Havana-syndromet: Kan nocebo-effekten gøre amerikanske diplomater syge?
Nocebo er placeboeffektens onde tvilling - og den kan måske forklare det mystiske Havana-syndrom blandt amerikanske diplomater.
Havana-syndrom amerikanske diplomater syge hovedpine kvalme svimmelhed forklaring nocebo

Hvorfor oplever nogle amerkianske diplomater rundt omkring i verden symptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme? (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Hvorfor oplever nogle amerkianske diplomater rundt omkring i verden symptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme? (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

I 2016 meldte en gruppe amerikanske diplomater i Cuba om, at de oplevede symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Ingen kunne pege på en årsag til tilstanden, som blev døbt Havana-syndromet, og som Videnskab.dk har skrevet om i artiklen Mikrobølger som våben: Kan de være skyld i, at amerikanske diplomater blev syge?

Og nu er den gal igen! Senest har den amerikanske ambassade i Colombia meldt, at medarbejdere er ramt af syndromet, ligesom det tidligere har været tildfældet på ambassader i Wien og Berlin.

CIA har - som taget ud af en spionfilm - mistænkt russerne for at stå bag, og det amerikanske National Academy of Sciences har i en rapport peget på et angreb med mikrobølger som en mulig forklaring. 

Men skal vi måske hellere klappe konspirations-hesten og overveje, om det i virkeligheden kan være diplomaternes egen hjerne, som fremkalder de symptomer, som opleves ved Havana-syndromet?

Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm ser i denne uge nærmere på den såkaldte nocebo-effekt.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Negative forventninger kan fremkalde symptomer 

Du kender måske placeboeffekten - altså, når vores positive forventninger til det, vi tror, er et lægemiddel, giver en effekt, selvom der i virkeligheden bare er tale om en uvirksom kalktablet.

Men kender du også nocebo-effekten?

Nocebo er placeboeffektens onde tvilling, og det er den, der er på spil, når negative forventninger fremkalder sygdomsfølelse.

Kan det så være nocebo udløst af en forventning om muligvis at være udsat for et angreb med eksempelvis mikrobølger, der er årsag til, at nogle diplomater føler sig sløje?

Det er meget muligt, forklarer Lene Vase, der er professor i ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Hun fortæller, at man i dobbeltblindede forsøg af lægemidler, hvor man på forhånd har informeret både dem, der modtager lægemidlet, og kontrolgruppen om de mulige bivirkninger, har set, at mange i kontrolgruppen fortæller, at de har oplevet præcis de bivirkninger, de er blevet informeret om - selvom de slet ikke har indtaget et lægemiddel, men blot en kalkpille.

Der er altså meget, der tyder på, at vores forventninger kan spille os et puds og ligefrem føre til, at vi føler os syge. Men det er svært at sige med sikkerhed, om det udelukkende er noceboeffekten, der fremkalder symptomerne, forklarer Lene Vase i podcasten. 

Hvad nu hvis…

I ugens afsnit af Brainstorm kan du blive meget klogere på både noceboeffekten og Havana-syndromet.

Podcastværterne Jais og Asbjørn undersøger blandt andet, om det er mediernes omtale af angrebene, der har udløst en mulig noceboeffekt i de amerikanske diplomater. 

Desuden får de en vurdering fra hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, der er klinisk professor på Københavns Universitet, af, om det er teoretisk muligt at gøre skade på hjernen ved hjælp af en strålekanon, der skyder med mikrobølger eller ultralyd. 

Lyt til afsnittet af Brainstorm øverst i artiklen eller lige der, hvor du normalt lytter til fede podcasts!

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.