Hvis du tror, verdens førende kosteksperter ved alt om, hvorfor vi bliver fede, og hvad vi skal gøre for at undgå at tage på, så kan du godt tro om igen. Virkeligheden er en ganske anden.
Det fortæller den internationalt anerkendte fedmeforsker, Thorkild I.A. Sørensen, leder af det danske center for fedmeforskning, DanORC.
»Vi har ideer om, hvad der sandsynligvis bidrager til at gøre mennesker fede, og vi kan konstatere, at fedme typisk knytter sig til mennesker i familie med hinanden. Men vi er stadig på herrens mark, når det kommer til sikre forklaringer, og vi mangler rigtigt meget forskning, før vi kommer nærmere et svar,« konstaterer Thorkild I.A. Sørensen, som også er professor i klinisk epidemiologi på Københavns Universitet og til daglig står i spidsen for Institut for Sygdomsforebyggelse under Region Hovedstaden.
Mystiske kurver
Et perfekt eksempel på forskernes hullede viden ligger i arkiverne over den nyere danmarkshistorie. Som noget unikt i verden har vi i Danmark systematisk indsamlet personlige data på indbyggerne i snart 100 år siden tiden efter Første Verdenskrig. Oplysninger om blandt andet danskernes vægt ved fødslen og gennem opvæksten giver forskerne optimale betingelser for at se på, hvordan fedmeepidemien har udviklet sig.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Den detaljerede viden gør det kun endnu mere mystisk, hvordan fedme egentlig opstår. Arkiverne afslører, at antallet af fede børn og unge fra omkring 6 års-alderen var lavt og stabilt frem til den årgang, der blev født i 1942. Men så skete noget underligt. I løbet af børnenes ti første leveår blev det pludselig ti gange så udbredt at være fed, som det var for børn født i perioden op til 1942.
Børnene blev fede i perioden lige efter Anden Verdenskrig, før velfærdssamfundet kom, før børnene drak Coca-Cola og spiste burgere, og før de blev kørt i skole, så forklaringen skal findes andre steder? Men hvor?
Forskerne er på bar bund. Og det bliver kun endnu mere mystisk, når de kigger videre på kurven over fedmeudviklingen.
Hvad pokker skete der?
Kurven stabiliserer sig og holder sig på niveau i 20 år. Men så kommer en ny, eksplosiv stigning i fedme, som er endnu større end den for børn født i 1942 og i årene efter. Den starter ved børneårgangene 1970, 1971 og 1972 uden nogen åbenlys grund. Forskerne spekulerer på, om vaner kan have ændret sig. Ammede kvinder mere eller mindre? Spiste de anderledes under amningen? Vejede kvinderne mere under graviditeten, eller måske røg de mere? Måske fik de en mere stressende barsel, som har sat sig spor i deres små børn? Mulighederne er mange, men tilbage står stadig spørgsmålet: Hvorfor lige 1942 og 1970/71/72?
»Hvad pokker skete der? Vi ved det simpelthen ikke, men noget må have ændret sig for det ufødte eller nyfødte barn i 1942 og det samme i starten af 1970erne. Hvis nogen har et bud, vil vi meget gerne høre det,« siger Thorkild I.A. Sørensen, som i forsøget på at finde en forklaring blandt andet arbejder sammen med historikere fra Københavns Universitet.
Fed mad feder kun lidt
Opdagelsen har været en øjenåbner for fedmeforskerne. Thorkild I.A. Sørensen kalder den en inspiration for al forskningen på DanORC, fordi den er et symbol på de forklaringer, forskerne leder efter, og som langt fra er så simple, som man måske kan få indtryk af, når man læser ugeblade eller får hurtige kostråd fra eksperterne i tv.
Mange tror for eksempel, at folk bliver fede, fordi de spiser for meget og rører sig for lidt. Det er også en del af forklaringen, siger Thorkild I.A. Sørensen, men kun en meget lille del af den.
Vidste du for eksempel, at så lidt som en halv procent af al den energi, vi får ind i kroppen via kosten, sætter sig i fedtvævet hos de fede? Eller at fede mennesker øger deres stofskifte, så de rent faktisk kan spise mere end andre uden at tage mere på?
Forskerne kan heller ikke bevise, at fede tager den halve procent på, fordi de dyrker mindre motion end slanke mennesker, og derfor ved man faktisk ikke, om de er blevet fede, fordi de har rørt sig for lidt.
»Problemstillingen er vendt på hovedet i forhold til den gængse opfattelse. De fede må spise for meget og røre sig for lidt, ja, men man kan ikke vide, om det er årsagen til, at de er blevet fede, eller kun en konsekvens af det, altså fordi det er sværere at bevæge sig, når man er fed. Derfor leder vi på DanORC efter forklaringer på fedme i generne og i andre kostfaktorer,« fortæller Thorkild I.A. Sørensen, der har forsket i fedme i 35 år.
Gener påvirker tykkelsen
Thorkild I.A. Sørensen tror umiddelbart mest på, at vi generelt bliver fede på grund af vores gener. Gener kan i sig selv umuligt være forklaringen på de historiske stigninger i de danske fedmekurver, men genernes indflydelse kan til gengæld forklare, hvorfor fedme typisk rammer i familier, og hvorfor mad og motion ser ud til ikke at betyde så meget for overvægt.
Troen hviler på solid international forskning, der gennem de sidste 15 år har leveret stærke indicier for, at blandt andet et gen kaldet FTO påvirker mængden af fedt i vores kroppe. I alt har forskere fundet frem til 20 gener, som ser ud til at have betydning for fedme. Det lyder måske af meget, men:
Du skal måske til at spørge dig selv, hvad din bedstemor spiste, da hun var gravid, for det kan have afgørende betydning for din fedme
Thorkild I.A. Sørensen
»Ser du på, hvor stor del af fedmen i familier, vi kan forklare med de her gener, så er vi igen virkelig på herrens mark, for det er under 1 procent af den samlede genvariation, man kan forklare. Vi mangler altså stadig 99 procent, og i dag mangler vi også redskaberne til at gå videre, så vi venter på ny teknologi,« forklarer Thorkild I.A. Sørensen.
Bedstemors ansvar
Samtidig er forskerne på bar bund, når de skal finde ud af, hvor vi får vores fedtdannende gener fra, og dermed hvor vi skal sætte ind for at gøre folk slankere. Måske bliver generne født med os selv, men måske kommer de fra vores forældre eller endda vores bedsteforældre.
»Du skal måske til at spørge dig selv, hvad din bedstemor spiste, da hun var gravid, for det kan have afgørende betydning for din fedme. Det er ikke en spøg. Forskningen skal til at tænke i de baner, og lige nu er det ikke nemt at se, hvordan vi kan komme til bunds i det,« siger Thorkild I.A. Sørensen.
Skadelige elementer i kosten
Det bliver kun endnu sværere at finde svaret på, hvorfor vi bliver fede, når man tager i betragtning, at vores kroppe også bliver påvirket af miljøet uden for kroppen. Forskerne er kun lige begyndt at kaste sig over studier, der belyser samspillet mellem arv og miljø og hvordan gener bliver påvirket af udefrakommende faktorer - såkaldt epigenetik.
I DanORC fokuserer forskerne på, hvordan mad og drikke påvirker vores kroppe på alle mulige andre måder end via kalorierne. De har en idé om, at specifikke næringsstoffer i mad og drikke kan have en enten positiv eller negative effekt på udviklingen af fedme.
Forskerne undersøger:
-
polyumættede fedtsyrer, herunder omega-6 (n-6), som findes i planteolier, og omega-3 (n-3), som findes i f.eks. fiskeolie transfedtsyrer, som i naturlig form bliver dannet i koens mave, men som også bliver kunstigt fremstillet mælkeproteiner, som måske påvirker fedmebalancen i kroppen
- Andre forskere i udlandet har valgt at kaste sig over bakterier i munden og hele vejen ned gennem maven og tarmen, som også ser ud til at spille en rolle, som vi endnu ikke forstår. Og endelig peger ny forskning endda på, at de enkelte cellers behandling af insulin betyder mere end gener for, hvor tykke vi bliver.
Det brogede billede understreger, at fedmeforskningen stadig er langt fra et svar på fedmens gåder. Det skal langt mere viden og forskning til at finde de svar, som kan hjælpe folk af med overvægten og samtidig opklare det store danske fedmemysterium.
