Hvor sidder vores mod?

Du trodser din frygt og handler i en situation, hvor det ville være nemmere at
se bort. Du ved, at det at tøve er at forspilde en chance. Og du risikerer dit
eget ve og vel for andres skyld.

Der er mange måder at være modig på, og nogle mennesker er modigere end
andre. Er det noget, de er født med, eller kan alle lære at være modige?

Det vil vores læser Oscar gerne vide.

»Hvor sidder vores mod? Det må jo formodes at være i hjernen, så det bør derfor også kunne trænes. Eller er vi bare hver især født med en given mængde mod?«

For først at afklare om der decideret sidder et center i hjernen, som aktiveres, når vi handler modigt, hiver vi fat i nogle neuropsykologer, som studerer forholdet mellem hjerneaktivitet og adfærd.

Sidder modet et bestemt sted?

Desværre er det ikke helt så simpelt, fortæller adjunkt i neurovidenskabelig psykologi Ali Amidi fra Aarhus Universitet i en e-mail:

»Spørgsmålet om, ‘hvor’ det sidder, forekommer mig som endnu et eksempel på ‘neuroreduktionisme’ - altså idéen om, at alle menneskelige fænomener nødvendigvis har oprindelse i hjernen.«

Han påpeger, at der i modssituationer vil være visse steder i hjernen, som frygtcentret amygdala, der er mere aktive, men at mod ikke blot kan reduceres til en af disse.

Ami Amidi foreslår, at Spørg Videnskaben i stedet taler med evolutionspsykolog Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, for at få et mere almennyttigt perspektiv på mod.

\ Læs mere

Hvad er mavefornemmelsen?

Er mod medfødt?

Henrik Høgh-Olesen er hurtig til først at afklare, at mod, og i forlængelse fejhed, ikke er definitioner man generelt arbejder med i psykologien.

»Vi bruger ikke rigtig de begreber. Vi ser på andre ting som frygt, angst, forsigtighed og risikovillighed. Det er på en eller anden måde i det felt, hvor fejhed eller mod opstår,« siger professoren.

Så mens man ikke direkte kan måle mod, kan psykologer gennem personlighedstest måle træk som de ovennævnte og se, hvordan de påvirker vores adfærdsmønstre.

Her bekræfter Henrik Høgh-Olesen, at nogle personer ganske rigtigt er født modigere end andre.

»Træk er jo overvejende biologisk forankrede. De er påvirkelige af miljøet, men de er overvejende noget, vi kommer til verden med. Som individer fødes vi mere eller mindre forsigtige, mere eller mindre risikovillige, mere eller mindre modige,« fortæller han.

\ Læs mere

Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?

Det giver dog god mening hvorfor. Som evolutionspsykolog undersøger Henrik Høgh-Olesen, hvilke af menneskets psykologiske træk der er tilpasninger, som er frembragt af den naturlige selektion.

»Vi er jo sociale dyr og lever i flokke med andre mennesker. Og der har sådan set været brug for det hele: Brug for nogle, som er rolige, som kan planlægge og overskue, men også brug for nogle, som er risikovillige og modigt tør tage chancer,« forklarer han og føjer til:

»Fordi vi er disse gruppelevende væsener, har der været brug for lidt af det hele. Det nytter ikke noget, at vi alle vælger den mest risikable løsning. Det dør vi af.«

Ser man på risikovillighed som en af personlighedsvariablerne i modig adfærd, er der ifølge Henrik Høgh-Olesen et klart evolutionært pres.

»Der er selekteret for en højere grad af risikovillighed hos det køn, der skal konkurrere om parringsmuligheder.«

»Derfor er fysisk vovemod noget, man ser oftere hos mænd og drenge end hos kvinder, fordi mænd har skullet konkurrere med hinanden om status og adgang til hunner,« uddyber Henrik Høgh-Olesen, og hvis man vil læse mere om det, har Videnskab.dk tidligere skrevet om, hvordan kønshormonet testosteron påvirker mænds beslutningstagen.

»Derfor dominerer vi også i alle mulige tåbelige statistikker. Dumdristige statistikker. Vi kører for stærkt, drikker for meget, går i krig, begår hærværk. Vi gør en masse ting udelukkende med det formål at vise, hvor kraftfulde vi er,« siger Henrik Høgh-Olesen.

\ Læs mere

Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder?

Kan man træne mod?

Selvom vi fra naturens side måske ikke alle er lige risikovillige, fortæller Henrik Høgh-Olesen, at det heldigvis er en egenskab, som kan trænes.

Men det kan være svært at træffe den modige beslutning, når man står i situationen. Ellers ville det ikke kræve mod. Så hvordan bliver vi mere modige?

»Gradvist,« fortæller psykolog Sonja Breinholst, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Angst, hvor hun til daglig hjælper børn og voksne med angst.

»Hvis vi sidestiller mod som det modsatte af angst og modig adfærd som det modsatte af undgående adfærd, kan du træne det. Og du kan, med rigtig god effekt, blive utroligt modig og indgå i alt det, du ikke turde før,« forklarer hun og føjer til:

»Men det kommer ikke af sig selv. Man skal have hjælp. Hvis vi taler børn, skal man have voksne til at hjælpe sig. Og nogle gange, som voksen, skal man potentielt bruge andre, en psykolog for eksempel, til at fortælle én, hvad man skal gøre.«

Og det er denne del, som er svær at bryde ud af selv.

»Intuitivt, hvis man ikke er modig, men er bange for noget, har man lyst til at holde sig fra det. Så man har brug for nogen, der kan presse én ud i det, man er bange for,« siger Sonja Breinholst.

Her kan man ifølge Henrik Høgh-Olesen lade sig inspirere af den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-1980) og hans indstilling til mod.

»Mod og fejhed er muligheder, som hele tiden er omkring os. Hvis vi handler modigt, bliver vi modige. Og hvis vi handler fejt, bliver vi feje. Mod og fejhed er ikke egenskaber inde i en person, men muligheder omkring en person.«

Tak til Ali Amidi, Henrik Høgh-Olesen og Sonja Breinholst for at have mod på at hjælpe Spørg Videnskaben i denne omgang.

Og tak til vores læser Oscar, som kan forvente en T-shirt med posten.

\ Læs mere

Modig, nysgerrig eller sky: Har dyr en personlighed?

\ Læs mere

Fare er spændende – men ikke for alle

\ Læs mere

Hvordan bliver jeg et bedre menneske?