25 procent af unge med skizofreni mangler effektiv behandling

Skizofreni er en lige dele fascinerende og frygtet sygdom. Symptomerne forbundet med skizofreni kan være både bizarre, kreative og fascinerende, men samtidig pinefulde og frygtede.

Selvom behandlingen af unge med skizofreni er blevet forbedret betydeligt de seneste 20 år, har omkring 25 procent enten ingen eller en utilstrækkelig effekt af den medicinske behandling mod psykotiske symptomer.

En anden udfordring er manglende behandlingsmuligheder for såkaldt kognitive vanskeligheder såsom problemer med koncentration, planlægning og forståelse af andre mennesker.

Disse kognitive vanskeligheder kan gøre det svært at klare skole, arbejde og forstå sociale spilleregler.

Ny forskning i hjernens signalstoffer og tidlige risikofaktorer for skizofreni giver imidlertid håb om nye behandlingsmuligheder.

Symptomer på skizofreni

Skizofreni har optaget mennesker gennem århundreder. Symptomerne er mangeartede, men involverer typisk psykotiske symptomer såsom at høre stemmer, opleve forstyrrelser af tankerne, føle sig forfulgt eller at have såkaldt bizarre idéer om eksempelvis kontakt til unikke parallelle universer.

Grænsen mellem gal og genial synes indimellem svær, og patienterne kan på samme tid give udtryk for de mest mærkværdige overbevisninger og på andre områder beskrive fornuftige og almengyldige overvejelser.

Uanset, hvordan symptomerne fremsættes, vil de fleste patienter dog være forpinte og hæmmede af psykosen.

En anden symptomgruppe er kognitive vanskeligheder, der blandt andet viser sig som nedsat koncentration, hukommelsesproblemer og besvær med at forstå sociale sammenhænge.

Kognitive vanskeligheder er ofte knap så synlige som psykosen, men har stor betydning for at kunne klare skole, arbejde og socialt samvær.

På Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning forsker vi både i hjerneforstyrrelser forbundet med sygdommen og risikofaktorer for udvikling af sygdommen skizofreni.

Vi ønsker at bane vejen for nye behandlingsmuligheder. Det gælder både i form af ny medicin til mennesker, hvor sygdommen er brudt ud, men også for forebyggende indsatser, der kan forhindre sygdommen i at opstå.

Hvordan virker antipsykotisk medicin?

Antipsykotisk medicin spiller en vigtig rolle i behandlingen af psykose. Antipsykotisk medicin findes i forskellige præparater, der alle virker ved at dæmpe signalstoffet dopamin.

Dopamin er hjernens lyst- eller belønningssignalstof. Én hypotese om dopamin og psykose bygger på, at dopamin-systemet er overaktivt. Dopamin-overaktiviteten gør, at patienterne lægger særlig mærke til ellers normale begivenheder, såsom en nabo der larmer.

Grundet den øgede opmærksomhed vil der med tiden udvikles tanker om, at naboen måske vil en noget ondt. Over tid kan den idé samle styrke og opleves så virkelig, at man taler om en psykotisk forfølgelsesforestilling, som patienten vil fastholde med urokkelig overbevisning på trods af argumenter imod.

Antipsykotisk medicin virker ved at dæmpe sådanne psykotiske symptomer, og patienterne fortæller ofte, at stemmer eller forfølgelsesforestillinger træder i baggrunden og bliver mere ligegyldige eller forsvinder helt.

Antipsykotisk medicin dæmper ikke psykosen hos alle

Desværre har 25 procent af unge med skizofreni utilstrækkelig eller slet ingen effekt af antipsykotisk medicin. Et grundlæggende problem er, at vi ikke tilstrækkeligt kender de underliggende biologiske hjerneforstyrrelser hos patienter med dårlig effekt af antipsykotisk medicin.

Resultater fra nogle af vores seneste studier viser imidlertid, at to andre signalstoffer i hjernen, glutamat og GABA, ser ud til at være forstyrret hos denne gruppe (se her og her). Mængden af signalstoffet glutamat ser også ud til at hænge sammen med kognitive vanskeligheder.

Ny medicin rettet mod forstyrrelser i signalstofferne glutamat og GABA kan derfor være nye og lovende behandlinger mod skizofreni.

I ventetiden på udvikling af ny medicin afprøver vi, om gamle præparater mod forstyrrelser i signalstoffet glutamat udviklet til andre sygdomme (eksempelvis Alzheimers) kan have en effekt hos patienter med skizofreni.

Psykosocial behandling af skizofreni

Medicinsk behandling af skizofreni er vigtig, men kan ikke stå alene. Psykosocial behandling er vigtig for at hjælpe unge med en skizofreni-diagnose til at fungere godt i dagligdagen og tilbydes i såkaldte ’OPUS-teams’.

Kernen i OPUS-behandlingen er en fast kontaktperson og information om sygdommen skizofreni givet til patienten og dennes familie (psykoedukation).

Den øvrige behandling tilpasses den enkelte behov og kan eksempelvis bestå af træning af sociale sammenhænge (social færdighedstræning), behandling af overforbrug af alkohol eller stoffer (misbrugsbehandling), terapi, træning af kognitive forstyrrelser (eksempelvis træning af indkøb på en computer), flerfamiliegrupper, og individuel uddannelses- eller arbejdsstøtte.

Der er også kommet øget fokus på betydningen af miljømæssige faktorer og opvækstvilkår for udviklingen af skizofreni.

Svære opvækstvilkår med traumer eller alvorligt omsorgssvigt i barndommen samt forbrug af cannabis i ungdomsårene hænger også sammen med udvikling af skizofreni.

Vi bør forebygge allerede fra graviditeten

Skizofreni er en arvelig sygdom, hvor en ’uheldig’ kombination af gener menes at øge sygdoms-risikoen. Selvom det er vigtigt at understrege, at enkelte hændelser ikke fører til sygdommen, ser uhensigtsmæssige miljøfaktorer ud til at øge risikoen hos en genetisk disponeret person.

Et kommende studie, der er under videnskabelig bedømmelse, peger på, at forhold helt tilbage i graviditeten har betydning for udvikling af skizofreni.

Det gælder eksempelvis lav fødselsvægt, fødselskomplikationer, rygning hos moren og høj alder hos faderen (over 45 år). Du kan høre mere om studiet i denne podcast.

Der er derfor behov for mere forskning om, hvordan sygdommen kan forebygges allerede fra graviditeten.

Bliver man rask?

En stor andel af befolkningen har den opfattelse, at en person med en skizofreni-diagnose altid vil være syg.

Det skyldes formentligt, at de meget psykotiske patienter kan være synlige i gadebilledet. Det kan virke fremmed og skræmmende ikke blot for den forpinte patient, men også for forbipasserende.

Det skønnes dog, at en ud af syv bliver fuldstændig rask og en stor andel lever med en velbehandlet sygdom.

I Danmark har man efter 10 års sygdomsforløb hos unge med skizofreni fundet, at cirka 50 procent har velbehandlet psykose, og cirka 25 procent har enkelte psykotiske episoder men effekt af medicinen. De sidste 25 procent har utilstrækkelig effekt af medicin og øvrig behandling.

En vigtig besked er derfor, at kun en mindre del får et kronisk forløb, hvor der vil være symptomer hele livet på trods af både medicinsk og psykosocial behandling. Det er netop dén gruppe, vi gerne vil hjælpe bedre med vores forskning.

Øget viden om både hjerneforstyrrelser og miljøfaktorer som årsager til skizofreni kan bane vejen for udvikling af nye behandlingsmuligheder.

Der er gryende håb om, at medicin rettet mod signalstofferne glutamat og GABA i fremtiden kan hjælpe patienter med skizofreni, som har dårlig effekt af nuværende typer af antipsykotisk medicin.

Vi håber også, at en bedre forebyggelse af risikofaktorer for skizofreni allerede fra graviditeten kan forhindre udvikling af sygdommen.