Danskerne undervurderer uligheden – det gælder både rig og fattig

Hvor meget tjener du i forhold til dine kollegaer? Hvad med i forhold til dine naboer eller andre, der har samme uddannelse som dig?

I et studie, der netop er blevet udgivet i det prestigefyldte økonomiske tidsskrift Review of Economic Studies, har jeg sammen med Claus T. Kreiner og Stefanie Stantcheva fundet en klar sammenhæng mellem folks egen indkomst, og hvad de tror, at andre tjener.

Har man for eksempel en lav indkomst, tror man, at alle andre har en lavere indkomst, end de faktisk har. Og har man en høj indkomst, tror man omvendt, at alle andre har en højere indkomst, end de faktisk har.

Uanset om vi er rige eller fattige tror vi, at folks indkomst ligner vores egen mere, end den rent faktisk gør: Vi undervurderer uligheden.

Sammenhængen viser sig på kryds og tværs

I studiet viser vi, at denne sammenhæng ikke kun gør sig gældende, når man spørger folk, hvad andre på samme alder tjener.

Vi ser det samme mønster, når vi spørger mænd om andre mænds indkomst, kvinder om andre kvinders, eller spørger folk, der bor i København, hvad de tror andre i Københavns Kommune tjener.

Selv når vi spørger folk om indkomsten for andre, der er i samme uddannelsesgruppe som dem selv eller arbejder i samme branche, ser vi det samme: Inden for alle disse grupper undervurderer vi uligheden.

Men hvad med folks opfattelse af deres egen indkomst i forhold til andres? Undervurderer de uligheden i samme grad inden for de forskellige grupper? Og synes de indkomstulighed er mere urimeligt inden for nogle grupper end inden for andre?

Næsten 10.000 danskere deltog i spørgeskemaundersøgelse

For at besvare disse spørgsmål har vi udnyttet en unik datakombination, hvor vi har sammenkoblet besvarelserne fra en stor, online spørgeskemaundersøgelse med baggrundsdata fra Danmarks Statistik.

Danmark er et af de få lande i verden, hvor det kan lade sig gøre at kombinere objektiv og subjektiv data på den måde.

Vi sendte spørgeskemaet via Digital Post til personer på mellem 45 og 50 år og modtog næsten 10.000 besvarelser. Hvorfor folk på 45 til 50 år?

Alder spiller en vigtig rolle, når man ser på indkomst og rimeligheden af ulighed. Er det for eksempel urimeligt, at en medicinstuderende på SU har en lavere indkomst end en pædagog med 20 års erfaring?

Eller at en pensioneret direktør med sin pension har en lavere indkomst end en mellemleder i det offentlige?

Her er det mere relevant at se på livstidsindkomst, altså hvad folk har af indkomst over et helt liv.

Selv med de unikke danske registerdata har vi sjældent et mål for livstidsindkomst, men omkring midten af 40’erne stabiliserer folks placering i indkomstfordelingen sig. De 'overhaler' så at sige ikke længere hinanden i samme grad, fordi de for længst har afsluttet deres uddannelse, men stadig har en del år til pensionen.

I spørgeskemaet spurgte vi blandt andet ind til...

1. Folks opfattelse af deres placering i indkomstfordelingen blandt 45-50-årige
2. Hvor meget folk tror, man skal tjene for at være blandt dem med de højeste indkomster
3. Deres syn på, hvor rimeligt eller urimeligt de mener, det er, at folk har forskellige indkomster

Folk fejlopfatter deres egen placering

Som beskrevet ovenfor er der en tendens til, at folk med lave indkomster tror, at andre tjener mindre, end de faktisk gør, mens folk med høje indkomster tror, at andre tjener mere.

Det fører til fænomenet center bias.

Center bias betyder, at folk fejlagtigt tror, at deres indkomst placerer dem tættere på midten af indkomstfordelingen, end den rent faktisk gør.

Placerer din indkomst dig eksempelvis i bunden af indkomstfordelingen, tror du typisk, at din placering i forhold til andre er højere, end den i virkeligheden er.

Dermed overvurderer du din indkomst i forhold til andres, mens folk med en indkomst i toppen af indkomstfordelingen undervurderer deres indkomst i forhold til andres.

Det gælder ikke kun, hvis man beder folk sammenligne sig med andre, der er ligeså gamle som dem selv. Man ser det samme mønster, når man beder folk sammenligne sig med andre af samme køn som dem selv, fra samme kommune, fra samme uddannelsesgruppe, eller folk der arbejder i den samme branche:

Som sagt: Man tror, at ens egen indkomst ligner andres mere, end den gør.

Tjener dine kolleger mere, end du tror?

Der er dog også forskelle i mønstrene.

Figuren viser, hvor folk i bunden af indkomstfordelingen tror, at de er placeret.

Mere specifikt viser den, at folk der er på position 25 inden for en gruppe – det vil sige, at 25 procent af dem i gruppen har en lavere indkomst, mens 75 procent har en højere indkomst – typisk tror, at de er placeret højere, end den faktisk er.

Folk i bunden af indkomstfordelingen har dermed en ret markant fejlopfattelse af, hvordan deres indkomst er i forhold til andres – men fejlopfattelsen er større inden for uddannelsesgruppe og branche.

I undersøgelsen spurgte vi også folk om, hvordan de tror, de er placeret i forhold til deres kolleger, deres naboer og deres kammerater fra folkeskolen.

Her er mønstret det samme:

Folk med relativt lave indkomster inden for grupperne har en stærkere tendens til at overvurdere deres placering blandt deres kolleger (hvilket kan siges at være mikroudgaven af deres branche) i forhold til deres naboer og skolekammerater (mikroudgaverne af folk med samme alder og folk i samme kommune).

Undervurderede toppen med en halv million

Ser man derudover også på, hvilken indkomst folk tror, der skal til for at være blandt de fem procent, der tjener mest inden for en gruppe, adskiller uddannelsesgruppe og branche sig igen fra de andre grupper.

Folk tror, at der skal en markant lavere indkomst til for at være i top-5 procent inden for deres uddannelsesgruppe og branche, end der i virkeligheden skal.

Folk der arbejder i finansiering og forsikringsbranchen tror eksempelvis, at man skal have en indkomst på 1,15 millioner kroner for at være i top-5 procent i branchen, men i virkeligheden skal der en væsentligt højere indkomst til, nemlig 1,61 millioner kroner.

Der er næsten en halv million kroners forskel på folks gennemsnitlige opfattelse og virkeligheden.

Med andre ord undervurderer folk, hvor høje indkomster der er nogen, der har, inden for deres uddannelsesgruppe og branche.

Derfor konkluderer vi i studiet, at det er inden for disse to grupper, at folk undervurderer uligheden mest.

Din indkomst påvirker dit syn på ulighed

Vi har indtil nu set på, hvad folks opfattelse af uligheden er, men hvad er deres holdning til den?

Sammenholder man folks holdning til rimeligheden af ulighed med deres egen indkomst, ser man en klar sammenhæng:

Folk med lave indkomster synes ulighed er mere urimeligt end folk med høje indkomster. Det overrasker ikke og er blevet dokumenteret før (se eksempelvis hér).

Det interessante spørgsmål er, om der er en kausal effekt af, hvor du er placeret i indkomstfordelingen på din holdning til ulighed.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev halvdelen af deltagerne informeret om deres faktiske placering i indkomstfordelingen inden for de forskellige grupper.

Fordi det var tilfældigt, hvem der fik informationerne, og hvem der ikke gjorde, kan undersøgelsen sige noget om, hvad effekten af den type information er på folks holdninger.

Det viser sig, at informationen har en effekt på folks holdning til ulighed, men kun for en bestemt gruppe, nemlig dem der overvurderer deres placering.

Det betyder, at folk, der får at vide, at de har en lavere placering, end de troede, mener, at ulighed er mere urimeligt.

Får man omvendt at vide, at man har en højere placering, end man troede, har det ingen effekt. Det er illustreret i figuren herunder.

Når lykken tilsmiler eller svigter dig

Vi undersøger også effekten af at blive ramt af forskellige typer af chok, der enten rykker folk op eller ned i indkomstfordelingen.

Hvis du for eksempel er blevet ramt af et negativt chok, såsom arbejdsløshed eller sygdom, rykker det dig ned i indkomstfordelingen. Vores studie viser, at du i så fald har en tendens til at mene ulighed er mere urimeligt.

Får du derimod en forfremmelse på dit job, rykker du op i indkomstfordelingen og har en tendens til at mene, at ulighed er mindre urimeligt.

Hvor er uligheden mest urimelig?

Inden for hvilke grupper mener folk så, at ulighed er mest urimeligt? Her er der en klar forskel:

Folk mener, ulighed er markant mere urimeligt blandt folk, der er i samme uddannelsesgruppe eller arbejder i samme branche som dem selv.

Tankegangen er formentlig, at hvis vi har samme type uddannelse eller samme type arbejde, er det urimeligt, hvis der er store forskelle i vores løn.

Men det er jo også netop inden for disse to grupper, at folk har de største fejlopfattelser af uligheden – jævnfør eksemplet fra finansierings- og forsikringsbranchen.

Med andre ord: Danskerne undervurderer uligheden mest, der hvor den betyder mest for dem.

Kristoffer Balle Hvidbjerg er tilknyttet grundforskningscenteret ’Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI)’, som er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.