Tænk, at det er muligt at udlede så megen information ud fra en sølle næse, en mund og to øjne - med tilhørende rynker og behåring.
Vi kigger vurderende på ansigterne omkring os for at finde ud af, hvilket køn personen har, hvor gammel personen er, hvilken type personlighed vedkommende har, samt hvad personen tænker og føler lige i dette øjeblik.
Og der skal ikke mange blikke til, før vi har en idé om, hvorvidt denne yderst komplekse samling af biologi og livserfaring, som står foran os, er en humørforladt vrissenpind eller en skødesløs dovenlars.
Men hvad slags tegn er det egentlig, vi bruger for at afgøre, om vi taler med en mand eller kvinde, og om vedkommende er blid eller brysk? Og hvordan kan det lykkes os at holde disse tegn adskilt på den lille ansigtsflade?
En gruppe forskere mener, at vi måske faktisk heller ikke er særligt gode til at skille disse tegn ad.
Køn og følelser
De mener i stedet, at de samme træk som er forbundet med følelsesudtryk, også kan være med til at fortælle os, om vi har at gøre med en mand eller en kvinde. Og det kan føre til en del rod.
De træk, som giver os et fingerpeg om, at vi står overfor en mand - for eksempel smallere læber og mindre afstand mellem øjne og øjenbryn - kan simpelthen minde om ansigtsudtrykket for vrede.
På samme måde udtrykkes frygt ofte med højere hævede øjenbryn og store øjne, mens glæde kommer til syne med et smil, som gør ansigtet rundere. Disse udtryk har en del til fælles med typiske kvindetræk, skriver forskerne i en artikel som for nylig blev publiceret i 'Journal of Vision'.
Men betyder det, at vi lettere opfatter et vredt androgynt ansigt som en mand, men er langsommere til at fatte, at en kvinde er en kvinde, hvis hun ser arrig ud?
Det var netop dette, som Ursula Hess fra University of Quebec og kollegaer fra USA og Østrig ville finde ud af. De indfangede 143 mænd og 156 kvinder til at være med i to forsøg, som gik ud på at afgøre kønnet på computermanipulerede ansigter.
Skulle genkende hvilket køn
I det første forsøg blev deltagerne præsenteret for en række androgyne ansigter - altså ansigter som lige så godt kunne være en kvinde som en mand. Ansigterne havde forskellige udtryk. Og resultaterne bekræftede forskernes formodninger:
Iltre ansigter blev oftere taget for at være mænd, mens ansigter som smilte eller havde frygtsomt hævede øjenbryn oftere havnede i kvindekategorien.
Næste forsøg gik ud på at deltagerne blev præsenteret for mande- og kvindeansigter med forskellige udtryk. Opgaven gik ud på at genkende hvilket køn, der var tale om, og forskerne målte hvor lang tid det tog.
Denne gang viste det sig, at forsøgspersonerne genkendte mandeansigter lidt hurtigere end kvindeansigter, og at vrede kvinder tog allerlængst tid.
Overlappende signaler
»Denne forskning viser, at associationen mellem vrede og mænd, samt glæde og kvinder er så stærk, at den kan påvirke afgørelsen om kønnet på en person, man ser i et kort øjeblik,« siger Hess i en pressemeddelelse fra University of Quebec i Montreal.
»Og samme niveau af vrede opfattes som mere intenst, når det bliver udvist af en mand end en kvinde, og lykke ses som mere intenst når det udvises af en kvinde.«
»Dette antyder også, at det er mindre sandsynligt at mænd opfattes som varme og omsorgsfulde og at kvinder opfattes som dominante,« siger Hess.
Resultaterne kan altså tyde på, at ansigtet er et superavanceret signalsystem, hvor tegnene på følelser, tanker og køn faktisk overlapper hinanden, mener forskerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
