Glutenintolerance kan ofte skyldes noget helt andet, viser nyt studie

Sociale medier og livsstilsmagasiner har gjort gluten – et protein i hvede, rug og byg – til en rigtig ernærings-skurk.

Sportsfolk og kendisser promoverer en glutenfri kost som hemmeligheden bag et bedre helbred og præstationer. Men vores forskningsgennemgang, offentliggjort i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift, The Lancet, udfordrer den opfattelse.

Ved at undersøge flere årtiers forskning fandt vi, at gluten sjældent er den egentlige årsag til symptomer hos de fleste, der tror, de reagerer på det.

Symptomer – men ikke cøliaki

Cøliaki er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket vil sige en sygdom, der får immunforsvaret til at reagere mod sin egen krop.

Sygdommen udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i føden, hvilket fører til betændelse og skader på tarmen.

Men personer, der oplever mavegener eller andre symptomer efter at have spist glutenholdige fødevarer, kan teste negativ for både cøliaki og hvedeallergi. De får ofte diagnosen non-cøliakisk glutensensitivitet.

Vi ønskede at afdække, om det virkelig er gluten, eller om det er noget andet, der forårsager deres symptomer.

Sådan gjorde vi

Vores studie samlede data fra mere end 58 studier, som dækkede ændringer i symptomer og mulige forklaringer på dem. Vi undersøgte blandt andet immunsystemet, tarmbarrieren, tarmens mikrober og psykologiske faktorer.

På tværs af studierne var reaktionerne specifikt på gluten sjældne, og når de opstod, var symptomerne som regel milde. Mange deltagere, der mente, de var 'glutenintolerante', reagerede lige så kraftigt – eller kraftigere – på placebo.

Et banebrydende forsøg undersøgte fermenterbare kulhydrater (FODMAPs) hos personer, der hævdede, de var følsomme over for gluten (men ikke havde cøliaki). Da deltagerne fulgte en særlig Low FODMAP–diæt, hvor de undgik visse frugter, grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter – blev deres symptomer bedre, selv når gluten blev introduceret i kosten igen.

Et andet studie viste, at fruktaner – en type FODMAP, der findes i hvede, løg, hvidløg og andre fødevarer – gav mere oppustethed og ubehag end gluten.

Det peger på, at de fleste, der føler sig dårlige efter at have spist gluten, faktisk reagerer på noget andet.
Det kan være FODMAPs som fruktaner, andre hvedeproteiner – eller en forstyrrelse i samspillet mellem tarm og hjerne, som ved irritabel tyktarm.

En del personer er reelt intolerante over for gluten, men den nuværende forskning viser, at det er en sjælden lidelse.

Forventning om symptomer spiller stor rolle

Et gennemgående fund er, hvordan forventningen om symptomer i høj grad påvirker, hvilke symptomer folk faktisk oplever.

I blindede forsøg, hvor deltagerne uvidende fik enten gluten eller placebo, forsvandt forskellene i symptomer næsten helt.

En del deltagere, der forventede at blive dårlige af gluten, udviklede præcis samme gener, når de fik placebo.

Reelle fysiologiske reaktioner

Denne nocebo-effekt (den negative pendant til placebo) viser, at overbevisning og tidligere erfaringer påvirker, hvordan hjernen bearbejder signaler fra tarmen.

Det bliver understøttet af hjerneskanninger, som viser, at forventning og følelser aktiverer de områder i hjernen, der er involveret i smerte og trusselsopfattelse. Det kan øge følsomheden over for normale tarmfornemmelser.

Der er tale om reelle fysiologiske reaktioner. Evidens viser, at det har reel effekt, når man fokuserer sin opmærksomhed på tarmen, kombineret med at man har angst for symptomer eller har gentagne negative oplevelser med mad.

Det kan sensibilisere samspillet mellem tarm og hjerne (kendt som tarm–hjerne-aksen), så normale fordøjelsesfornemmelser opleves som smerte, gener eller ubehag.

Anerkendelsen af den psykologiske påvirkning betyder således ikke, at symptomerne er indbildte. Når hjernen forudser, at et måltid kan være skadeligt, forstærker tarmens sensoriske signaler hver krampefølelse eller gene og skaber ægte smerte.

Det forklarer, hvorfor mange er overbeviste om, at gluten er årsagen, selv når blindede studier viser noget andet. Symptomerne er virkelige, men mekanismen bag dem skyldes ofte forventningen om gener – ikke gluten.

Så hvad kan ellers forklare, at mange har det bedre uden gluten?

En kostændring fjerner ofte også mange FODMAP-rige fødevarer og ultraforarbejdede produkter, fremmer nærværende og opmærksom spisevaner og giver en følelse af kontrol. Alt dette kan forbedre vores velbefindende.

En kostændring skaber også en tendens til at spise flere naturligt glutenfri og næringsrige fødevarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder, hvilket yderligere kan støtte tarmens sundhed.

Glutenfri kost er dyr og indeholder ofte færre næringsstoffer

For de cirka 1 procent af befolkningen med cøliaki er det livsnødvendigt at undgå gluten, men for de fleste, der føler, at de får det bedre uden gluten, er det sandsynligvis ikke gluten, som er den egentlige årsag.

Der er også omkostninger ved at leve glutenfrit uden grund. Glutenfri produkter er i gennemsnit 139 procent dyrere end almindelige fødevarer. De indeholder ofte færre kostfibre og færre vigtige næringsstoffer.

Længerevarende udeladelse af gluten kan også føre til mindre variation i kosten, ændringer i tarmens mikrobiota og forstærke frygt og ængstelighed omkring mad.

Er det værd at blive testet?

I modsætning til cøliaki eller hvedeallergi findes der ingen biomarkør for non-cøliakisk glutenintolerance – der er altså ingen blodprøve eller vævsmarkør, som kan bekræfte diagnosen. Diagnosen baseres i stedet på udelukkelse af andre lidelser og struktureret kosttestning.

På baggrund af vores gennemgang anbefaler vi, at det sundhedsfaglige personale:

• Først udelukker cøliaki og hvedeallergi.
• Optimerer kvaliteten af den samlede kost.
• Afprøver en Low FODMAP-diæt, hvis symptomerne fortsætter.
• Og først derefter overvejer en fire til seks ugers glutenfri diæt under vejledning af en diætist, efterfulgt af en struktureret genindførelse af glutenholdige fødevarer, for at se om gluten virkelig er årsagen til symptomerne.

Denne tilgang sikrer, at restriktioner er målrettede og midlertidige, og undgår unødvendig længerevarende udeladelse af gluten.

Hvis gluten ikke forklarer symptomerne, virker en kombination af kostvejledning og psykologisk støtte ofte bedst. Det skyldes, at forventninger, stress og følelser påvirker vores symptomer.

Kognitiv adfærdsterapi eller eksponeringsbaserede terapier kan mindske madrelateret frygt og hjælpe folk med trygt at genindføre fødevarer, de tidligere har undgået.

Denne integrerede tilgang går videre end den forsimplede fortælling om, at 'vi helst skal undgå gluten', og bevæger sig hen imod personlig, evidensbaseret behandling af tarm–hjerne-samspillet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.