Gift fra bier skal bekæmpe kræft
Amerikanske forskere har udviklet en ny metode, som ser ud til at kunne eliminere bivirkningerne fra biers gift. Giften vil formentlig kunne bruges til at spredningen af kræft i kroppen.

De fleste bander og svovler, når de bliver udsat for et bistik.

Men netop giften fra bier kan måske være med til at stoppe spredningen af kræft.

Amerikanske forskere har nemlig udviklet en ny metode, som kan aflevere et giftstof fra bier direkte til farlige kræftceller, mens raske celler bliver skånet, oplyser American Chemical Society.

»Vi har på en sikker måde brugt giftstoffer i bittesmå nanopartikler til at behandle brystkræft og modermærkekræftceller i laboratoriet.«

»Disse partikler, som er kamoufleret for immunsystemet, afleverer giften direkte til kræftcellerne og skåner de normale celler,« fortæller den ledende forsker bag undersøgelsen, Dipanjan Pan, i en pressemeddelelse fra American Chemical Society.

Dyregift kan standse kræft

Gift fra slanger, bier og skorpioner indeholder nogle særlige stoffer - proteiner og peptider – som kan binde sig fast til kræftceller.

Tidligere forskning har vist, at man på denne måde kan blokere for kræftcellernes vækst og stoppe spredningen af den farlige sygdom, skriver American Chemical Society.

Problemet er imidlertid, at der kan være store bivirkninger ved at sprøjte dyregift direkte ind i kræftpatienter. Det kan bland andet give blødninger under huden eller føre til skader på hjertemuskler og nerveceller.

Giftstoffer gemmes i nanopartikler

For at undgå bivirkningerne har de amerikanske forskere udviklet en ny metode, hvor de gemmer giftstofferne af vejen inde i bittesmå partikler – nanopartikler.

Det betyder ifølge forskerne, at giftstofferne ikke ryger ud til de raske celler, men i stedet bliver de ført direkte hen til tumoren, hvor de binder sig fast og standser kræftcellernes vækst og spredning.

I den nye undersøgelse har forskerne afprøvet metoden med et stof, som kaldes melitin, og som findes i giften fra bier.

Bier producerer imidlertid kun en lille mængde gift, og derfor har forskerne fremstillet en kunstig version af melitin i laboratoriet og puttet den ind i deres nanopartikler.

»De giftstoffer, vi har fremstillet, er så tætpakkede inde i nanopartiklen, at de ikke bliver vasket ud i blodstrømmen og forårsager bivirkninger,« siger Dipanjan Pan.

Uvist om behandlingen vil virke

Den nye metode er imidlertid kun afprøvet i laboratoriet, og det er uvist, om behandlingen vil virke på rigtige patienter.

Næste skridt er at afprøve giftbehandlingen på rotter og grise, og forskerne håber på at kunne teste behandlingsmetoden på mennesker i løbet af de næste tre til fem år.

Dermed vil det altså have lange udsigter, før stofferne fra bigift måske, måske ikke, vil komme kræftpatienter til gode.

Forskerne har netop præsenteret deres nye undersøgelse på det årlige møde i den videnskabelige sammenslutning American Chemical Society.

Du kan læse mere om, hvordan forskerne kan folde nanometer-små 'bokse', som kan gemme på medicin, i artiklen: 'Forskere folder DNA til små medicin-bokse'.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk