Kan vi forudsige psykose ved at undersøge kognition?

Mennesker med skizofreni er ofte plaget af hukommelsesvanskeligheder, nedsat koncentration og problemer med at planlægge og overskue hverdagsopgaver som at handle ind eller lave mad.

Det kalder vi kognitive forstyrrelser. Og de bliver i højere og højere grad anset som et kernesymptom ved skizofreni og andre psykotiske tilstande.

Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan de kognitive forstyrrelser udvikler sig, kan vi måske også blive bedre til at forudsige de alvorlige psykiske lidelser, hvor man i perioder mister kontakten med virkeligheden. Og dermed kan vi sætte tidligere ind med behandling.

Men for at kunne sige noget om, hvornår udviklingen går galt, er vi nødt til først at undersøge, hvordan kognitive funktioner udvikler sig over tid hos almenbefolkningen.

Med et nyt stort europæisk projekt kaldet Precognition, vil vi derfor forsøge at opbygge kognitive vækstkurver. Kurverne ligner dem, man normalt bruger til at følge et barns fysiske udvikling, men i stedet for højde og vægt vil vi følge en persons kognitive udvikling.

Lyder det kompliceret? Det er det også, så lad os tage det skridt for skridt.

Kognitive forstyrrelser ved skizofreni

Kognition betyder tænkning. Det er det sæt af hjernefunktioner, som gør os i stand til at forstå omverdenen og til at lære og løse problemer.

Kognitive forstyrrelser kan for eksempel være vanskeligheder med hukommelse, koncentration og problemløsning, og det ses ofte hos personer med psykiske lidelser og særligt ved skizofreni.

Herudover kan man være forstyrret i social kognition.

Det vil sige, at man har problemer med de kognitive funktioner, der er nødvendige for at kunne indgå i sociale interaktioner.

Det kan for eksempel være følelsesgenkendelse (at kunne genkende følelser både hos sig selv og andre), mentalisering (at kunne tolke andres indre mentale tilstande og intentioner korrekt) og evnen til at forstå sociale koder og konventioner (for eksempel hvordan man opfører sig på en restaurant eller hos lægen).

Opstår ofte før de psykotiske symptomer

Som vi nævnte i begyndelsen af artiklen, er der efterhånden meget forskning, der peger på, at vi skal se kognitive vanskeligheder som et kernesymptom ved skizofreni - og ikke blot som en følgevirkning af de psykotiske symptomer eller medicinering.

Ved skizofreni er disse forstyrrelser ofte til stede tidligt i sygdomsforløbet – i mange tilfælde endda længe før de første psykotiske symptomer viser sig.

Kognitive forstyrrelser er ofte knap så synlige som psykosen, men har stor betydning for at kunne klare skole, arbejde og socialt samvær.

Som konsekvens heraf kan de kognitive forstyrrelser være meget belastende og påvirke både hverdagsliv, selvværd og livskvalitet. Det er en afgørende problemstilling.

Fra klinikken ved vi, at evnen til at gå i skole eller på arbejde kan være et vigtigt behandlingsmål.

I nogle tilfælde vægter det højere for patienterne end at blive helt fri for eksempelvis hallucinationer (at se eller høre ting, andre ikke kan) og vrangforestillinger (en forvrænget tolkning af virkeligheden).

De kognitive forstyrrelser bliver ikke bedre af traditionel behandling med antipsykotisk medicin. Men de kan i nogen grad forbedres ved at træne forskellige kognitive færdigheder (såkaldt kognitiv remediering).

Kan kognitive forstyrrelser hjælpe os med at forudsige psykose?

Forskere er de senere år begyndt at undersøge, om vi kan opdage psykose tidligere ved at overvåge, hvordan de kognitive funktioner udvikler sig. Det ville som nævnt gøre det muligt at sætte behandlingen af psykose i gang tidligere.

Fra forskningen ved vi, at jo tidligere, vi kan behandle, jo bedre er prognosen.

Hidtil har forskningen primært fokuseret på forskelle mellem grupper af personer med og uden psykose. Her kan vi se, at de kognitive funktioner på gruppeniveau er anderledes hos personer med psykose.

Men forskellene er ofte ikke klare nok til, at vi ville kunne stille en sikker diagnose, da der kan være stor variation fra patient til patient.

Det svarer til, at vi for eksempel ved, at mænd i gennemsnit er højere end kvinder. Men det gør os ikke i stand til at afgøre en bestemt persons biologiske køn alene ud fra deres højde.

En person med en højde på 178 cm er jo ikke nødvendigvis en mand.

Hvis vi skal gøre fremskridt på det her område, er vi derfor nødt til at få en større forståelse af, hvordan kognitive funktioner udvikler sig over tid. Til det har vi brug for store datasæt - og brug for at udvikle metoder, der kan hjælpe os med at forstå sygdommens individuelle forløb.

Vækstkurver for højde, vægt - og kognitiv udvikling?

En af de metoder kunne være det, man kalder normative modeller.

Det er et relativt nyt koncept inden for psykiatrien, men de har længe været brugt i andre medicinske felter.

De fleste kender for eksempel til børns vækstkurver, som vi nævnte tidligere i artiklen. Når en baby bliver født - vi kan kalde hende Lisa - vurderer en børnelæge hendes vægt og højde.

Efterhånden som Lisa vokser, stiger hendes vægt og højde. Her kommer vækstkurverne ind i billedet.

Under de regelmæssige sundhedstjek kan en læge vurdere, hvordan Lisa udvikler sig i forhold til andre børn.

Hvis hendes vægt afviger markant fra den forventede vækstkurve, kan lægen foretage en nærmere undersøgelse for at udelukke eventuelle sygdomme.

Kort sagt: At have en reference for, hvordan vi forventer, at vores krop udvikler sig, er et stærkt redskab til at overvåge vores helbred.

Normative modeller for kognition

En normativ model for vores kognition fungerer på samme måde som for vægt og højde.

Desværre er det væsentligt sværere at lave en vækstkurve for kognition end for højde og vægt, da det er mere kompliceret at måle vores kognitive niveau.

Hundredvis af neuropsykologiske tests er blevet udviklet til at måle forskellige aspekter af kognition, såsom intelligens, hukommelse eller opmærksomhed - men der er ingen enkelt test, vi kan bruge til at måle det hele.

Vores udfordring er derfor at forene og kombinere forskellige tests.

På den måde håber vi, at vi kan skabe en samlet måling af kognition, på samme måde som BMI (Body Mass Index) kombinerer vægt og højde i én indikator.

De næste skridt på vejen

Formålet med Precognition-projektet er derfor meget ambitiøst! Først og fremmest skal vi indsamle et stort antal kognitive tests fra forskellige hospitaler og lande for at kunne skabe en solid database.

Indtil videre har vi samlet data fra fire europæiske lande (Tjekkiet, Danmark, Norge og Storbritannien), og vi arbejder løbende på at udvide til flere kontinenter.

Når vi forstår, hvordan kognitive funktioner udvikler sig hos raske personer, kan vi studere, hvordan psykose forstyrrer den udvikling.

Målet er, at vi i sidste ende kan opdage tidlige tegn på afvigelse, i forhold til hvordan vores kognition normalt udvikler sig.

Hvis vi hurtigt kan opdage, at et individ er på vej ud i en afvigende udviklingsbane, har vi sandsynligvis også bedre mulighed for at påvirke personen med behandling. Og vi kan dermed mindske eller måske ligefrem forhindre, at der opstår symptomer såsom stemmehøring og andre hallucinationer.

En vigtig del af projektet er interview med personer, der har oplevet psykose og kognitive forstyrrelser og fokusgrupper med deres pårørende.

Gennem det arbejde håber vi på at få et bedre indblik i, hvordan det føles at have kognitive forstyrrelser, og hvordan det påvirker ens hverdagsliv.

Samtidig håber vi at kunne identificere, hvilke kognitive forstyrrelser der er mest betydningsfulde for dem, der lever med psykose.

Artiklen er oprindeligt udgivet på engelsk på det digitale magasin Inspire the Mind af Barbora Rehák Bučková and Giulia Cattarinussi.