Hvor på kroppen føler vi mest fysisk smerte?

Steen - en af vores læsere - har undret sig over, hvorfor vi oplever smerte forskelligt på kroppen, og særligt hvorfor kaffe og te kan være i stand til at brænde én på tungen, mens det ikke gør nært så ondt, hvis det kommer på ens arm.

Til at besvare spørgsmålet har Videnskab.dk taget fat i Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet og forsker i smerte.

Han påpeger, at forskellen i oplevelsen af smerterne i forbindelse med kaffen og huden skyldes to forskellige ting. Den første drejer sig om antallet af smertereceptorer.

Smertereceptorerne er kroppens alarmberedskab

Smertereceptorer findes i de fleste organer i kroppen. De eksisterer som et slags alarmberedskab, til når vores kroppe bliver udsat for forskellige typer af intens påvirkning.

Hvis man ved et uheld placerer sin hånd på en kogeplade, skal der hurtigst muligt sendes et signal fra hånden og op i hjernen, der så skal give besked om, at man med fordel kan fjerne hånden fra kogepladen.

Samtidig er antallet af smertereceptorer ikke det samme overalt på kroppen, og det spiller også en rolle i forhold til oplevelsen af smerte.

»De forskellige områder på kroppen har et forskelligt antal receptorer per kvadratcentimeter. På ryggen har vi en relativt svagere reaktion på smerte, end vi har på for eksempel fingrene eller ansigtet, og det skyldes blandt andet antallet af smertereceptorer,« siger Lars Arendt-Nielsen.

I munden vil man netop også finde flere smertereceptorer, end man finder på armen, og det er en af grundene til, at det gør mere ondt at hælde brandvarm kaffe ind i munden sammenlignet med på armen.

Et beskyttende hudlag

Den anden årsag har ifølge Lars Arendt-Nielsen endnu større betydning.

Forskellen i oplevelsen af skoldhed kaffe i munden og på armen handler nemlig i høj grad om, at der er ikke er hud i ens mund.

I munden har mennesker en tynd slimhinde, der ikke beskytter særligt godt i forhold til for eksempel varme.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Det svarer til et hudområde, hvor det yderste lag er væk. Hvis man putter det i brandvarmt vand, vil det føles meget mere smertefuldt end med normal hud,« siger Lars Arendt-Nielsen.

På armen har man et hudlag alleryderst, der giver en form for beskyttelse overfor eksempelvis termisk energi - også nybrygget kaffe.

Hudlaget giver mere afstand mellem kaffe og smertereceptorer, så når kaffen rammer armen, skal varmen først igennem noget væv. Varmen bliver på den måde mindre og mindre intens, mens den fortsætter ind mod receptorerne.

»Det yderste hudlag isolerer på en måde for en hurtig reaktion. Der er en større barriere ned til receptorerne. Det kan ses lidt som en flæskesteg. Den skal virkelig være i ovnen i lang tid, før varmen er trængt ordentligt igennem den,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Det tager altså længere tid, før smertereceptorerne aktiveres, når kaffen rammer huden på armen, sammenlignet med, hvor hurtigt det går, når det kommer ind i munden.

I munden er der nemlig omvendt meget kort vej til smertereceptorerne, fordi der bare er en slimhinde uden noget beskyttende lag.

»Man kan gå på kul, fordi det tager lang tid, før varmen når igennem den hårde hud under fødderne og ind til smertereceptorerne. Hvis man havde slimhinder på fødderne, ville det være en lidt anderledes oplevelse. Man skulle nok hoppe noget hurtigere over kullene,« konstaterer Lars Arendt-Nielsen.

Forskellen i oplevelsen af smerte mellem arm og mund skyldes altså to ting:

• Antallet af smertereceptorer er højere i munden, så oplevelsen af intens påvirkning udefra føles mere voldsom
• Armen har et hudlag, der isolerer receptorerne fra påvirkning udefra, mens mundhulens slimhinder er helt blotlagte for eksempelvis en spandfuld brandvarm kaffe

Forskellen i smerte har et formål

Smertesystemet er skabt til at beskytte organismen på en meget optimal måde. Nogle steder på kroppen er derfor udsat for mere smerte end andre, og det er der en god grund til.

For eksempel er slimhinden i munden skruet sådan sammen, at den har mange receptorer, der ligger virkelig yderligt. Det er, som sagt, blandt andet derfor, at det gør så ondt at bunde nybrygget kaffe.

»Hvis man får noget meget varmt i munden - eller for eksempel kemikalier - er det vigtigt, at der kommer et hurtigt signal til hjernen om, at det ikke skal ned i maven. Med huden er det lidt mindre vigtigt med så hurtig en reaktion,« Lars Arendt-Nielsen.

Det giver altså rigtig god mening, at receptorerne i munden reagerer hurtigere og på voldsommere vis end andre steder på kroppen, fordi det er vigtigt for vores overordnede helbred. Munden er trods alt en indgang til vores indre organer.

Hvor gør det mest ondt?

De samme principper gør sig gældende for andre steder på kroppen, der er vigtige at beskytte.

»De steder med størst receptortæthed er fingerspidserne, ansigtsområdet - specielt omkring munden og tungen - og ved kønsdelene. Det kan man få et indtryk af, når man ser, hvor stort et område af hjernen de enkelte områder optager,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Det er altså de steder på kroppen, hvor vi føler mest fysisk smerte. Du kan læse mere om det i en anden artikel, hvor Videnskab.dk har undersøgt, om det gør mere ondt at blive sparket i skridtet end at føde et barn.

Omvendt er ryggen og undersiden af foden steder på kroppen, som giver mindst fysisk smerte, fordi der er en lav receptortæthed og hård hud.

Ryg og fødder er dog kun de mindst følsomme steder, hvis man ser bort fra for eksempel leveren, som ikke har nogen smertereceptorer. Det har imidlertid ikke noget formål, men er ifølge Lars Arendt-Nielsen ofte et problem, fordi man ikke lægger mærke til, hvis der udvikler sig kræft i leveren.

Videnskab.dk siger tak til Steen, der forhåbentlig har fået et fyldestgørende svar på sit spørgsmål.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.