Hvor længe kan dåsemad holde sig?

Krisesnak får danskerne til at hamstre dåsemad. Og hvis det går, som statistikken siger, ender meget af det i skraldespanden.

Men måske er det unødvendigt, måske behøver tidens ‘prepping’ ikke føre til mere madspild. Spørgsmålet er, hvor længe konserveret mad egentlig kan holde sig. Især hvis det udelukkende handler om at få næring til at overleve?

Det har Videnskab.dk spurgt tre fødevareforskere om.

»Hvis det er varmebehandlet og konserveret korrekt, kan maden holde sig i rigtig, rigtig lang tid,« siger Anette Granly Koch, faglig leder ved afdelingen for Fødevaresikkerhed og Kvalitet på Teknologisk Institut.

Kan det holde sig i fem år, 10 år?

»I hvert fald fire til seks år, alt efter typen af indhold,« svarer hun og tilføjer:

»Det handler om, at man slår alle bakterier ihjel med varmebehandling og tilfører salt for at hæmme mikroorganismernes vækst. Og så er der som sådan ikke noget, der kan fordærve maden.«

Så mad kan godt holde sig 10 år på dåse?

»Du får mig ikke til generelt at anbefale, at man spiser dåsemad, der har overskredet datomærkningen. Men hvis nu der var krig, ville situationen være en anden, og så ville svaret nok være ‘ja’. Hvis dåsen ikke er rusten, bulet eller beskadiget, og maden ellers lugter nogenlunde pænt, når du åbner for den,« siger Anette Granly Koch.

Hvis der går flere år, er smagen ikke nødvendigvis særlig god, understreger de forskere, Videnskab.dk har talt med. Til gengæld kan man stadig få vigtig næring af at spise det.

Tre trin til test af dåsemad

»Det handler om at bruge sin sunde fornuft,« siger Clarissa Schwab om at indtage konserves, der har overskredet en ‘sidste salgs’- eller ‘bedst før'-dato.

Hun er mikrobiolog og lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og nævner tre trin til at teste, om maden er sikker at spise:

• Er emballagen intakt? Hvis dåsen er opsvulmet eller bulet, kan det være tegn på utæthed, og at maden er gået i fordærvelse. Eller at indholdet er blevet inficeret af bakterien Clostridium botulinum​, som kan medføre lidelsen botulisme, også kaldet pølseforgiftning (risikoen for pølseforgiftning er størst ved hjemmekonserveret mad).
  
• Lugter indholdet? En harsk, sur lugt kan også være tegn på utæthed, som kan have startet en forrådnelsesproces. Lugten er især harsk, hvis der er fisk eller kød i dåsen.
  
• Ser indholdet normalt ud? Hvis tomaterne er blevet brune, eller den forlorne skildpadde er blevet grøn, så hold dig fra det, da det er tegn på fordærvelse.

Dåsemads holdbarhed: Dette skal du være opmærksom på

Ofte kan man godt spise mad, der har overskredet datomærkningerne. Dét princip er særligt gældende i en krisesituation.

Det vurderer flere fødevareforskere over for Videnskab.dk:

• Vibeke Orlien, kemiker og lektor ved afdelingen for fødevarevidenskab, Københavns Universitet
  
• Anette Granly Koch, faglig leder ved afdelingen for Fødevaresikkerhed og Kvalitet på Teknologisk Institut
  
• Clarissa Schwab, mikrobiolog og lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet

Udfordringen er, at der ikke er særlig meget forskning på området, der tager højde for alle usikkerhederne: en stor forskel på madens spiselighed alt efter emballage og madtype.

Men med de forbehold er disse forskernes pointer i punktform:

• Dåsemad kan holde sig i flere år, efter at holdbarhedsdatoen er overskredet (så længe det ser normalt ud og ikke lugter dårligt).
  
• Holdbarheden afhænger af madtypen (kød og bønner kan for eksempel holde sig længere tid end tomater og frugt på grund af syreindholdet i nogle frugter og grøntsager, som kan skabe en for lav pH-værdi ved udsættelse for varme).
  
• Fedtindholdet i kød kan gøre det harsk (men det kan hurtigt afgøres med lugtesansen, om det er tilfældet).
  
• Mad konserveret i glas holder længere end på dåse (men det kræver, at låget på glasset holder helt tæt).
  
• Konserves skal holdes væk fra sollys for at undgå opvarmning (en kælder eller et køkkenskab er fint, så længe det ikke er over stuetemperatur).
  
• Dåseemballage må helst ikke komme i kontakt med noget (for eksempel vand), der kan få metallet til at ruste, så indholdet potentielt bliver forurenet.
  
• Fiskekonserves holder sig spiseligt i kortere tid end andre konservesprodukter på grund af særlige fedttyper (lipider), som kan give en harsk lugt og skabe forrådnelse.

Sundhedsfare ved dåsemad

Der er ingen umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med at spise mad fra dåser. Så længe der ikke er tale om et længerevarende forbrug, understreger Vibeke Orlien fra Københavns Universitet.

»Man må håbe, der er tale om en krisesituation, hvor man indtager konserves i dage eller uger, ikke igennem flere år. For især varme kan ændre på strukturen i proteinerne, og det er derfor ikke sikkert, at vi med tiden ville få nok næring af at spise dåsemad,« siger hun.

Nogle studier har godt nok fundet spor af tungmetaller som zink, aluminium og tin, særligt i dåsetun. Men mængden er så lav, at den ikke er skadelig, lyder forskernes vurdering.

Der er dog én potentiel skadevirkning ved at spise dåsemad, man skal være særlig opmærksom på: hormonforstyrrelser.

Flere studier har vist spor af det kemiske stof bisphenol A (BPA), særligt i lakken på indersiden af dåseemballage til madvarer.

Forskerne vurderer, at dåser med tiden afgiver mere BPA til indholdet, og så sent som i 2023 målte Forbrugerrådet Tænk sig frem til, at tre ud 10 dåser har et særligt bekymrende indholdsniveau, for eksempel i forhold til at kunne skade fertiliteten.

Så hvis man vil være på den sikre side – og hvis man vil tage højde for mere end at overleve på kort sigt – skal man købe mad forseglet og konserveret i glas.