren, så de er beskyttet inden skolestart.
I Norge man først lige begyndt at vaccinere 16 til 17-årige, og det er kun lige blevet besluttet, at børn i alderen 12 til 15 år indgår i vaccinationsprogrammet.
Den virkelig store forskel mellem de to lande er, at Norge - bortset fra personer med alvorlige underliggende sygdomme - endnu ikke har vaccineret disse grupper af børn.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Danmark og Norge er en slags realtidseksperiment
Norge og Danmark udgør i praksis et slags realtidseksperiment i, hvor stor en rolle smittespredningen mellem børn i alderen 12 til 18 år spiller i udviklingen af pandemien i en delvist vaccineret befolkning.
De foreløbige resultater af eksperimentet indikerer, at ubeskyttede børn i denne aldersgruppe sandsynligvis bidrager til, at pandemien udvikler sig i retning af ukontrolleret vækst.
Det er i tråd med teoretiske studier fra tidligt i pandemien, som viser, at når infektionsniveauet stiger i en ikke-vaccineret befolkning, kan smittespredningen i skoler bidrage til potentiel eksplosiv udvikling.
I forhold til den meget smitsomme Delta-variant indikerer det, at de samme betingelser fortsat gør sig gældende ved en ret høj vaccinationsrate i den voksne befolkning; i hvert fald når man ikke bruger de sædvanlige, godt indarbejdede smitteværnstiltag - som man jo bør bruge.
I tillæg til vaccination skal børn og unge i skoler og børnehaver beskyttes af effektive smitteværnstiltag samt et velfungerende TISK-system (test, isolation, smittesporing, karantæne, red.).
Flere fejlagtige antagelser om virussen
De norske sundhedsmyndigheder har sandsynligvis fået problemer på halsen som følge af flere fejlagtige antagelser om virussens egenskaber.
Man troede, at børn kun bidrog til smitten i mindre grad, men det lader nu til, at børn kan bidrage til smittespredning i samme omfang som voksne.
Man har også undervurderet, hvor smitsom Delta-variant er.
Luftbåren smitte er sandsynligvis helt dominerende for sådanne smitsomme vira, men det er ikke blevet anset som vigtigt af den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI).
Alt i alt bidrager disse faktorer til, at skolerne i Norge er blevet rene 'rugekasser'.
I Norge har man som eneste smitteværnstiltag anbefalet, at børn, som bliver syge, skal testes og blive hjemme.
Men at teste efter symptomstart under sådanne forhold, hvor man ved, at symptomerne i gennemsnit starter to dage efter, at man kan give smitte videre, yder ingen beskyttelse mod spredning af smitten.
I praksis er der dermed ikke nogen fungerende smitteværnsforanstaltninger i norske skoler på nationalt plan.
Genindfør smitteværnstiltag i skolerne
Beslutningen om denne strategi blev ikke kommunikeret ud på forhånd og har derfor ikke været genstand for offentlig debat.
Når man har argumenteret med, at det gavner børnene at slippe for karantæne, ser det desværre ud til, at man har set bort fra, at børn og unge nu oplever en skræmmende situation, hvor smitten eksploderer omkring dem.
Rigtig mange er allerede havnet i isolation eller skal i hjemmeskole på grund af smitte, og mange oplever sygdom hos sig selv og i familien.
I Norge har vi længe arbejdet godt med smitteværnstiltag, også på skolerne. Disse redskaber kunne stadig være i brug, hvis myndighederne tillod det.
Af denne grund har nogle sat spørgsmålstegn ved, om strategien er i overensstemmelse med den norske smitteværnslov.
Det haster med at vaccinere børn og unge
På trods af enkelte forskelle mellem de to lande kan man ud fra den nuværende situation i Norge og Danmark læse, at vaccination af børn og unge sandsynligvis i høj grad kan bidrage til at dæmpe smittespredningen i samfundet, når store dele af resten af befolkningen er blevet vaccineret.
Det er logisk, ud fra hvad vi ved om Delta-virussens egenskaber, og det faktum, at man sandsynligvis skal vaccinere mere end 90 procent af befolkningen, hvis man skal gøre sig håb om at opnå reel flokimmunitet mod virussen.
Det haster derfor med at begynde at vaccinere denne aldersgruppe i Norge.
