Du har måske hørt, at din uddannelse, dit erhverv og din indkomst har betydning for dit helbred og din levetid, og også for din partners og dine børns helbred.
Det betyder, at de grupper i befolkningen, som har en kortere uddannelse, mere manuelt arbejde og lavere indkomst generelt bliver mere syge. De mærker også større konsekvenser af deres sygdom og dør tidligere.
Men kan voksne børns sociale og økonomiske position også påvirke deres forældres helbred og levetid?
Ja. Det peger resultaterne af vores nye, danske befolkningsstudie i hvert fald på.
Studiet er baseret på knap en million danskere over 65 år, og her ser vi, at voksne børn og deres uddannelse er koblet til deres forældres risiko for livsstilssygdomme og død.
Vi vil i det følgende fortælle, hvad vi fandt, hvordan vi måske kan forklare den her sammenhæng - og hvad vi kan bruge denne nye viden til.
Dine børn kan påvirke din risiko for livsstilssygdomme
I vores nye studie valgte vi at undersøge, om forældre med voksne børn, der har en kort uddannelse, har en større risiko for at få livsstilssygdomme og for at dø, sammenlignet med forældre med voksne børn, der har en lang uddannelse.
I studiet har vi valgt at inddrage diagnoser med livsstilssygdomme såsom KOL, diabetes-2 eller hjerte-kar-sygdom, fordi de er koblet til sundhedsrelateret adfærd og livsomstændigheder, som de voksne børn kan tænkes at kunne påvirke.
Vi omtaler sygdommene som livsstilssygdomme, da denne term ofte bliver brugt om disse sygdomme. Men det er vigtigt at understrege, at sygdommene også kan skyldes andre faktorer end livsstil.
\ Kort om studiet
Selve studiet er baseret på 963.742 personer, som blev født mellem 1935 og 1953, og som var i live og boede i Danmark, da de var 65 år.
Vi har så brugt CPR-registeret til at koble de ældre sammen med deres børn - eller til at registrere, at de ikke havde børn. Derudover har vi brugt den imponerende mængde data, der er tilgængelig for forskere i de danske registre.
De tre vigtigste mål for undersøgelsen var information på børnenes uddannelse, forældrenes sygdom og deres dødelighed. Derudover indhentede vi information på faktorer, der kunne påvirke sammenhængen (såsom forældrenes egen uddannelse), så vi kunne 'isolere' effekten af børnenes uddannelsesniveau på forældrenes sygdom og dødelighed.
Vi undersøgte forældrenes livstilsygdomme, mens de var mellem 60 og 65 år gamle, både ud fra information om deres diagnoser og den medicin, de havde hentet på apoteket. Dem, der var syge, inden de blev 60 år, er ikke taget med i undersøgelsen.
Vi fandt ud af, at kvinder, hvis børn havde en kort uddannelse, havde 34 procent større risiko for at blive diagnosticeret med en livsstilsrelateret sygdom sammenlignet med forældre, hvis børn havde lang uddannelse. Tilsvarende havde mænd, hvis børn havde en kort uddannelse, 19 procent større risiko.
Ligeledes fandt vi en øget risiko blandt forældre, hvis børn havde en mellemlang uddannelse. For kvinder var der tale om 17 procent og for mænd 15 procent større risiko. Grundet den statistiske usikkerhed på estimaterne kan vi dog ikke konkludere, at børns uddannelse har større betydning for kvinder end mænd.
Men vi kan altså se, at der er en relativ stor sammenhæng mellem børns uddannelsesniveau og risikoen for, at man som forælder får en sygdom, der er koblet til ens sundhedsrelaterede adfærd (livsstil) og ens livsomstændigheder.
Højere risiko for at dø
Det næste skridt i vores undersøgelse var at undersøge, om børns uddannelse også kunne påvirke deres forældres levetid. Vi fulgte i gennemsnit kvinderne i 8,1 år og mændene i 7,7 år, fra de fyldte 65 år.
Vi tog her udgangspunkt i en epidemiologisk tankegang, hvor man undersøger en kontrafaktisk (hypotetisk) situation. Konkret gør man det, at man tildeler personerne en anden eksponering, end den de faktisk havde - og dermed den risiko, som ville være forbundet med den eksponering.
Mere specifikt undersøgte vi, hvad der ville ske med personernes risiko for at dø, hvis forældre med børn med en lang uddannelse i stedet havde haft børn med for eksempel en kort uddannelse.
Hvis vi tager to grupper af henholdsvis 100.000 kvinder og mænd og følger dem i et år, så viste vores analyse følgende:
- Hvis forældre med børn med en lang uddannelse hypotetisk set havde haft børn med kort uddannelse, ville vi forvente 631 ekstra dødsfald i gruppen af de 100.000 kvinder efter 1 år, mens vi ville forvente 581 ekstra dødsfald i gruppen af de 100.000 mænd efter 1 år.
- Hvis de samme grupper i stedet havde haft børn med en mellemlang uddannelse, så ville vi forvente 276 ekstra dødsfald blandt de 100.000 kvinder efter 1 år og 299 ekstra dødsfald blandt de 100.000 mænd efter 1 år.
Selvom analyserne viser, at det at have børn med kort uddannelse generelt var forbundet med lidt flere dødsfald blandt kvinder sammenlignet med mænd, så kan vi som sagt ikke konkludere, at der er kønsmæssige forskelle på grund af den statistiske usikkerhed på estimaterne.
I analyserne tog vi til gengæld højde for adskillige faktorer, der kan have betydning for sammenhængen, herunder forældrene egen og deres partneres uddannelse og indkomst.
Det betyder altså, at vores fund indikerer, at forældre med børn med kortere uddannelse har en højere dødelighed (sammenlignet med forældre, der har børn med en lang uddannelse), selv når deres egen og deres potentielle partneres uddannelse og indkomst regnes med.
Et blik ind i mekanismerne bag den højere dødelighed
Efter at have set på de hypotetiske scenarier undersøgte vi, hvor mange af de ekstra dødstilfælde, vi kunne forklare med livsstilsrelaterede sygdomme.
Her fandt vi, at mellem 15 procent og 28 procent af sammenhængen mellem børns uddannelsesniveau og forældres dødelighed kunne tilskrives livsstilsrelaterede sygdomme.

Vores studie giver dog ikke svar på, hvorfor forældre kan forvente at leve længere, hvis deres børn har en lang uddannelse. Eller hvorfor en del af sammenhængen mellem børns uddannelse og forældres dødelighed kan forklares af livsstilrelaterede sygdomme.
Men det kan vi måske finde svar på i tidligere studier.
Børn kan have ressourcerne til at hjælpe
Ifølge den svenske sociolog Jenny Torssander er der nemlig tre mulige mekanismer, som kan forklare sammenhængen mellem voksne børns uddannelsesniveau og deres forældres dødelighed: Social støtte, social indflydelse og adgang til ressourcer.
Ser vi på den første mekanisme, social støtte, så kan voksne børn med en lang uddannelse være en vigtig kilde til information og vejledning. Det skyldes, at en lang uddannelse kan give de voksne børn en bedre forudsætning for at navigere i forskellig information om sundhedsadfærd og behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.
Social indflydelse er den anden mekanisme, Jenny Torssander peger på. Det kan komme til udtryk ved, at voksne børn med en længere uddannelse oftere selv kan have sundere vaner som for eksempel sund kost, hyppig motion og et røgfrit liv – og det kan ’smitte af’ på deres forældre, der så får sundere vaner.
Endelig kan voksne børn med en længere uddannelse påvirke forældrenes sundhed med materielle ressourcer. Det kunne for eksempel være økonomisk støtte til køb af sundhedsrelaterede behandlinger.
Det vil formentlig være mindre relevant i den danske kontekst, hvor vi har et velfærdssystem. Men der kan også være ikke-materielle ressourcer, som er relateret til at have en længerevarende uddannelse.
Voksne børn med længere uddannelser kan for eksempel have bedre forudsætninger for at tilegne sig viden om sygdomme, forebyggende tiltag og behandlingsmuligheder, og det kan hjælpe den ældre til et sundere liv, tidligere diagnose og bedre sygdomsforløb.
Voksne børn kan således via disse tre mekanismer få betydning for deres forældres sundhedsadfærd. Og det kan altså være med til at forklare, hvorfor vi finder en sammenhæng mellem voksne børns uddannelseslængde og deres forældres helbred og overlevelse.
Hvad med dem uden børn?
Vores studie viste også, at der var flest ekstra dødsfald associeret med ikke at have børn sammenlignet med at have børn med lang uddannelse.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i to grupper af henholdsvis 100.000 kvinder og mænd og følger dem i et år, så viser vores analyse følgende:
Hvis gruppen af kvinder og mænd med børn, der har en lang uddannelse, hypotetisk set i stedet for ikke havde haft børn, så ville vi forvente 759 ekstra dødsfald i gruppen af de 100.000 kvinder efter 1 år. I gruppen af de 100.000 mænd ville vi forvente 633 ekstra dødsfald efter 1 år.
Et svensk studie har tidligere observeret, at dét ikke at have børn er forbundet med en øget dødelighed i alderdommen.
Her fremhæver forskerne også, at en del af forklaringen måske kan findes ved, at disse personer ikke har børn, der kan udøve støtte. Dette tidligere studie er med til at understrege vores fund og tydeliggøre, at børn potentielt kan have en stor betydning for ens alderdom.
\ Læs også
Kampen mod social ulighed
Det tyder altså på, at der er en social ulighed i dødelighed i Danmark i forhold til børns uddannelsesniveau. Men hvad kan vi egentlig bruge den viden til?
Siden 1970’erne har den sociale ulighed i dødelighed været stigende - særligt blandt mænd. På trods af at Danmark er en velfærdsstat med et veludbygget og lettilgængeligt sundhedssystem og indkomstbeskyttelse ved arbejdsløshed, alderdom og sygdom, er social ulighed i dødelighed et betydeligt problem.
Det har længe været et emne, som der har været politisk interesse for. Men det har ikke været muligt endnu at knække koden til at nedbringe den sociale ulighed.
Vores fund om, at sociale og økonomiske ressourcer også kan have betydning på tværs af generationer, er potentielt en vigtig – og overset – mekanisme, som også kan have betydning for denne ulighed.
Brug for mere støtte i fremtiden?
Hvis vi gerne vil sikre mere lighed i helbred og overlevelse, så peger vores fund på, at der blandt andet kan være behov for, at vi i Danmark har ekstra fokus på forebyggelse og behandling af livsstilsrelaterede sygdomme blandt ældre, som ikke har børn eller børn med kortere uddannelser.
Det behov kan blive ekstra stort i fremtiden, da vi ser frem mod en større andel af ældre. Det vil formodentlig øge presset på sundhedsvæsnet. Samtidigt ser vi en mangel på sundhedspersonale, særligt social- og sundhedsassistenter.
Det kan betyde, at vi ser ind i en fremtid, hvor ældre med pleje- og behandlingsbehov vil få brug for mere støtte, end velfærdsstaten kan tilbyde. En mulig konsekvens heraf kan være, at de nærmeste pårørende, herunder voksne børn, må spille en større rolle i plejen af deres forældre - herunder potentielt også i forhold til at navigere i sundhedsvæsenet.
Her kan ældre, som har adgang til færre sociale ressourcer - for eksempel i form af voksne børn med lang uddannelse - risikere at komme i klemme.
Det er derfor vigtigt, at potentielle konsekvenser for netop den målgruppe er i fokus i fremtidens sundhedsvæsen. Ikke mindst nu, hvor vi skal til at lægge planerne for det fremtidige sundhedsvæsen, efter Sundhedsstrukturkommissionen anbefalinger er blevet fremlagt.
\ Kilder
Social ulighed i sundhed og sygdom, Sundhedsstyrelsen (2020)

































