Islam er ikke et problem for demokratiet
Det arabiske forår og demokratierne i Indonesien og Tyrkiet beviser, at islam ikke er en forhindring for demokratisering. Det mener den intellektuelle superstjerne Francis Fukuyama.

Med udviklingen i bl.a. Egypten, Syrien og Tunesien er vi vidner til en epokegørende perioden - måske den "4. demokratiseringsbølge" mener Francis Fukuyama, der talte ved Matchpoint-seminaret i Aarhus i sidste uge. (Foto: Jonathan Rashad)

De folkelige krav om demokrati i de arabiske lande peger på, at islam og demokrati sagtens kan gå hånd i hånd.

Så klar er vurderingen fra den intellektuelle verdensstjerne Francis Fukuyama, der netop har gæstet Aarhus Universitet.

»Tidligere blev der argumenteret for, at kulturelle årsager var grunden til, at de arabiske lande ikke var modtagelige for demokrati. Men det har nu vist sig at være forkert,« siger Francis Fukuyama til videnskab.dk.

»Det her kan være begyndelsen på en ny demokratiseringsbølge,« vurderer han.

Vi er vidner til en epokegørende periode

Francis Fukuyama mener, at de arabiske diktatorers fald kan sammenlignes med tidligere epokegørende perioder i verdenshistorien. Perioder, hvor demokratiet gik sin sejrsgang over kloden.

»I nogle perioder bevæger demokratiet sig bare hurtigere frem end i andre. Imellem 1970 og 2005 gik verden fra at have 40 til over 110 demokratier,« siger Francis Fukuyama.

Den udvikling kalder Fukuyama for ’den tredje demokratiseringsbølge’.

Under den kom der bl.a. demokrati i Spanien, Portugal, samt en række sydamerikanske og østeuropæiske lande.

»Før det var der to andre bølger. En efter de franske og amerikanske revolutioner. Og en efter 2. Verdenskrig,« fortæller Francis Fukuyama.

Demokratiet vandt efter Hitler

I nogle perioder blomster demokratierne altså frem. Men i andre visner de.

»Et godt eksempel er 1930'erne, hvor Hitler og Stalin steg til magten i totalitære regimer, imens verden oplevede den store depression,« siger Francis Fukuyama.

Det endte alligevel med, at demokratiet vandt. Ligesom det ser ud til at vinde i de arabiske lande.

»Jeg mener, det viser, at alle folk har et underliggende ønske om demokrati. Uanset hvilken kulturel baggrund, de kommer fra,« siger Francis Fukuyama.

Grønthandler tændte ild til sig selv

Han mener, at folk ikke vil finde sig i at leve under et totalitært regime. Som eksempel fortæller han historien om den tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi.

Det var ham, der antændte lunten til det arabiske oprør, da han sætte ild til sig selv i en protestaktion. Forinden havde politiet konfiskeret hans salgskærre og behandlet ham hånligt.

»Folk føler, at de har en grundlæggende værdighed. Det tager totalitære regimer ikke højde for.«

»De mildeste regimer behandler dig som et barn. De mere modbydelige sætter dig i fængsel. Og det vil folk ikke finde sig i,« konstaterer Francis Fukuyama.

Regimer udnyttede frygten for islamister

Det kan derfor undre, at de arabiske regimer har kunnet holde sig til magten i årtier. Francis Fukuyama kan ikke give et klart svar på, hvorfor det har været sådan.

Demokratiseringsbølgen vil begrænse sig til Mellemøsten. Det er ikke sandsynligt, at den for eksempel skyller ind over Kina, siger Francis Fukuyama til Videnskab.dk. Fukuyama er gæsteforsker ved Aarhus Universitet indtil 2012. (Foto: David Fukuyama)

»Men det var særligt for den region, at der fandtes radikale islamister.«

»De var ikke en dominerende kraft. Men de var en kraft, der kæmpede for intolerance, og det udnyttede regimerne.«

»De (regimerne, red.) brugte frygten for islamisterne til at få USA til at støtte sig,« siger Francis Fukuyama.

Alle religioner kan fortolkes forskelligt

Islam var altså ikke en direkte trussel mod demokratiet. Og det er religionen heller ikke i dag, mener den intellektuelle sværvægter.

»Islam behøver ikke at stå i modsætning til demokratiet. Kristendommen var igennem mange år modstander af demokrati. Først i 1960'erne accepterede den katolske kirke det fuldt ud,« siger Francis Fukuyama.

Han medgiver, at der findes islamistiske ekstremister, der er modstandere af demokratiet – for eksempel præstestyret i Iran.

»Men alle religioner kan fortolkes forskelligt. Og man kan helt sikkert fortolke religionen islam, så den kan fungere sammen med demokrati,« siger Francis Fukuyama.

Tyrkiet er det gode eksempel

De bedste eksempler på, at islam og demokrati kan gå i spænd, findes i øjeblikket i Indonesien og Tyrkiet, mener han.

»I de lande kombinerer man islam med succesfulde demokratier.«

»Tyrkiet styres endda af et islamistisk parti, der følger de demokratiske spilleregler – selvom sekulære tyrkere er mistroiske,« siger Francis Fukuyama.

Bølgen er kun arabisk

Det lader til, at Francis Fukuyamas gamle teori om, at det liberale demokrati i sidste ende vil sejre, nu har fået nyt vand på møllen.

Men selv mener han, at bølgen kun vil skylle henover de arabiske lande.

»Jeg tror, at den her bølge vil begrænse sig til Mellemøsten. Der er ikke så mange totalitære stater tilbage i verden.«

»Mange vil selvfølgelig tænke på Kina. Men jeg tror ikke, der sker noget. Folk er mere tilfredse der, end i de arabiske regimer.«

»Kina har gjort meget, som de totalitære, arabiske regimer ikke gjorde. De har skabt 10 procent økonomisk vækst, og de har løftet 10 millioner mennesker ud af fattigdom,« konstaterer Francis Fukuyama.

Han mener derfor, at de kinesiske magthavere er sikre – i første omgang.

»Men hvis der kommer en stor økonomisk krise, kan tingene hurtigt komme til at se anderledes ud,« forudser Francis Fukuyama.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.