Klokken er 17:13 i Fakta. Hvis det her indkøb virkelig skal tage fem minutter som lovet, skal der fart på. En agurk, kartofler og et rugbrød. Og noget kød. Men skal det være den dyre økologiske kylling eller den billige konventionelle?
Du føler måske, at du træffer beslutningen i det øjeblik, du hænger over køledisken.
Men i virkeligheden kan dit valg formentlig forudsiges ud fra din uddannelse, hvor mange bøger du har stående derhjemme, om du går i teatret, og hvor stærkt dit netværk er.
Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Københavns Universitet af sociolog Naja Buono Stamer.
LÆS OGSÅ: Junk food virker som narko
Studiet bygger på stort datamateriale
Hvordan vi gebærder os i supermarkedet, er omdrejningspunktet i det store, databårede ph.d.-projekt, hvor Naha Buono Stamer har undersøgt, hvor gode forskellige samfundsgrupper er til omsætte deres holdninger til handlinger.
»Det er velkendt, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvad vi ønsker at spise, og hvad vi faktisk putter i indkøbskurven. Især når det kommer til økologi og færdigretter,« siger Naja Buono Stamer.
Hun har arbejdet med data fra flere end 1.000 husholdninger bestående af både enlige og familier. Minimum én gang om måneden i ét år registrerede den indkøbsansvarlige, præcis hvilke madvarer der kom med hjem i posen efter en supermarkedstur.
LÆS OGSÅ: Nedtur for millionprojekt: Vi gider ikke lave Ny Nordisk mad
Kvinderne styrer indkøbene
Det første spørgsmål, Naja Buono Stamer besvarer i sin ph.d., er: Hvem køber egentlig ind i Danmark?
Og her er ligestillingen ikke nået ret langt. I 80 procent af husholdningerne står en kvinde for det daglige indkøb.
Det næste spørgsmål, Naja Buono Stamer undersøger, er: Hvad skyldes den uoverensstemmelse, der er mellem vores værdier og vores indkøbsvaner?
For at belyse dette ’value-behaviour gap’, som det kaldes på fagsprog, skulle alle deltagere i undersøgelsen svare på en række praktiske spørgsmål om deres liv. Svarene fungerede som målestok for husholdningens ressourcer:
- Økonomisk kapital: omfatter indkomst og værdier som bolig og bil.
- Kulturel kapital: omfatter f.eks. antallet af bøger derhjemme, uddannelseslængde, om vedkommende har benyttet højkulturelle tilbud som teater, ballet, kunstmuseum osv. eller populærkulturelle tilbud som biografen og rockkoncerter.
- Social kapital: omfatter deltagerens egen vurdering af, om vedkommendes sociale netværk kan hjælpe med f.eks. at finde et nyt job eller bolig og hjælpe med håndteringen af offentlige myndigheder.
LÆS OGSÅ: Usund kost kobles til lavere IQ
Økologi er ikke (kun) et spørgsmål om økonomi
Og hvad fandt Naja Buono Stamer så i denne pose med informationer?
For det første er vores økonomiske formåen slet ikke så afgørende for, om vi køber økologisk.
»En stærk, positiv holdning til økologi er langt vigtigere end penge, i forhold til om man køber økologisk. Økonomi har kun betydning, hvis man er meget positiv over for økologi – og selv her har det ikke engang stor betydning,« siger Naja Buono Stamer.
I tråd med det viste det sig, at de fattigste økologi-elskere købte mere end dobbelt så meget økologi som de rigeste af dem, der blot var moderat positive over for økologi.
Selvom man er stenrig og almindeligt positiv over for økologi, køber man altså lige så meget – eller lidt – økologi som den fattige.
LÆS OGSÅ: Forskningen kan ikke bevise, at økologi er sundt
Økologi følger med bøger
»Det er overraskende, fordi vi ville forvente, at økonomi er en afgørende faktor for, om folk køber økologisk. Faktisk betyder kulturel kapital meget mere,« siger Naja Buono Stamer.
Hendes resultater viste desuden, at danskerne – rig som fattig – er bedre til at omsætte holdninger til handlinger, når det gælder madvarer, hvis de f.eks. har mange bøger hjemme på hylden, en lang uddannelse og går meget i teatret.
»Uddannelse driver ikke økologisk forbrug i sig selv, men med uddannelse kommer bestemte levevis, hverdagspraksisser og visse præferencer for mad,« siger Naja Buono Stamer.
LÆS OGSÅ: Vi køber sundere madvarer end vores oldeforældre
Færdigretterne er oftere smuttere
Naja Buono Stamer har også undersøgt vores indkøbsmekanismer ift. færdigretter som f.eks. frysepizza og nudelsuppe.
Her viste sig et lidt andet mønster, nemlig at deltagernes holdninger betød meget mindre.
»Det vil sige, at uanset om vi tillægger færdigmad stor praktisk betydning eller ej - f.eks. at det er hurtigt at lave - så køber vi det,« siger Naja Buono Stamer.
Her betyder de forskellige ressourcer som økonomi, netværk og kulturel kapital også mindre. Helheden kan ifølge Naja Buono Stamer forstås sådan:
»Man putter ikke tilfældigvis en økologisk oksesteg med i kurven. Her er alle parametrene først i spil som økonomi, holdninger, værdier osv. Men der kan godt ryge en færdigret og nogle snacks med, uden at man tænker videre over det,« siger Naja Buono Stamer.
LÆS OGSÅ: Din bæredygtige livsstil belaster fjerne lande
Studiet bekræfter tidligere teser
Det er komplicerede sammenhænge, og derfor har Videnskab.dk taget kontakt til lektor i forbrugeradfærd Alice Grønhøj, der forsker i bl.a. madforbrug ved Aarhus Universitet.
Hun indleder med at rose ph.d.-projektets datagrundlag.
»Det er en stor styrke i studiet, at folk ikke selv skal vurdere, hvad de har købt ind. Det her bygger på, hvad folk faktisk gør,« siger Alice Grønhøj, som har fået mulighed for at skimme projektet.
»Det er en solid, akademisk undersøgelse af noget, som, vi førhen kun forestillede os, havde betydning i forhold til madforbrug,« siger hun.
LÆS OGSÅ: CO2-mærke får os til at spise mere klimavenligt
Ny viden kan bruges i kampagner
Det er ifølge Alice Grønhøj i dansk sammenhæng sjældent, at det brede, sociologiske perspektiv bag vores indkøbsmønstre undersøges så indgående i en repræsentativ befolkningsundersøgelse.
Mens barriererne hos det enkelte menneske i forhold til at købe sundt og økologisk er velkendte, løfter dette projekt sløret for, hvad det er for nogle samfundsgrupper, de forskellige forbrugertyper tilhører.
LÆS OGSÅ: Sådan ændrer vi vores usunde madvaner
Dette kan bruges til at løfte kommunikationen med forbrugerne, mener Alice Grønhøj – og ad den vej være med til at fremme sundhed og bæredygtighed.
»Vi ved, at sundhedsoplysning ofte kun taler til nogle bestemte veluddannede grupper. Den her undersøgelse kan være en hjælp til ramme de befolkningsgrupper, som ikke synes, det er det sejeste at købe økologi og sund mad, og som ikke vokset op med nogen af delene,« siger Alice Grønhøj.
