Hånden på hjertet. Du ved godt, om du er typen, der helst vil opleve verden fra en tryg sofa foran fjernsynet, eller om du er vovehalsen, som altid er på farten og har trang til at mærke oplevelserne på egen krop.
Ja, mennesker er fra fødslen udstyret med forskellige grader af oplevelsestrang, og nu har danske forskere med professor Albert Gjedde fra Københavns Universitet i spidsen fundet ud af, hvad det er for en kemi i hjernen, der formentlig ligger til grund for vores forskellige reaktionsmønstre.
Kort fortalt har forskerne hjerneskannet 18 danske mænd i alderen fra 20 til 40 år og har med en særlig teknik analyseret sig frem til, hvad den enkelte unge hjerne rummede af motiveringshormonet dopamin i basalganglierne, som er en struktur i hjernens midte.
Forsøgsdeltagerne blev også udsat for en psykologisk test, den såkaldte Zuckerman test, som kunne give forskerne et forholdsvis sikkert fingerpeg om, hvor sensationslystne forsøgsdeltagerne var. Da forskerne sammenholdt resultaterne fra hjerneskanningerne og Zuckerman testen, så de et interessant mønster tegne sig.
Dopamin styrer vores sensationslyst
De forsøgsdeltagere, som havde en stor oplevelsestrang, altså dem, der scorede højt i Zuckerman testen, havde også et højt niveau af motiveringshormonet dopamin og dopaminreceptorer i hjernen. Mens dem, som scorede lavt på Zuckerman testen, altså dem med en lav oplevelsestrang, havde et lavere niveau af dopamin og dopaminreceptorer.
»Vi har indkredset den molekylære mekanisme, der ligger til grund for en kendt psykologisk parameter, som har plaget psykologien i over 100 år. Nu har vi en bedre idé om, hvorfor nogle mennesker er mere tilbageholdende, mens andre er mere udfarende og hele tiden sultne på nye oplevelser,« siger Albert Gjedde til de nye resultater, som i dag bliver offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Den lille orgasme
Lad os for en stund dvæle ved motiveringshormonet dopamin. Kort fortalt får vi udløst dopamin, når vi dyrker sex, når vi spiser, når vi bevæger os, og når noget giver mening. Når vi kan se sammenhænge, og noget giver mening for os, oplever vi glæde takket være dopaminen.
»Forventningens spænding og vores drifter er så stærke, at vi ikke kan modstå at handle, og så får vi belønningen i form af dopamin, som man med andre ord kunne kalde "den lille orgasme". Vores forskning viser så, at nogen fra et biologisk synspunkt er mere afhængige af et "dopamin-kick" end andre, og det kommer til udtryk hos dem i form af en mere udfordrende og sensationssøgende adfærd,« siger Albert Gjedde.
Caroline Wozniacki styret af dopamin?
Albert Gjedde kunne godt forestille sig, at mange virtuoser, sportsstjerner, kunstnere og topforskere ville score højt på Zuckerman testen og dermed være meget dopaminstyrede i deres adfærd. For eksempel kunne han godt forestille sig, at det ville gælde for tennisspilleren Caroline Wozniacki.
»Det er sandsynligvis forventningen om berømmelse, vilde fans og store pengepræmier, der har drevet Caroline Wozniacki. Hun bliver så belønnet for sit hårde arbejde ved at få udløst dopamin, hver gang hun får en succesoplevelse. Ja, hun bliver i ordets bogstaveligste forstand en ægte sportsnarkoman,« siger Albert Gjedde.
Men higen efter at få en dopaminudløsning kan også blive for ekstrem, og her kommer vi frem til et andet budskab fra forskernes aktuelle undersøgelse.
For de har fundet ud af, at dem, der scorer højest på Zuckerman testen og dermed har en høj oplevelsestrang, har et større behov for dopamin sammenlignet med den generelle befolkning. Det kan ifølge Albert Gjedde meget vel øge deres risiko for at blive afhængig af stofmisbrug eller eksempelvis en spillelidenskab.
»En let genvej til at få stimuleret det store behov for dopamin, kunne være at slå sig på flasken eller tage stoffer, hvor dopamin bliver udløst. Derfor vil de mest sensationslystne også have en større risiko for at udvikle disse laster,« siger Albert Gjedde.
Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor du ligger på den sensationslystne skala, kan du teste dig selv gennem Zuckerman testen. Måske kan det gøre dig klogere på, om du altid vil se X-factor fra sofaen, eller om du omvendt tør vove skridtet og selv stille op en dag.
Forskningen er foregået i et samarbejde mellem Århus Universitet, University of Tokyo og Københavns Universitet. Professor Albert Gjedde er til daglig leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet
