De fleste bander og svovler, når de bliver udsat for et bistik.
Men netop giften fra bier kan måske være med til at stoppe spredningen af kræft.
Amerikanske forskere har nemlig udviklet en ny metode, som kan aflevere et giftstof fra bier direkte til farlige kræftceller, mens raske celler bliver skånet, oplyser American Chemical Society.
»Vi har på en sikker måde brugt giftstoffer i bittesmå nanopartikler til at behandle brystkræft og modermærkekræftceller i laboratoriet.«
»Disse partikler, som er kamoufleret for immunsystemet, afleverer giften direkte til kræftcellerne og skåner de normale celler,« fortæller den ledende forsker bag undersøgelsen, Dipanjan Pan, i en pressemeddelelse fra American Chemical Society.
Dyregift kan standse kræft
Gift fra slanger, bier og skorpioner indeholder nogle særlige stoffer - proteiner og peptider – som kan binde sig fast til kræftceller.
Tidligere forskning har vist, at man på denne måde kan blokere for kræftcellernes vækst og stoppe spredningen af den farlige sygdom, skriver American Chemical Society.
Problemet er imidlertid, at der kan være store bivirkninger ved at sprøjte dyregift direkte ind i kræftpatienter. Det kan bland andet give blødninger under huden eller føre til skader på hjertemuskler og nerveceller.
Giftstoffer gemmes i nanopartikler
For at undgå bivirkningerne har de amerikanske forskere udviklet en ny metode, hvor de gemmer giftstofferne af vejen inde i bittesmå partikler – nanopartikler.
Det betyder ifølge forskerne, at giftstofferne ikke ryger ud til de raske celler, men i stedet bliver de ført direkte hen til tumoren, hvor de binder sig fast og standser kræftcellernes vækst og spredning.
I den nye undersøgelse har forskerne afprøvet metoden med et stof, som kaldes melitin, og som findes i giften fra bier.
Bier producerer imidlertid kun en lille mængde gift, og derfor har forskerne fremstillet en kunstig version af melitin i laboratoriet og puttet den ind i deres nanopartikler.
»De giftstoffer, vi har fremstillet, er så tætpakkede inde i nanopartiklen, at de ikke bliver vasket ud i blodstrømmen og forårsager bivirkninger,« siger Dipanjan Pan.
Uvist om behandlingen vil virke
Den nye metode er imidlertid kun afprøvet i laboratoriet, og det er uvist, om behandlingen vil virke på rigtige patienter.
Næste skridt er at afprøve giftbehandlingen på rotter og grise, og forskerne håber på at kunne teste behandlingsmetoden på mennesker i løbet af de næste tre til fem år.
Dermed vil det altså have lange udsigter, før stofferne fra bigift måske, måske ikke, vil komme kræftpatienter til gode.
Forskerne har netop præsenteret deres nye undersøgelse på det årlige møde i den videnskabelige sammenslutning American Chemical Society.
Du kan læse mere om, hvordan forskerne kan folde nanometer-små 'bokse', som kan gemme på medicin, i artiklen: 'Forskere folder DNA til små medicin-bokse'.
