Hver eneste cigaret stjæler mere af livet end tidligere antaget

Hver cigaret forkorter livet med 20 minutter i gennemsnit hos rygere, der ikke stopper.

Det konkluderer forskere ved University College London (UCL) i et nyt studie bestilt af det britiske sundhedsministerium.

Studiet har udregnet, at én enkelt cigaret forkorter mænds levetid med i gennemsnit 17 minutter. Kvinders levetid forkortes med 22 minutter, skriver det norske nyhedsbureau, NTB.

En pakke med 20 cigaretter forkorter i gennemsnit livet med 7 timer.

Rygning er skyld i mere end 8 millioner dødsfald på verdensplan hvert år

Resultaterne i studiet er baseret på helbredstal fra et stort antal indbyggere i Storbritannien (se her og her).

Folk undervurderer ofte, hvor skadeligt rygning er, siger Sarah Jackson, forskningsstipendiat ved University College London, til The Guardian.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at rygning er skyld i mere end 8 millioner dødsfald på verdensplan hvert år. Blandt dem er 1,3 millioner ofre for passiv rygning, skriver NTB.

Rygning fører ikke blot til tidlig død, men også til færre af de gode, sunde leveår.

»En 60-årig, der ryger, vil have samme helbredsprofil som en 70-årig ikke-ryger,« siger Sarah Jackson til The Guardian.

»Dødens rulletrappe«

Den store risiko ved rygning betyder også, at det har en rigtig god effekt at holde op.

Forskerne bag det nye studie har dette skøn: Hvis du ryger 10 cigaretter om dagen og holder op, kan du forlænge dit liv med 50 dage i løbet af det første år, du er røgfri.

»Det gavner at stoppe, uanset hvor gammel du er. Men jo hurtigere rygerne stiger af denne 'dødens rulletrappe', jo længere og sundere kan de forvente, at deres liv bliver,« skriver forskerne i studiet.

Det er professor Trond-Eirik Strand enig i. Han fortæller, at der sker positive forandringer i kroppen allerede på rygestoppets første dag.

Har effekt, uanset hvornår du holder op

Trond-Eirik Strand arbejder på Institut for Samfundsmedicin ved UiT Norges arktiske universitet og er særlig rådgiver ved Oslo Universitetshospital.

»Det er velkendt, at rygestop er med til at mindske de negative effekter, man har pådraget sig gennem rygning. Både for hjertekarsygdomme og kræftudvikling,« skriver Trond-Eirik Strand i en mail.

Effekten kan mærkes, uanset hvornår i livet man stopper, konstaterer han.

»Effekten er dog større, jo tidligere man stopper.«

Det bekræfter professor Åslaug Helland ved Oslo Universitetshospital. Hun forsker blandt andet i lungekræft.

»Rygestop har stor betydning for helbredet – også selvom man har røget i længere tid,« kommenterer hun i en mail.

Levede i gennemsnit henholdsvis 10 og 11 år kortere

Trond-Eirik Strand fortæller, at resultaterne i det nye studie stemmer godt overens med eksisterende forskning på området.

»Forfatterne baserer deres 20 minutter på den antagelse, at rygere i gennemsnit mister 10 leveår. Et fund, der er bekræftet af flere andre, også ved hjælp af norske registerdata,« siger Trond-Eirik Strand.

Registerdata er tal taget fra en større gruppe mennesker over en periode. De indeholder tal, der siger noget om flere aspekter, for eksempel folks sundhed.

»Det er gennemsnitstal,« påpeger Åslaug Helland.

Derfor er der også store individuelle forskelle.

»Nogle udvikler sygdom i 40'erne«

Minutberegningerne i det nye studie er baseret på, at kvinder, der røg, i gennemsnit levede 11 år kortere. Mænd, der røg, levede i gennemsnit 10 år kortere, fortæller Åslaug Helland.

»Nogle mennesker tåler rygning dårligere end andre og udvikler sygdomme allerede i 40'erne. Andre tåler det bedre og kan leve længe trods rygning.«

Åslaug Helland mener, at tallene fra studiet er interessante. De er godt understøttet af tal fra store undersøgelser, fortæller hun.

Bedre forebyggelse, bedre behandling

For udenforstående kan det se ud, som om rygning bliver farligere og farligere, jo mere der forskes?

»Som med al forskning, kommer der hele tiden nye data, der justerer vores viden, både i den ene og den anden retning,« forklarer Trond-Eirik Strand.

»Men inden for de seneste 15 år eller deromkring er der sket betydelige fremskridt i forebyggelse og behandling af rygerelaterede sygdomme. Det vil nok blive tydeligere i resultater fra fremtidige registerstudier,« vurderer han.

Vi har efterhånden lært meget om skaderne ved tobaksrygning, siger Åslaug Helland.

»Det er nok ikke blevet farligere, men det har hele tiden ført til en stigning i sundhedsrisici. Det er én af ​​de vigtigste årsager til sygdom, som kan forebygges,« fastslår hun.

»Det har taget tid at få denne viden, fordi sygdommene udvikler sig over lang tid,« forklarer Åslaug Helland.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.