Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?
Vores læsere har sendt os en sværm af spørgsmål om myg. Er det rigtigt, at B-vitamin, surt blod og blodsygdomme holder myg væk? Og hvorfor stikker myg især bestemte mennesker?
myg stik kløe

Det lader til, at myg foretrækker at suge blod fra nogle mennesker frem for andre. Svaret på det mysterium skal findes i de dufte, som vi hver især udskiller. (Foto: Shutterstock)

Det lader til, at myg foretrækker at suge blod fra nogle mennesker frem for andre. Svaret på det mysterium skal findes i de dufte, som vi hver især udskiller. (Foto: Shutterstock)

Myggene summer i sommernatten. Så det gælder om at holde vinduerne lukkede, hvis man vil undgå myggestik.

Måske er det den megen summen om ørerne, der har givet vores læsere myg på hjernen. Spørg Videnskaben har modtaget en sværm af myggespørgsmål de seneste uger. Blandt andet hvorfor myg gerne vil suge blod fra nogle, mens de vælger andre fra.

»Jeg har altid undret mig over, hvorfor jeg ikke får myggestik. Jeg har hørt forklaringer om surt blod og noget med hvidløg, men jeg mistænker det for at være en sludder for en sladder,« skriver Joanna for eksempel.

En anden læser, Helene, gætter på, at svaret skal findes i forskellige blodtyper.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 4. august 2011.

Forskere gned petriskåle mod maverne

Det korrekte svar kommer fra Karl-Martin Vagn Jensen, tidligere forskningsleder ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet. Nu (i 2018, red.) er han tilknyttet universitetet som seniorforsker emeritus. 

»Myg tiltrækkes af CO2 og varme. Det afgiver alle mennesker. Men de tiltrækkes også af bestemte duftstoffer - for eksemepel kombinationen af CO2 og mælkesyre og specielt L-isomeren af mælkesyre kaldet  l-lactic acid,« siger Karl-Martin Vagn Jensen og fortsætter:

»Mængden og kombinationerne af disse stoffer kan være forskellige fra person til person. Tilsvarende er det forskelligt fra myggeart til myggeart.«

LÆS OGSÅ: Hvad virker bedst, hvis man vil slippe for myggestik?

Hvilke myggeart, der foretrækker hvilke duftstoffer ved man ikke præcist. Men man har lavet forsøg, der viser, at myg foretrækker nogle menneskers lugte frem for andres.

»Allerede for mange år siden lavede man et meget simpelt forsøg. Alle de ansatte på et laboratorium gned petriskåle mod deres maver. På den måde afsatte de duftstoffer på skålene, som de satte ind i et bur, hvor der fløj myg rundt.«

»Nogle menneskers petriskåle fløj myggene altid ned på, imens de hold sig langt væk fra andres,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.

Skræmmende B-vitaminer er en myte

Forsøget er et af flere, der dræber nogle af de mange myter om, hvad der tiltrækker og frastøder myg. Svaret er nemlig alene: Dufte.

Men vores læsere har også hørt andre forklaringer.

»Jeg har hørt, at B-vitamin kan afskrække myg, og at myggene måske kan lugte blodsygdomme?,« spørger Jesper Grundsøe.

Karl-Martin Vagn Jensen understreger dog, at det ikke er tilfældet.

»Det er der ikke noget om. I tilfældet med B-vitaminerne har man undersøgt det meget, meget grundigt. Og der er ikke noget på det.«

Heller ikke 'surt blod' skulle afholde bæsterne fra at stikke. Til gengæld kan den læser, der har foreslået hvidløg som et gavnligt middel, muligvis have ret.

»Det er mig bekendt ikke videnskabeligt dokumenteret, at det virker at spise hvidløg. Men der er muligvis noget i teorien om, at man kan maskere sine dufte med hvidløg,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man myggestik til at stoppe med at klø?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Effektive anti-myggemidler i butikkerne

Det eneste, der helt sikkert hjælper mod myggeplagen, er de anti-mygge-midler, der bliver solgt i butikkerne.

»Myggestifter indeholder nogle duftstoffer, som forvirrer myggene. Det første en myg gør, når den skal finde et bytte, er at se, om noget omkring den ligner et menneske eller et dyr.«

»Når myggen kommer tættere på, vurderer den ud fra kropsvarme, CO2 og duftstoffer, om den skal stikke. Men hvis man forvirrer myggen med et afskrækkende middel, kommer den aldrig så langt, at den stikker,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Han fortæller, at så længe midlerne bliver købt i Danmark, er de testet og virker, som der står beskrevet på pakken.

»De giver op til 70 procent reduktion af stik. Og det er jo fint nok, men man bliver jo stadig stukket lidt,« konstaterer Karl-Martin Vagn Jensen.

Flere svar venter

Spørg videnskaben takker ham for at svare så beredvilligt. Og vi takker vores læsere for de mange gode spørgsmål. Vi kvitterer med en rød Videnskab.dk-t-shirt til jer alle sammen.

Faktisk er der så mange spørgsmål, at der er nok til endnu en artikel om myggestik. Den kommer ved en senere lejlighed.

Har du svært ved at vente indtil da, kan du læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben, blandt andet 'Hvorfor klør myggestik?' Eller du kan sende din egen undren til redaktionen på sv@videnskab.dk.

Denne artikel er en genudgivelse. Den blev bragt første gang 4. august 2011.
25. juni 2018 er den blevet gennemlæst af hovedkilden, og der er blevet lavet enkelte præciseringer omkring duftstoffer, ligesom Karl-Martin Vagn Jensens titel er blevet opdateret til seniorforsker emeritus. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk