Én procent af den vestlige befolkning lider af glutenintolerans, også kendt som cøliaki.
Det er dog helt op mod 10 procent af befolkningen, der mener, at de ikke kan tåle gluten og holder sig til en diæt, hvor gluten ikke indgår, for at slippe for symptomer som træthed, oppustethed og mavesmerter.
Nu sår et nyt studie fra universitetet KU Leuven i Belgien, publiceret i United European Gastroenterology Journal, tvivl om, hvorvidt det er gluten, der er årsag til symptomerne.
For ifølge studiet tyder det på, at personer, der tror, de ikke kan tåle gluten, oplevede symptomer, uanset om de spiste gluten eller ej.
Studiet er småt, men godt, mener Steffen Husby, professor i pædiatri ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, SDU.
»Først og fremmest er det et vigtigt emne, fordi mange mennesker, og et stigende antal, uden cøliaki lever glutenfrit og rapporterer, at de får det bedre,« siger Steffen Husby, som ikke selv har været en del af de nye studie, til Videnskab.dk.
Det har givet anledning til begrebet ’non-celiac gluten sensitivity’ (på dansk 'ikke-cøliaki-glutensensitivitet'), som er associeret med symptomer efter indtagelse af glutenholdige produkter, forklarer professoren fra SDU.
\ Cøliaki
- Glutenintolerans er en autoimmun tilstand, hvor gluten forårsager en betændelsesreaktion i tyndtarmen.
- En glutenfri diæt er den eneste effektive behandlingsmulighed.
Svært at vise en effekt
'Ikke-cøliaki-glutensensitivitet' er dog stadig en løs og uafgrænset definition.
Modsat cøliaki, der er en veldefineret sygdom hos cirka én procent af befolkningen, og som kan have alvorlige senfølger, hvis den ikke bliver opdaget.
Steffen Husby mener, det er et problem, at så mange lever glutenfrit uden at have cøliaki. Når mange lever glutenfrit, mindskes muligheden for nemt at stille diagnosen cøliaki med en blodprøve eller med en kikkertundersøgelse.
Derfor sætter det nye studie også fingeren på et relevant problem, selvom studiet er småt.
»Studiet er blindet og kontrolleret og har derfor betydning, selv om det har et lille antal deltagere,« siger Steffen Husby.
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg, også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet. For eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt, ved lodtrækning, sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
Det er hans kollega Cæcilie Crawley, der selv har forsket i netop såkaldt 'ikke-cøliaki-glutensensitivitet' på Odense Universitetshospital, enig i:
»Forskerne bekræfter de efterhånden mange studier, der viser, at det er rigtig svært at vise en effekt af at spise gluten, når man blinder folk,« siger hun og tilføjer:
»Vi ved jo, at der er masser af mennesker der oplever, at de får det bedre, når de holder sig væk fra gluten. Men prøver vi at sætte det op videnskabeligt, er det svært at finde de ting, der bevirker, at de får det bedre.«
\ Om studiet
Undersøgelsen involverede 16 deltagere med såkaldt ’ikke-cøliaki-glutensensitivitet’ og 20 sunde deltagere i kontrolgruppen.
Forskerne gav deltagerne yoghurt, der indeholdt enten 16 gram gluten eller valleprotein, et protein, som findes naturligt i mælk, og som især udvindes af valle fra komælk.
I fem dage indtog deltagerne også to muffins dagligt, som hver indeholdt enten otte gram gluten eller ingen gluten.
Efter en periode på to uger skiftede deltagerne derefter til den anden intervention uden at vide det.
Personer med glutensensitivitet rapporterede øget træthed efter både mad med og uden gluten sammenlignet med kontrolgruppen. De rapporterede også øget smerte og oppustethed.
Forskerne tog urin-, blod- og spytprøver for kortisolniveauer og markører for inflammation, der ingen forskelle viste efter at have indtaget gluten.
Ifølge forskerne bag studiet fortsatte deltagerne med at rapportere symptomer, men de så ikke ud til at være udløst af gluten.
I studiet reagerede flere deltagere ifølge dem selv på gluten, selvom de altså ikke havde indtaget gluten.
En forklaring kan ifølge forskerne bag være, at deltagerne reagerer på gluten på grund af en nocebo-effekt.
Nocebo-effekt er det modsatte af placebo-effekt, hvor et negativt resultat skyldes en forventning om, at en bestemt fødevare kan føre til ubehagelige symptomer.
Symptomerne bliver anerkendt af forskerne. Det tyder bare ikke på, at gluten er årsagen.
Hvad skyldes symptomerne så?
I stedet kan det være fruktan, en type kulhydrat, der kan være synderen for symptomer for de mennesker, der tror, de lider af glutensensitivitet.
Det har tidligere forskning også antydet, påpeger Cæcilie Crawley.
Alternativt kan det være en såkaldt FODMAP-diæt, der kan være udløseren til symptomerne, siger den danske forsker.
\ FODMAP
Diæten er udviklet i Australien af diætist Susan Shepherd og læge (gastroenterolog) Peter Gibson, men har nu også vundet indpas i Europa, inklusive Danmark.
FODMAP er en gruppe af kortkædede kulhydrater, som tyndtarmen har vanskeligt ved at nedbryde og optage og derfor sender videre til tyktarmen.
'Low FODMAP'-diæten er en kost med et lavt indhold af Fermentertbare Oligo,- Di, – Monosakkarider og (And) Polyoler.
Det er en udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker fødevarer med bestemte kulhydrater i fire til otte uger for at finde ud af, hvilke man kan tåle.
Herefter begynder man at spise disse fødevarer i små mængder og øger dem, indtil man får symptomer igen. På den måde finder man ud af, hvor meget man kan tåle. Det vil sige, hvad ens toleranceniveau er. Diæten er kompliceret og fungerer bedst, hvis der gives vejledning af en diætist.
Her kan du se en eksempler på FODMAP. Det vil sige fødevarer, der skal udelukkes.
Kilde: Netdoktor
FODMAP-diæten inkluderer mange forskellige fødevarer, for eksempel vandmelon, gluten, mælk og artiskokker, som kan være svært at gætte, så sådanne studier vil være meget svære at udføre, forklarer Cæcilie Crawley.
»Men derfor skal vi stadig være nysgerrige efter at finde en forklaring, når så mange mennesker siger, de føler, de får det bedre ved at spise glutenfrit,« siger hun.
En anden mulighed er også, at det kan være forarbejdet mad, der forårsager symptomerne.
»Gluten findes jo også i meget forarbejdet mad såsom frysepizza, og går man på en glutenfri diæt, vil mange spise mindre forarbejdet mad,« siger Cæcilie Crawley.
Dansk forskning
Cæcilie Crawley og Steffen Husby udførte i 2022 selv en undersøgelse blandt godt 1.250 unge, hvor de spurgte deltagere, der oplevede symptomer fra deres mavetarmsystem, om de ville prøve at være på en glutenfri diæt.
Der var 35, som oplevede en bedring ved ikke at spise gluten, og de blev tilbudt at være med i en dobbeltblindet og randomiseret undersøgelse .
De 33, der deltog i undersøgelsen, levede fortsat glutenfrit, men fik to myslibarer, enten med eller uden gluten, hver dag i en uge. Efter en uges pause gik de over til den anden type, dog uden at vide det.
»Der var ikke forskel på deres symptomer, om de fik gluten eller ej, så vores undersøgelse viser det samme som det nye studie her. Det kan være noget andet end gluten, der gav ubehag. For eksempel en nocebo-effekt,« siger Steffen Husby.
Ifølge Cæcilie Crawley er det nye studie derfor også endnu en brik i puslespillet.
»Og vi kan godt bruge det til at være nysgerrige, når vi ser så mange mennesker, der fortæller, at de får det bedre, når de spiser glutenfrit uden at have cøliaki. Er der så noget, vi overser?,« siger hun.
»Efterhånden ligner det jo, at det ikke er ren gluten, der fremprovokerer symptomerne.«
Og så slår forskerne også fast, at det altid er en god idé at gå til sin læge, hvis man mistænker ikke at kunne tåle gluten, før man går på en helt glutenfri diæt.
