Hvis du er lidt småsulten, efter du har arbejdet intenst bag computeren, så skal du ikke give efter. Din hjerne snyder dig nemlig.
Forskere fra Université Laval i Canada har fundet ud af, at vi har en tendens til spise for meget mad, når vi har brugt vores hjerner til krævende opgaver. Også selv om vi ikke for alvor forbrænder kalorier af på at sætte hjernefolderne i sving.
Du bruger få kalorier, når du tænker
Kun sølle tre ekstra kalorier bliver brændt af, når du bruger hjernen til krævende opgaver i forhold til at være i hvile. Alligevel giver hjernegymnastikken en øget appetit, viser forskerne eksperiment.
De delte en gruppe studerende op i tre grupper:
En gruppe skulle blot sidde stille i en stol og intet foretage sig. Den anden gruppe skulle læse en tekst og skrive et resumé. Den tredje og sidste gruppe af forsøgspersoner blev underlagt en række hukommelsestest og forskellige typer opmærksomhedstest.
Efter deres 'opgaver' kunne de studerende frit spise fra en stor buffet. Og det benyttede især gruppe 3, dem, der havde løst de mest krævende opgaver, sig af. De havde det største kalorieindtag.
I forhold til den første gruppe, kontrolgruppen, som blot havde slappet af i en stol, inden de gik ombord i buffeten, indtog gruppen, som skulle skrive resumé af en tekst i gennemsnit 203 kalorier mere. Helt galt gik det for gruppen, som skulle udføre de forskellige opmærksomheds- og hukommelsestest, i gennemsnit satte de tænderne i hele 253 kalorier mere.
Hjernen bruger sukkerstoffer
Blodprøver, som blev taget både før, under og efter forsøget, viste, at der var store udsving i blodsukker- og insulin-niveauerne hos forsøgspersonerne, som skulle løse de intellektuelt krævende opgaver. I følge Jean-Philippe Chaput, der ledede forsøget, vil kroppen forsøge at kompensere for det bratte fald i blodsukkeret (glukose) ved at indtage mere mad. Appetitten skærpes for at få glukose-niveauet op igen.
Hjernens eneste brændstof er glukose, og jo mere vi bruger hjernen, jo mere glukose bruger vi. Flere og flere mennesker sidder stille bag en computer, hvor vi ikke bruger vores krop, men i stedet bruger hjernen. Det, mener Jean-Philippe Chaput, kan være en farlig cocktail og en forklaring på fedmeepidemien.
»Vi har længe vidst, at moderne madvaner og stillesiddende liv er skyld i eksplosionen i fedme, men vi skal heller ikke overse, at flere og flere mennesker har job, hvor de bruger hovedet,« siger han.
Arne Astrup bekræfter resultatet
Den danske ernæringsforsker Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet mener, at undersøgelsen kan give os et fingerpeg om, hvordan de af os, som sidder ved en computer det meste af dagen, kan undgå at falde i 'sukkerfælden'.
»Selvom studiet er af begrænset varighed, så tyder det meget kraftigt på, at stillesiddende, mentalt skrivebordsarbejde stimulerer vores sult og trang til at spise. Det er vigtig ny information, vi ikke tidligere har været opmærksomme på,« siger Arne Astrup.
Den danske ernæringsekspert stoler på de canadiske resultater: »Forskergruppen i Canada er én af verdens førende, og jeg har stor tillid til deres arbejde. Selvom det er vigtigt at få resultaterne bekræftet i andre studier, mener jeg godt, at man kan drage den konklusion, at det er vigtigt at have sunde spiser inde for rækkevidde, for eksempel en stor frugtskål på skrivebordet. Det har jeg selv!« siger Arne Astrup.
Du skal derfor ikke tro på din appetit, når den fortæller dig, at du skal dænge frokosttallerkenen til med mad efter en formiddag foran computeren. Det er blot din forslugne hjerne, som spiller dig et puds.
Undersøgelsen er blev offentliggjort i det internationale tidsskrift Psychosomatic Medicine.
