Forskere: Fede oste er ikke usunde
Ost og andre madvarers sundhedsværdi bliver vurderet efter deres indhold af protein, fedt og kulhydrater. Men det giver ingen mening, påpeger forskere, som opfordrer til at nytænke ernæringsvidenskaben.
ernæring mejeriprodukter ost mælk yoghurt fedt kostanbefalinger sundhed

Mættet fedt fra ost bliver i mindre grad optaget i kroppen end fedt fra andre mejeriprodukter, tyder forskning på. (Foto: Shutterstock)

Parmesan, cheddar, emmentaler, gorgonzola og gouda er dømt ude, hvis man studerer deres liste over næringsstoffer. Ostene indeholder alle over 20 procent mættet fedt, og det bør man undgå at få for meget af ifølge de officielle kostanbefalinger.

Rygeost, hytteost, nogle smøreoste og Cheasy kan derimod bedre gå an ifølge kostrådene, fordi de indeholder mindre fedt.

Historien kort
  • 18 forskere fra fem forskellige lande mødtes i 2016 i Danmark for at udstikke en ny retning for ernæringsvidenskaben.
  • De blev  enige om, at man bør revurdere sundhedsværdien af mejeriprodukter.
  • Mødet var industrisponsoreret, men konklusionen er god nok, vurderer forskere, som ikke selv var med.

Men anbefalingen om generelt at holde sig til de magre oste og undgå de fede er helt hen i vejret, mener en gruppe ernæringsforskere. For der er overbevisende evidens for, at fede oste er mindst lige så sunde som de magre.

»Myndighederne anbefaler befolkningen at vælge magre produkter, men alt tyder på, at fede oste ikke er usunde,« siger Tanja Kongerslev Thorning, der er postdoc på København Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

»En fødevare består af forskellige komponenter, der interagerer. Fedtindholdet i en ost påvirker os ikke på samme måde som fedtindholdet i smør, fordi fedtet i osten ikke i samme grad bliver frigivet og optaget i blodet,« fortsætter hun.

Forskere: Vi bør nytænke ernæringsvidenskab

Fedt fra ost ophober sig ikke i kroppen og giver ikke forhøjet kolesterol, som andre typer mættet fedt er mistænkt for, indikerer forskning.

Derfor giver det ikke mening udelukkende at se på ostenes og andre fødevares indhold af mættet fedt, protein og kulhydrat, når man vurderer, om de er sunde eller ej, påpeger Tanja Kongerslev Thorning, hendes leder Arne Astrup og 16 andre forskerne i en artikel, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition.   

Artiklen er blevet til, efter at de 18 forskere fra Danmark, Frankrig, Holland, Irland og England i 2016 mødtes i Charlottenlund ved København for at udstikke en ny retning for ernæringsvidenskaben.

Man bør genoverveje den måde, man laver ernæringsvidenskaben, blev forskerne enige om.

For en fødevares næringsværdi er afhængig af, hvordan den er tilberedt, hvordan dens forskellige næringsstoffer påvirker hinanden, og hvad man spiser den sammen med.

ernæring mejeriprodukter ost mælk yoghurt fedt kostanbefalinger sundhed

Ostes næringsværdi afhænger blandt andet af, hvordan de er tilberedt, hvor længe de har modnet, og hvad man spiser dem sammen med, formoder forskerne. (Foto: Shutterstock)

Mejeriindustri finansierer forskerne

På det lukkede møde i København fokuserede forskerne på mejeriprodukter og især på den forskning, der er lavet i ost, og det er ikke tilfældigt.

For mødet var finansieret af sammenslutningen af europæiske mejeriproducenter, The European Milk Board (EMB).

Det bør man holde sig for øje, når man læser forskernes anbefalinger, siger Kjeld Hermansen, der er klinisk lektor og ernæringsforsker på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.

Han var ikke med til mødet i København, men han har læst den artikel, der er kommet ud af det.

»Forskerne laver er et rigtig fint oplæg til en diskussion om, hvorvidt vi opgør fødevarers næringsværdi rigtigt på nuværende tidspunkt, men man skal nok være lidt kritisk, når man læser deres artikel,« siger han.

Yoghurt og ost er sundt

Forskerne gennemgår i deres artikel en række forskningsresultater om ost og yoghurt både fra store befolkningsstudier og laboratorieforsøg.

ernæring mejeriprodukter ost mælk yoghurt fedt kostanbefalinger sundhed

Mælk, ost, smør og yoghurt fra køer påvirker kroppen forskelligt, så det er meningsløst at klassificere dem sammen som enten magre og fede mejeriprodukter, mener forskere. (Foto: Shutterstock)

Ifølge Kjeld Hermansen kan der være en risiko for, at forskerne nedtoner forskning, der ikke understøtter det budskab, de gerne vil have frem.

»Det behøver ikke være en mindre god artikel, fordi forskerne er støttet af mejeriindustrien, men man skal være kritisk overfor budskabet og vurdere, om det er påvirket af sponsorernes interesser. Ofte er det dog en nødvendig forudsætning for at kunne holde sådan et møde, at industrien støtter det økonomisk,« siger Kjeld Hermansen.

Forskerne har helt klart en pointe, når de opfordrer til, at man ser mere nuanceret på mejeriprodukters sundhedsværdi, medgiver han.

»Alt peger i retning af, at det har en række positive effekter for helbredet at spise yoghurt naturel, og at et fermeteret mejeriprodukt som ost ikke nødvendigvis er usundt, selv om det indeholder meget fedt,« siger Kjeld Hermansen.

Industristøtte gør ikke forskningen dårlig

Forskerne får også opbakning fra en anden ernæringsforsker, Esben Skipper Sørensen, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Deres konklusioner er gode nok, selv om deres forskning er støttet af mejeriindustrien, siger lektoren, som selv forsker i mælk's komponenter.

»Man kan sagtens lave uafhængig forskning, selvom man får støtte fra industrien. Jeg har selv modtaget forskningsstøtte fra mejeriindustrien - det er næsten umuligt at undgå, når man forsker i mælk i Danmark,« siger han og fortsætter:

»Forskerne har udvalgt 40-50 videnskabelige artikler, som peger i både den ene og den anden retning. Jeg kan ikke kritisere den måde, de har gjort det på. De laver et fint oplæg til en debat om den måde, vi klassificerer vores fødevarer.«

Konklusionen er ikke ny

Den konklusion, forskerne når frem til, overrasker ikke Esben Skipper Sørensen.

»Det har længe været kendt, at ost ikke giver den stigning i kolesteroltal, som det burde, når man ser på, hvor meget fedt der er i,« siger han og fortsætter:

»Det skyldes sandsynligvis, at ostens fedt ligger indkapslet i en matrix af protein og andre næringsstoffer og derfor ikke bliver frigivet så hurtigt. Dertil kommer, at ost indeholder proteiner og peptider, som kan have den effekt, at de modvirker blodtryksstigninger.«

Kostanbefalinger kan blive komplicerede

Forskerne bag den netop publicerede artikel opfordrer til, at man forsker mere i enkelte fødevarers sundhedsværdi frem for at klassificere dem i grupper som eksempelvis fede og magre mejeriprodukter eller rødt og lyst kød.

»Der er brug for mere forskning, men i sidste ende ser det ud, som om nogle områder af ernæringsvidenskab skal genovervejes, siger professor i ernæring Ian Givens fra University of Reading (UK) i en pressemeddelelse.

»Vi kan ikke fokusere på et næringsstof uden at se på, hvordan det forbruges, og hvad man spiser det sammen med,« fortsætter han.

Esben Skipper Sørensen er enig, men han mener ikke nødvendigvis, at det er en god idé at lave de officielle kostanbefalinger om, så de tager højde for, hvordan de enkelte produkter er sammensat.

»Det vil blive meget komplekst. Når man skal lave anbefalinger til befolkningen, er man nødt til at male med den store pensel, ellers bliver det for kompliceret til, at almindelige folk kan forstå det,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.