Hjernestimulation kan måske reducere rygetrangen
Det ser lovende ud, mener dansk professor i tobaksforebyggelse.
rygestop hjernestimulation NIBS non-invasiv rygestop

Rygere, der fik hjernestimulation, havde en 2,39 gange større sandsynlighed for langvarig rygeafholdenhed end rygere, der modtog placebo. (Modelfoto: Shutterstock)

Rygere, der fik hjernestimulation, havde en 2,39 gange større sandsynlighed for langvarig rygeafholdenhed end rygere, der modtog placebo. (Modelfoto: Shutterstock)

Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe. Og 40 procent af dem ønsker hjælp til det. Men selvom de får hjælp, er det slet ikke så nemt.

Måske er der nu godt nyt til dem.

For en ny behandling - hjernestimulation - undersøges nu og vil måske fremover gøre det nemmere for de rygere, der ønsker det, at lægge cigaretterne fra sig.

Det viser en ny systematisk gennemgang, der er udført af forskere fra universitetshospitalet i Dijon i Frankrig og er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Addiction.

Ifølge studiet kan en ikke-invasiv og smertefri hjernestimulation kaldet NIBS øge sandsynligheden for røgfrihed i op til seks måneder - sammenlignet med en falsk hjernestimulation (altså placebo).

»Forskerne konkluderer, at, hvis rygernes hjerner blev udsat for magnetisk stimulation eller svag strøm-stimulation, så var det mere end dobbelt så sandsynligt, at rygerne blev røgfri sammenlignet med placebo-elektroder uden strøm/eller ingen magnetisk påvirkning,« siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Og hvis man kiggede efter bestemte steder på hjernen, hvor placeringen af elektroder havde størst effekt, så kunne man opnå mere end fire gange så stor effekt på røgfrihed i forhold til placebo-elektroder.«

Det skyldes, at elektroderne stimulerer et område bag pandelappen kaldet præfrontal cortex, som spiller en central rolle for afhængighed.

Dels påvirkes dopaminsystemet, som er et signalstof, der indgår i hjernens belønningssystem. Men, som forskerne skriver, er det også et område, hvor man kan øge selvkontrollen, fortæller Charlotta Pisinger.

Om NIBS - Non-invasive brain stimulation

De to almindeligt anvendte former for NIBS er stimulering med elektricitet (tDCS) og og stimulation med magneter (TMS).

  • tDCS sender en jævnstrøm med lav intensitet gennem hjernen ved hjælp af elektroder placeret på patientens hovedbund. Den svage elektriske strøm stimulerer hjerneaktiviteten.
  • TMS bruger en metallisk spole placeret mod patientens hovedbund. Spolen genererer magnetiske impulser, som inducerer korte elektriske strømme i vævet i hjernebarken.

Kilde: Society for the Study of Addiction

Ser ud til at virke - med forbehold

Derfor ser resultaterne også »yderst lovende« ud, mener Charlotta Pisinger.

»Det vil være en billig og forhåbentlig skånsom behandling og en hurtig intervention. Det vil være noget nyt, for rigtig mange har prøvet nikotin-præparater eller fået rådgivning og måske også været rundt og prøvet alt muligt alternativt medicin, der ikke virker. Men det her ser ud til at virke,« siger hun.

Men selvom hjernestimulationen ser ud til at virke, skal vi være opmærksomme på - som forskerne også selv konkluderer - at der er fire ud af de i alt syv studier, hvor der er risiko for fejl.

»Det er forskellige typer metodefejl i forskellige studier, og når der er høj risiko for metodefejl, så må man tolke resultaterne med et gran salt,« siger Charlotta Pisinger.

»Det ser altså lovende ud, men der er helt klar behov for flere store studier, hvor man netop lærer af de metodefejl og prøver at gøre det bedre for at slå fast, at det ikke er et tilfældigt fund,« tilføjer hun.

699 patienter indgik i den systematiske gennemgang

I studiet gennemgik forskerne databaser for lodtrækningsforsøg med hjernestimulationen NIBS udført på voksne rygere, der søger rygestop. De gennemgåede forsøg havde en opfølgning efter mere end fire uger.

Desuden lagde forskerne derefter resultaterne fra flere mindre undersøgelser sammen for at måle den overordnede effekt af NIBS på rygestop.

  • Syv undersøgelser blev inkluderet - med i alt 699 patienter.
  • I alle undersøgelser modtog kontrolgrupperne falsk stimulation; de fik altså sat elektroder på hjernen, men uden strøm.
  • Resultater: Rygere, der fik hjernestimulation, havde en 2,39 gange større sandsynlighed for langvarig rygeafholdenhed end rygere, der modtog placebo.
  • Effekten var større, når man så på forskellige typer hjernestimulation eller stimulering af specifikke dele af hjernen.

Charlotta Pisinger har tidligere læst om magnetisk stimulation af hjernen, altså en svag strøm gennem hjernen.

»Men de studier, jeg har set, viste ikke en signifikant effekt. I den her artikel lægger de alle de studier sammen. Mange af studierne er relativt små, og det er derfor, man ikke har set en signifikant effekt. Men når man lægger dem sammen, ser man en større statistisk styrke,« forklarer Charlotta Pisinger.

Rygning Danmark sygdom kræft dødsfald

Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark. I Danmark er der cirka 13.600 tobaksrelaterede dødsfald årligt. Det svarer til, at rygning er årsag til hvert fjerde dødsfald. (Foto: Shutterstock)

Elektrochok mod psykiske sygdomme har god effekt

I det nye studie har forskerne undersøgt hjernestimuleringens effekt på afhængighed af cigaretter, men forskerne skriver, at der foregår forskning med andre typer afhængighed - som kokain og amfetamin og også fedme/slankekur, siger Charlotta Pisinger. 

Og ifølge studiet tyder det ikke på, at der er bivirkninger ved den her hjernestimulation; når man sender strøm gennem hjernen.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Charlotta Pisinger fortæller også, at man allerede behandler psykiske sygdomme med elektrochok, som faktisk viser sig at have en rigtig god effekt.

»Man har ikke virkelig gode forklaringer på, hvorfor det virker. Men man ved, at det blandt andet påvirker signalstoffer i hjernen og derved 'nulstiller hjernen', populært sagt,« siger hun og tilføjer:

»Vi ved, at strøm har en meget stærk virkning på depression, så på den måde lyder det ikke usandsynligt, at man skulle kunne ligesom nulstille hjernen til ikke at være lige så afhængig, som den har været - af nikotin i dette tilfælde.«

Forskerne bag studiet mener for eksempel, at der kan ske en modifikation af synapsernes aktivitet - altså, at stimuleringen af hjernen kan påvirke udskillelsen af neurotransmittere (signalstoffer) - som dopamin og serotonin.

»Og det ville jo være fantastisk, hvis vi får et nyt tilbud til de mange borgere, der ønsker at blive røgfri,« siger Charlotta Pisinger.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk