Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre kroniske smerter?
Hver femte dansker har kroniske smerter, og forbruget af smertestillende morfin stiger eksplosivt. Forskere arbejder på højtryk for at finde mere hensigtsmæssige smertelindrende metoder.

Der forskes intensivt i, hvordan kroniske smertepatienter kan få det bedre af at motionere. Forskning har nemlig vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. (Foto: Shutterstock)

 

Kroniske smerter er en folkesygdom: En femtedel af den danske befolkning har konstant ondt et eller andet sted i kroppen.

For nogle er smerterne så invaliderende, at de ikke kan arbejde, og et stigende antal tager forskellig medicin med afhængighedsskabende morfin i årevis.

»Forbruget af lægemidler med morfika har i en lang periode været eksplosivt stigende blandt kroniske smertepatienter i Danmark,« siger Per Sjøgren, der er overlæge og professor i palliation – smertelindring – ved kræftafdelingen på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.

»Mellem 2001 og 2013 er der sket en stigning på 30 procent i forbruget af stærke morfika-produkter. Vi er oppe omkring 100.000 mennesker, som har et langvarigt forbrug,« fortsætter han.

En fjerdedel har kroniske smerter

Per Sjøgren ved, hvad han taler om, for han har været med til at lave en række undersøgelser, som viser, at Danmark et af de lande i verden, hvor lægerne udskriver flest morfika-lægemidler til mennesker med kroniske smerter (se faktaboks).

»Vi ved, at en femtedel af den danske befolkning har kroniske smerter, det vil sige smerter, der varer i over seks måneder. Vores undersøgelser viser, at 5-6 procent af dem bruger morfika-produkter relativt hyppigt,« siger Per Sjøgren, der har overvåget danskernes morfika-forbrug i halvandet årti.

»Det er problematisk, for morfika har en række alvorlige bivirkninger. Produkterne er meget afhængighedsskabende. De nedsætter den kognitive funktionalitet, man får koncentrationsproblemer, bliver apatisk, sløv, får søvnproblemer og kan have svært ved at huske,« fortsætter han.

Smertepatienter får ikke ret meget ud af morfin

Ifølge Per Sjøgren kan lægemidler med morfika være nødvendige til nogle patienter til kroniske smerter, men det er langt fra alle, der har gavn af dem.

»Mange patienter med kroniske smerter får det ikke ret meget bedre af at bruge morfika. De får ikke ret meget smertelindring ud af det, deres livskvalitet bliver ikke bedre, og de bliver ikke bedre til at klare hverdagen. Tværtimod,« siger Per Sjøgren og fortsætter:

»Når man ser på det samlede billede, så tyder vores data på, at man ikke får ret meget ud af det store forbrug, vi har i Danmark.«

Måske kan motion lindre smerterne

Fakta

Per Sjøgren har over en årrække været med til at lave en række undersøgelser af danskernes morfinforbrug. Nogle af dem er støttet af TrygFonden. Undersøgelserne viser blandt andet, at: - Omkring 100.000 mennesker i Danmark har et langvarigt forbrug af morfika-produkter. - 2/3 af dem er kroniske smertepatienter, der eksempelvis har rygproblemer, gigt, vedvarende smerter efter operationer, sportsskader eller smerter forårsaget af andre sygdomme såsom KOL. - Kvinder har hyppigere kroniske smerter end mænd, og der er en stigende forekomst af kroniske smerter blandt ældre. - Især ældre kvinder har et langvarigt forbrug af morfika-produkter. Undersøgelsernes resultater er blandt andet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN.

Der er hårdt brug for at få bragt danskernes morfikaforbrug ned, mener Per Sjøgren. Men hvordan kan man så hjælpe de mange danskere, der lider af kroniske smerter? Det arbejder andre forskere på at finde ud af.

Blandt andet forskes der intensivt i, hvordan kroniske smertepatienter kan få det bedre af at motionere. Forskning har nemlig vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt.

»Det er et hammervigtigt forskningsområde. Vi ved, at patienter med kroniske smerter kan få en positiv effekt ud af træning, og det er efterhånden gået op for mange smertebehandlere, at motion spiller en fuldstændig afgørende rolle både for patienternes fysiske tilstand, men også for deres psykiske velbefindende,« siger Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Lars Arendt-Nielsen er leder af universitetets Center for Sanse-Motorisk Interaktion, som arbejder på at finde nye metoder til at behandle kroniske smerter. Blandt andet laver centret en del forskning i, hvordan motion påvirker centralnervesystemet og vores oplevelse af smerte.

Motion har en positiv virkning på en række sygdomme

Den forskning, der hidtil er lavet på området, har givet Lars Arendt-Nielsen stor tiltro til motion som smertelindrende behandling.

»Der er stort set ikke den sygdom, hvor motion ikke har en positiv effekt,« siger han og henviser til en dansk litteraturgennemgang fra 2006, som konkluderer, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på en lang række sygdomme lige fra diabetes, kræft og depression til sygdomme, der giver kroniske smerter som fibromyalgi, gigt, kronisk træthedssyndrom og knogleskørhed.

Litteraturgennemgangen er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sport.

Motion kan ligefrem afløse smertestillende medicin til nogle kroniske smertepatienter, mener Lars Arendt-Nielsen:

»Motion er ofte bedre end smertelindrende medicin. De fleste lægemidler virker faktisk ikke særligt godt mod kroniske smerter. Man kan opnå en meget større effekt ved at dyrke motion, og der er oven i købet ingen bivirkninger,« siger han.

Hvordan hjælper motion mod smerter?

Forskerne ved altså, at nogle patienter med kroniske smerter får gode effekter ud af at være fysisk aktive, men der er stadig en hel del, de mangler at finde ud af.

Motion påvirker de samme centre i hjernen, som dem der styrer vores oplevelse af smerter. Derfor kan motion – selvom man får ondt i musklerne af det – lindre den smerte, man føler eksempelvis i ryggen eller i nakken. (Foto: Shutterstock)

For eksempel ved de endnu ikke, hvilke former for motion der virker bedst på hvilke patienter – og hvorfor det virker. Man ved heller ikke, hvordan motion helt præcis påvirker vores smerteoplevelse. Men man er godt på vej mod et svar.

Henrik Bjarke Vægter, der er tilknyttet Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital, har samarbejdet med Center for Sanse-Motorisk Interaktion om at lave en række detaljerede undersøgelser af, hvordan træning påvirker oplevelsen af smerte hos henholdsvis raske mennesker og kroniske smertepatienter.

»Vi har set på, hvordan fysisk træning på forskellig vis påvirker smerteoplevelsen. Hos patienter med kronisk smerte vil man via fysisk træning blandt andet gerne opnå en øget smertetærskel og smertetolerance. Det kan lindre de mange smerter, patienterne har til daglig,« siger fysioterapeut og ph.d. Henrik Bjarke Vægter, der blandt andet har fået støtte af TrygFonden til at gennemføre sine forsøg.

I en række omfattende test, hvor smertepatienter og raske mennesker blev sat til både at konditionstræne og styrketræne, viste Henrik Bjarke Vægter blandt andet, at der er forskel på. hvordan fysisk træning påvirker forskellige menneskers smerteoplevelse.

»Det viste sig, at både intensiv cykeltræning og isometrisk træning (se faktaboks) havde en positiv effekt på raske menneskers smertetærskel og tolerance. Hos patienterne var billedet mere broget: Nogle af dem fik en positiv effekt ud af at træne, andre fik ingen effekt,« siger han.

Det viste sig blandt andet, at patienternes smertetærskel var afgørende for, hvilken effekt træning havde på deres smerter. Det vender vi tilbage til. Først får du lidt at vide om, hvordan man måler smerte.

Smerteoplevelse blev målt på forskellige måder

I Henrik Vægters forsøg, som er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter PAIN, European Journal of Pain og Clinical Journal of Pain, deltog 136 raske personer og 61 patienter med kroniske smerter i bevægeapparatet.

Før og efter træning fik forsøgspersonerne målt deres smerteoplevelse på forskellig vis:

 

  • Smertetærsklen (hvornår man føler smerte) blev blandt andet målt ved at teste, hvornår forsøgspersonerne begyndte at få ondt, når de fik en blodtryksmanchet strammet om benet og armen.
     
  • Smertetolerancen (hvor længe man kan udholde smerte) blev målt ved at teste, hvor kraftigt et tryk fra blodtryksmanchetten forsøgspersonerne kunne udholde.
     
  • Endelig målte forskerne, hvor sensitive forsøgsdeltagerne var over for gentagen smertepåvirkning. Det gjorde de ved at udsætte dem for gentagne og regelmæssige tryk fra blodtryksmanchetten. Normalt stiger smerten i intensitet, når man på den måde bliver udsat for den samme smertepåvirkning gentagne gange. Det sker, fordi de gentagne smertefulde tryk øger følsomheden i centralnervesystemet.

Forsøgene viste blandt andet, at:

  • Træning havde en positiv effekt på alle de raske deltageres smerteoplevelse: De fik målt en øget smertetærskel og smertetolerance, kort efter at de havde udført både intensiv cykeltræning og isometrisk træning, hvor man spænder musklerne uden at bevæge dem eller leddene. Deres følsomhed over for gentagen smertesimulation blev tilmed mindre, kort efter at de havde dyrket isometrisk træning. 
     
  • Træning havde den samme positive effekt på de patienter med kroniske smerter, som fik målt en høj smertetærskel før træningssessionerne.
     
  • Patienter, som havde en lav smertetærskel inden træningen, fik derimod ikke øget deres smertetærskel af at være fysisk aktive. Desuden reagerede de mere følsomt over for gentagen smertestimulation efter intensiv cykeltræning.

»Det ser altså ud til, at det påvirker smerteoplevelsen positivt for nogle patienter med kroniske smerter at være fysisk aktive, mens andre ikke får noget ud af det og i værste fald får mere ondt. Det er en vigtig erkendelse, at motion ikke er en mirakelkur for alle,« siger Henrik Bjarke Vægter.

Smerte kan blive forværret af motion

Fakta

Eksempler på isometrisk træning: - Man spænder sine egne muskler. For eksempel kan man stå i planke eller bro. - Man holder en vægt i udstrakt arm en periode uden at bevæge armen. - Man prøver at manipulere en vægt, som man ikke kan løfte.

Selvom de kroniske smertepatienter med den laveste smertetærskel, som deltog i forsøget, ikke fik noget positivt ud af træningen, kan det godt være, at motion og træning på et andet tidspunkt i deres liv kan hjælpe dem til bedre at kunne udholde deres smerter.

»Smertetærsklen ændrer sig hele tiden. Vi ved, at den kan blive påvirket af eksempelvis ens psykiske tilstand, søvnrytme og fysiske helbred. Måske kan de forsøgspersoner, der fik målt den laveste smertetærskel, på et andet tidspunkt i deres liv, hvor deres forhold har ændret sig på en måde, så deres smertetærskel er blevet højere, få noget positivt ud af at træne,« siger Henrik Bjarke Vægter.

En anden dansk smerteforsker, der er medforfatter på Henrik Vægters artikel, har i sit daglige arbejde erfaret, at man skal være påpasselig med at udråbe motion og træning som en mirakelkur til alle patienter med kroniske smerter.

Ikke alle smertepatienter kan tåle at træne, siger Gitte Handberg, der er overlæge og leder af Odense Universitetshospitals Smertecenter Syd, hvor nogle af de hårdest ramte kroniske smertepateinter henvises til.

»En gruppe patienter med kroniske smerter har så store forandringer i deres centralnervesystem – deres smertesystem er blevet så følsomt – at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion,« siger Gitte Handberg.

80-90 procent af os har godt af motion

Raske mennesker har et slags smertebremsesystem i hjernen, som bliver aktiveret, når man motionerer. Motion påvirker nemlig de samme centre i hjernen, som dem der styrer vores oplevelse af smerter.

Derfor kan motion – selvom man får ondt i musklerne af det – lindre den smerte, man føler eksempelvis i ryggen eller i nakken, forklarer Gitte Handberg.

»Men hvis ens smertebremsesystem ikke fungerer, hvilket er tilfældet hos nogle af de hårdest ramte patienter med kroniske smerter, så bliver den smerte, de har, voldsomt aktiveret af at dyrke motion. De får en opblusning af den smerte, de havde, før de trænede,« siger Gitte Handberg og fortsætter:

»80-90 procent af os, der har ondt i skroget ind imellem, kan helt klart have godt af at træne. Men en mindre del af de hårdest ramte smertepatienter har det så dårligt, at selv den mindste form for træning kan udløse stærke smerter.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.