Derfor rammer influenza og forkølelse især om vinteren
De mørke, kolde måneder tærer på immunforsvaret og skaber gode levevilkår for blandt andet forkølelse og influenza-virus.
forkølelse influenza rammer om vinteren

Den lavere temperatur og luftfugtighed om efteråret og vintereren skaber et bedre miljø for viruspartikler, som bliver mere stabile og kan overleve længere uden for mennesker. (Foto: William Brawley/ CC BY 2.0)

Den lavere temperatur og luftfugtighed om efteråret og vintereren skaber et bedre miljø for viruspartikler, som bliver mere stabile og kan overleve længere uden for mennesker. (Foto: William Brawley/ CC BY 2.0)

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor influenza-sæsonen og forkølelser primært falder om vinteren, og hvorfor vinteren også var tidspunktet for COVID-19 pandemiens begyndelse?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Om vinteren er vejret koldt, men hvorfor betyder det en øget smitte med luftvejsvirus, der i Danmark primært er udbredt fra november til april?

Den sæsonbestemte smitte har flere årsager - læs med herunder og bliv klogere på hver af dem.

Tre grunde til at luftvejsvirus trives godt om vinteren

For det første ændrer de fleste af os adfærd, når vejret bliver koldt. Om vinteren befinder vi os nemlig mere indenfor, hvilket betyder, at vi vil være samlet på mindre arealer med dårligere udluftning, og det gør det nemmere for virus at sprede sig.

For det andet betyder de koldere temperaturer og den lavere luftfugtighed om efteråret og vinteren, at viruspartiklerne er mere stabile og kan overleve længere uden for mennesker.

For det tredje påvirker efteråret og vinterens vejr også dit immunforsvar og cellerne i dine luftveje.

Luftvejsvirus
  • Luftvejsvirus er virus, der inficerer næse, svælg, bihuler og lunger.
  • Gruppen af luftvejsvira inkluderer diverse influenza-vira, forkølesesvirussen RS-virus og familien af coronavira.
  • Læs mere om de utallige luftvejsvira, der kan give forkølelse i sidehistorien under artiklen. 

Virus har det nemmere, når immunforsvaret har det sværere

Normalt danner cellerne i dine luftveje slim, der kan fange viruspartikler, så du kan hoste dem op. Men når du indånder kold og tør luft, så ændres dannelsen af slim, og virussene får lettere ved at slippe forbi (læs mere om det her og her).

Den kolde luft vil også påvirke dine immunceller og gøre dem mindre effektive (læs her og her).

Samtidig kan de færre timer med dagslys betyde, at mange danskere er i underskud af D-vitamin om efteråret og vinteren, hvilket forringer vores immunceller yderligere.

Alt i alt har luftvejsvirussene det nemmere, mens vores immunforsvar har det sværere, så snart efteråret og vinteren banker på, og derfor rammer influenza og forkølelse særligt på denne tid af året.

koldt vejr vinterhalvår influenza snue forkølelse sammenhæng

De fire vigtigste årsager til, at efterårets og vinterens kolde vejr øger risikoen for luftvejsinfektioner. (Illustration: Johansen og Thomsen via BioRender)

Sådan kan du selv hjælpe dit immunforsvar

Hvis du overvejer at søge mod varmere himmelstrøg for at undgå vinterens vira, så er det værd at vide, at både forkølelsesvirus og influenza også findes i tropiske lande. Men i stedet for sæsonbestemt smitte er viraene blot udbredte hele året rundt.

Det er altså svært helt at undgå influenza og RS-virus.

Heldigvis er der en række forholdsregler, du selv kan tage for at hjælpe dit imunforsvar i vinterens kamp mod virus.

  • For det første kan du bevare de gode hygiejnevaner fra COVID-19-nedlukningen.
  • Du kan hoste i ærmet, så du ikke spreder dråber af virus til dem omkring dig. Du kan holde god håndhygiejne, da mange vira kan overleve på overflader som dørhåndtag og tøj (læs mere her og her)
  • Du kan blive hjemme, hvis du har symptomer på sygdom, og sørge for at lufte ud jævnligt. Sidst men ikke mindst kan du blive vaccineret mod influenza, hvis det tilbydes.

Hjælp dit immunforsvar med at hjælpe dig

Studier har desuden vist, at du kan styrke dit immunforsvar ved at spise sundt, dyrke motion og sørge for at få rigeligt med søvn.

Alt i alt er efteråret og vinteren altid en travl periode for dit immunforsvar. Selvom vi har udviklet vacciner mod mange sygdomme, så fortsætter flere vira med at finde nye måder at undslippe vores immunforsvar og dets hukommelse på.

Heldigvis kan vi dog selv gøre en del for at undgå den værste smitte, samtidig med at forskere fortsat lærer mere om, hvordan mikroorganismer smitter, og hvordan vores immunforsvar fungerer, så vi kan udvikle endnu bedre behandlinger i fremtiden.

Over 100 forskellige vira kan give forkølelse

Du kender turen. Næsen løber, host og nys hober sig op, og det gør ondt at synke. Du er blevet ramt af en klassisk forkølelse.

Men vidste du, at der findes over 100 forskellige vira, der kan give forkølelse?

Til sammenligning skyldes influenza primært en af tre forskellige influenza-vira.

Forkølelse dækker altså ikke kun over én, men flere forskellige virussygdomme. Fælles for disse såkaldte luftvejsvira er, at de alle er meget smitsomme og primært inficerer dine luftveje.

Både familien af coronavira og RS-vira er eksempler på sådanne luftvejsvirus. RS-virus kan ramme både børn og voksne, men den er mest alvorlig hos børn under 2 år.

Infektioner med RS-virus forløber typisk som en almindelig forkølelse med hoste og nys i en uge. Men specielt de mindste børn under 6 måneder er i risiko for at blive alvorligt syge af RS-virus og få vejrtrækningsproblemer. RS-virus er faktisk den hyppigste årsag til, at små børn indlægges med luftvejsinfektioner.

Når det er sagt, har næsten alle børn haft RS-virus mindst én gang, inden de fylder 2 år. Og når først du har været syg, så vil immunforsvarets hukommelse stå klar til at minimere din risiko for at blive syg med RS-virus igen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.