Narcissisme handler ikke om at tage for mange selfies. Og nej – den pige eller fyr, der ghostede dig, eller kollegaen, der fylder for meget i møderne, har ikke nødvendigvis narcissistiske træk, selvom vi godt kan lide at brokke os over dem.
Det er på tide, at vi bevæger os væk fra den pop-psykologiske tendens til at kalde alle besværlige mennesker for narcissister.
Disse lyn-diagnoser er nemlig ikke bare ubrugelige, de er ofte forkerte.
Psykologerne har studeret narcissisme i mange år, og vores forståelse har udviklet sig over tid. Én af de største ændringer er, at narcissisme i dag ikke kun ses som storhedsvanvid, arrogance eller egoisme.
Tidlige beskrivelser af narcissisme fokuserede på dominans, ambition og selvhøjtidelighed – træk, der ofte forbindes med traditionelle maskuline stereotyper.
Det betød, at narcissistiske tendenser hos kvinder ofte blev overset eller misforstået. Disse træk kan vise sig som følelsesmæssig sensitivitet, usikkerhed eller manipulation i relationer, men bliver til tider stadig fejldiagnosticeret som angst, humørforstyrrelser eller borderline-personlighedstræk.
I dag ved vi, at der findes flere former for narcissisme
De mest ekstreme og vedvarende former for narcissisme kan nogle gange diagnosticeres som narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Denne tilstand blev tilføjet til den amerikanske psykiatriske forenings diagnosemanual i 1980, men de fleste med narcissistiske træk opfylder ikke kriterierne for en egentlig diagnose.
I dag forstås narcissisme som et komplekst sæt af personlighedstræk, der kan komme til udtryk på forskellige måder.
Psykologer har længe haft mistanke om, at der findes forskellige typer narcissisme, men først i 1991, da forskeren Paul Wink og hans kolleger præsenterede en model med henholdsvis 'grandios' og 'sårbar' narcissisme, blev det nuancerede billede af narcissisme mere formelt anerkendt.
Selvom der findes andre modeller, er modellen stadig én af de mest anvendte til at forstå narcissistiske tendenser i den brede befolkning.
Forskningen er nået frem til to hovedformer for narcissisme
En gennemgang af forskningen fra 2021 af psykologen Joshua Miller og kolleger samlede årtiers forskning og gav én af de mest autoritative opsummeringer af, hvordan psykologer i dag forstår narcissisme.
Forskningsgennemgangen viser, at narcissisme har en fælles kerne – for eksempel selvhøjtidelighed og berettigelse – som så forgrener sig i forskellige former som grandiositet, antagonisme (fjendtlighed og generel modvilje mod andre, red.) og sårbarhed.
I dag bruger forskere ofte betegnelserne 'grandios' og 'sårbar' til at beskrive to hovedformer for narcissisme:
- En person med grandiose træk kan være selvsikker, følelsesmæssigt robust og udadvendt.
- En person med sårbare træk kan være defensiv, ængstelig og meget følsom over for kritik.
Begge har narcissistisk selvfokus, men udtrykker det meget forskelligt.
Narcissister håndterer følelser forskelligt
I en forskningsartikel fra 2022, som jeg skrev sammen med kolleger, lavede vi den første metaanalyse af, hvordan narcissistiske træk hænger sammen med evnen til at regulere følelser.
Resultaterne viste, at sårbar narcissisme konsekvent er forbundet med større følelsesmæssige udfordringer: disse personer har sværere ved at håndtere deres følelser.
Især personer, som scorer højt på sårbar narcissisme, har en tendens til at bruge undertrykkelse som strategi – altså at skjule eller hæmme deres følelsesmæssige udtryk.
Det lyder måske som selvkontrol, men det er faktisk forbundet med dårligere trivsel. Forsøget på at dæmpe følelserne uden at bearbejde dem kan øge stress og skade både mental og fysisk sundhed over tid.
Til gengæld var grandios narcissisme ikke forbundet med problemer med følelsesregulering. Faktisk tyder flere studier på, at personer med grandiose træk slet ikke oplever så meget følelsesmæssig uro.
Det udfordrer den populære idé om, at narcissistiske personer altid er følelsesmæssigt ustabile.
Narcissister kæmper med følelsesmæssig intelligens
Forskellen mellem de to former for narcissisme viser sig også i forskning, der har undersøgt følelsesmæssig intelligens.
I en systematisk gennemgang fra 2021 fandt vi, at personer med grandiose træk ofte vurderer sig selv som gode til at forstå og håndtere følelser – for eksempel vrede eller andres reaktioner.
Men når deres evner blev testet med opgaver som at genkende ansigtsudtryk eller vælge passende reaktioner i følelsesmæssige situationer, matchede deres præstation ikke altid deres tillid til deres egne evner.
Det stemmer med et studie fra 2018, som også viste, at personer med grandiose træk vurderer sig selv som følelsesmæssigt kompetente, men at de klarer sig dårligere i praksis.
Omvendt vurderer personer med sårbare narcissistiske træk sig selv lavere i følelsesmæssig intelligens – og de har faktisk sværere ved at håndtere følelser i hverdagen.
Hvad kan vi bruge det til?
De fleste af os er nok stødt på ordet 'narcissist' i overskrifter, på datingapps eller i terapi-relaterede TikToks.
Men det mærkat, som folk ofte lidt tankeløst sætter på giftige chefer eller realitystjerner, dækker over et langt mere komplekst sæt af personlighedstræk, der kan vise sig på mange måder og ofte afspejler dybere udfordringer med selvværd, følelseshåndtering og sociale relationer.
Større forståelse betyder ikke, at vi undskylder dårlig opførsel – slet ikke. Men det hjælper os med at se mere end blot stereotyper og få et mere nuanceret billede af, hvordan narcissistiske træk viser sig i hverdagen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
