Skrig, Wozniacki!
Caroline Wozniacki kan med fordel sende sine slag over nettet med lidt ekstra decibel. Tennis-skrig sløver nemlig modstanderen, antyder ny forskning.

Skrige-koncerter under tenniskampe er ikke kun til gene for publikum. De får også modstanderen til at reagere langsommere, indikerer ny forskning. Så det er bare med at træne stemmen Wozniacki.

Skrige-koncerter under tenniskampe er ikke kun til gene for publikum. De får også modstanderen til at reagere langsommere, indikerer ny forskning. Så det er bare med at træne stemmen Wozniacki.

Skrig, hyl, brøl, grynt. Det er bare med at udnytte sit biologiske musikinstrument under en tenniskamp.

Alle slags udbrud svækker nemlig modstanderens evne til at forudsige boldens bane, viser ny amerikansk-canadisk forskning ifølge scientificamerican.com.

Måske en viden som skrigets ukronede dronning, Maria Sharapova, har gemt på i årevis. Og det kan muligvis forklare, hvorfor der ikke kommer så meget som et pip under træningen. Men under kamp går det anderledes højlydt for sig - hele 101 decibel når hun op på - cirka det samme som et trykluftsbor.

Studiet giver også ny næring til forslaget fra det internationale tennisforbund ITF om helt at forbyde skrigeri under tenniskampe.

Testpersoner blev langsommere af lyd

I forsøget blev 33 studerende bedt om at forudsige boldens bane på baggrund af videosekvenser af en tennisspiller i kamp. De skulle så hurtigt som muligt udpege boldens bane og landingssted ved hjælp af forskellige taster.

Når tennisspilleren udstødte et skrig eller brøl, blev testpersonernes reaktionstid langsommere, og deres forudsigelser var oftere forkerte.

Ifølge forskerne bag er det første gang, skrigets effekt på tennisspillet er blevet undersøgt, og de håber snarest at kunne lave lignende studier af professionelle spilleres håndtering af modstanderens udbrud.

Studiet er dog kun foreløbigt, men netop offentliggjort i tidsskriftet Public Library of Science ONE.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk