Gør tarmbakterier os fede?

Ja da. Det er overvejende sandsynligt, at kalorierig vestlig kost og meget ophold i sofaen har en stor del af skylden for, at verden befolkning i gennemsnit bliver tungere. Men stadig mere forskning peger i retning af, at også andre faktorer kan spille vigtige roller.

En af disse faktorer er tarmbakterierne.

Der er flere grunde til at tro, at vores mikroskopiske samarbejdspartnere er med til at gøre os fede, mener Arnold Berstad og Jørgen Valeur ved Lovisenberg Diakonale Sykehus i Oslo.

Nu spekulerer de på, om en af årsagerne til fedme kan være at supergiftige stoffer fra bakterier vandrer over i blodet og forgifter kroppen.

Der findes grunde til at tro, at netop en sådan forgiftning kan hænge sammen med to tilstande, som er tæt knyttet til fedme: Insulinresistens og betændelse i kroppen.

Fedme og betændelse hænger sammen

Mange studier har vist, at fedme og diabetes 2 hænger sammen med både insulinresistens og en svag, kronisk betændelse i kroppen.

De fleste mener, at det er fedmen, som giver både betændelse og resistens. Men hvad, hvis det også kan være omvendt, at det er betændelse og insulinresistens, som fører til fedme?

Det er her, forgiftningen kommer ind, beskriver Arnold Berstad og Jørgen Valeur i sidste nummer af NGF-nytt fra Norsk Gastroenterologisk Forening.

Læs også: Mysteriet om vores fede maver

Synderne i denne alternative fedmehistorie er almindelige tarmbakterier, som producerer det ekstremt giftige stof lipopolysaccharid – LPS. Denne produktion er for så vidt ikke et problem almindeligvis. Vi kan godt tåle at have stoffet i tarmen, fortæller Jørgen Valeur.

Det er først, når giften kommer over i blodet, at vi får problemet. I store nok mængder giver LPS akut blodforgiftning og død. Men hvis bare små mængder lækker over, kan vi ende med en lille, kronisk betændelse.

Og så er vi fremme ved det store spørgsmål: Kan en LPS-drevet betændelse faktisk være med til at give fedme?

Højere niveauer af LPS hos fede

Tanken er ikke taget helt ud af det blå.

Det er vist, at patienter med sygelig overvægt ofte har øgede niveauer af LPS i blodet, skriver Jørgen Valeur og Arnold Berstad.

Der findes også dyreforsøg, som kobler giften til fedme.

I 2007 lod Patrice Cani og hans kolleger en gruppe mus spise fedtrig kost i fire uger. Ikke uventet blev musene fede. Men der skete også andre forandringer. Andelen af LPS-producerende bakterier i tarmen steg og niveauerne af LPS i blodet blev to- til tredoblet.

Visse tegn tydede også på, at problemerne ikke nødvendigvis skyldtes fedmen. Da forskerne sprøjtede LPS under huden på raske mus, der fik almindelig mad, udviklede disse dyr insulinresistens og vægtstigning på samme måde som musene, der fik fed mad.

Der findes også et forsøg med mennesker, hvor forskerne gav LPS intravenøst til raske personer. De udviklede også insulinresistens og betændelse i fedtvæv i kroppen, skriver Arnold Berstad og Jørgen Valeur.

Men foreløbigt er det umuligt at sige, hvilken rolle det bakterieproducerende stof spiller for fedme hos mennesker.

Kommer betændelse før fedme?

Vi ved jo for eksempel lidt om, hvorfor sygeligt overvægtige ser ud til at have unormalt meget LPS i blodet.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at flere LPS-producerende bakterier i tarmen giver højere LPS-niveau i blodet.

Forklaringen kan lige så godt ligge i, at tarmvæggene af en eller anden grund bliver mere gennemtrængelige for LPS.

Måske fedme først fører til betændelse, som så gør det lettere for LPS at slippe igennem tarmvæggene?

»Det er det, vi ikke ved. Men i dag er der nok flest forskere, som mener, at det er fedmen, som udløser betændelsen og de andre problemer,« siger Jørgen Valeur.

Det kan Jøran Hjelmesæth fra center for sygelig overvægt ved Sykehuset i Vestfold bekræfte.

Læs også: Fedmens gåder

Tarmflora påvirker, hvor meget du tager på

»Der er en stærk sammenhæng mellem betændelse i kroppen og fedme, men de fleste forskere tror mest på, at fedmen kommer først. Jeg har ikke fundet forskning, som med sikkerhed viser, at betændelse kom før fedmen,« siger han.

Jøran Hjelmesæth mener alligevel, at den mulige kobling mellem tarmbakterier og fedme er meget interessant. Det er kendt, at mennesker har forskellige tendenser til at tage på, og tarmbakterierne kan spille en rolle her.

Tarmbakterierne er nemlig med til at gøre kalorierne i maden tilgængelige for kroppen (se faktaboks).

»Jeg har set et par små studier, som tyder på, at én type tarmflora kan give et par hundrede kalorier mere om dagen end en anden type. Måske kunne man få en lille effekt af at skifte tarmbakterier,« siger Jøran Hjelmesæth.

»Men det udgør kun lidt i et kalorieregnskab på 2.000-3.000 kalorier.«

»Hvis det viser sig, at tarmbakterierne har noget at skulle have sagt, er de kun en lille del af et stort puslespil, ikke løsningen på fedmeproblemet. Den ligger mere i samfundet.«

Jøran Hjelmesæth mener, at det overordnede problem fortsat er, at vi har en nærmest ubegrænset adgang til billig og meget kalorierig junkfood. Han tror, at løsningen ligger i at gøre sund mad billig og junkfood dyr.

Fedmeforskeren tror specielt på en god effekt af fiberrig kost, som grove kornprodukter, frugt og grøntsager.

Bakterier fra andres tarme påvirker vores vægt

Jørgen Valeur understreger også, at en stor del af problemet handler om, at vi egentlig ikke er tilpasset til en ubegrænset overflod af kaloriebomber året rundt.

Men der er også dukket nye fund op, som peger i retning af, at tarmfloraen kan have mere at sige, end de ekstra kalorier de skaffer til vores krop.

I et studie fra 2012 fik for eksempel fede mennesker tarmbakterier fra tynde donorer. Efter seks uger havde de overvægtige mindre insulinresistens. Samme år viste andre forskere, at høje insulinniveauer gjorde mus fede.

Dette antyder, at faktorer som tarmflora muligvis giver ændringer i kroppen, som igen kan føre til fedme.

Sund kost gør dig måske bare mere fed

Jørgen Valeur og Arnold Berstad påpeger også, at traditionel behandling med sund kost, træning og ny livsstil ikke har givet så gode resultater.

Ved spørgsmålet om kost og sygdom går de mod strømmen.

»Jeg tror, at man bliver syg af den sunde mad,« siger Arnold Berstad.

»Meget af den anbefalede kost er bakteriemad: Tungt fordøjelige kulhydrater. Dette kan føre til, at tarmbakterierne producerer en masse giftstoffer, som så kommer over i blodbanerne.«

Arnold Berstad har derimod en tro på én af ingredienserne i en alment accepteret sund kost: Havregryn.

Løsningen kan være havregrød

Havren indeholder stoffet betaglukan, som blandt andet er forbundet med reduceret insulinresistens, blodtryk og kolesterol.

Desuden laver de løse fibre i havren et karakteristisk slim. Havreslim har længe været brugt i behandling af mavepiner, og Arnold Berstad og Jørgen Valeur har en mistanke om, at det måske kan være med til at tætte eventuelle lækager af stoffer som LPS ud i blodet.

De to forskere mener, at det kan være værd at teste, om god, gammeldags havregrød kunne have en god effekt på overvægtige.

Jørgen Valeur understreger imidlertid, at der er meget, vi ikke ved. Efter at forskerne er begyndt at forstå, hvor vigtig tarmfloraen er for sundheden, er der kommet en del ståhej om vores bakterier.

En stor, ond cirkel – kan være let at bryde

»Der er meget entusiasme omkring dette nu, men det er ikke sikkert, at man kan finde svar på alt i tarmfloraen. Jeg tror alligevel, at vi har brug for at tænke nyt om fedmen og tage bakterierne med i beregningerne.«

Og når det kommer til spørgsmålet om hønen og ægget – hvad der er årsag og virkning, når det handler om bakterier, LPS, insulinresistens, betændelse og fedme – er det ikke sikkert, at det store svar findes.

»Inden for medicin tænker man jo ofte, at der må være en årsag og en virkning,« siger Jørgen Valeur.

»Men ofte er det mere tale om en ond cirkel, som man ikke helt ved, hvor begynder. Alt påvirker alt.«

»Men det betyder jo også, at der kan være mange forskellige angrebspunkter til at bryde cirklen.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson