Genetisk anlæg for overvægt øger risiko for astma
Visse tilfælde af astma kan undgås, hvis vi holder os slanke.
Gener, mendelsk randomisering, epigenetik, astma, overvægt

Særlige genvarianter for højt BMI kan påvirke, om vi får astma, konkluderer danske forskere. (Foto: Shutterstock)

Det har længe været en diskussion om hønen og ægget: Bliver man overvægtig, fordi man har fået astma (og derfor sidder mere stille og tager mere på), eller får man astma, fordi man er blevet overvægtig (og derfor rører sig mindre og får problemer med lungerne)?

Nu kommer genetikere med en håndsrækning til debatten. Det ser ud til, at hvis man er genetisk disponeret for et højt BMI, er der også højere risiko for at få astma og få sværere ved at trække vejret.

Astma-risiko stiger svagt

Undersøgelsen viser, at genetisk anlæg for overvægt øger risikoen for astma med ca. 7% for hvert point, man stiger i BMI.

En stigning på 1 point svarer til, at en person på 1,70 meter og 70 kg tager 2,5 kg på. Samtidig nedsætter generne lungefunktionen med 9-16 milliliter for hver stigning på 1 point i BMI.

7 procent stigning i risiko er faktisk ikke voldsomt meget, men Tea Skaaby gør opmærksom på, at når op mod 300.000 danskere har astma, og når BMI på samfundsplan bliver højere og højere, så vil selv en lille øget risiko formentlig betyde, at en del mennesker på landsplan kan blive ramt af astma på grund af overvægt.

»Vi viser, at personer med anlæg for overvægt oftere udvikler astma og har lavere lungefunktion. Det ser derfor ud til, at det er vigtigt at forblive normalvægtig, hvis man vil forebygge astma og holde fast i en normal lungefunktion,« siger Tea Skaaby, seniorforsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, og førsteforfatter på det nye studie.

Den anbefaling støtter Astma-Allergi Danmark.

»Det er vigtigt at undgå overvægt – både hvis man vil forebygge astma, og hvis man allerede har fået det. Det gør det lettere at leve med astma, om man så har fået det, fordi man er overvægtig eller af andre årsager,« siger rådgivningschef Betina Hjorth.

Mendelsk randomisering bygger på naturens eget eksperiment

I det nye studie, publiceret i tidsskriftet Allergy, har forskerne benyttet sig af mendelsk randomisering.

Metoden er opkaldt efter genetikkens fader Gregor Mendel. Den tager udgangspunkt i, at hvert menneske er født med et genom – en arvemasse – som er sat sammen af tilfældigt udvalgte kopier af genvarianter fra far og mor.

Gener, mendelsk randomisering, epigenetik, astma, overvægt, tilfældigheder

Ligesom dit genom blev sat tilfældigt sammen, da du blev undfanget, blev din far og mors genomer det også – og deres fædre og mødres, og deres ... og så videre. (Foto: Shutterstock)

Hvert menneskes genom bygger på den måde på tilfældighed. Det er den tilfældighed, forskerne udnytter i mendelsk randomisering.

Den tilfældige tildeling af gener fra naturens side kan sammenlignes med, når man i et videnskabeligt forsøg tilfældigt opdeler patienter i to grupper, hvor den ene gruppe får én type medicin, og den anden type får virkningsløs placebo. Det gør det muligt at måle effekten af medicinen ved at sammenligne den ene gruppe med den anden.

Tilsvarende kan man med mendelsk randomisering undersøge, hvad der sker hos folk med særlige genvarianter ved at sammenligne dem med folk, der ikke har samme genvarianter.

Gen-analyser svarer til at lave »obskurt stort forsøg«

Mendelsk randomisering gør det muligt at sammenligne tusindvis af mennesker ud fra deres gen-analyser, uden at de først skal gennemgå andre komplicerede målinger eller gennemføre lange forsøgsperioder.

Finansiering og data

Forskningsprojektet er støttet af Lundbeckfonden, Harboefonden, A.P. Møllerfonden, Aase og Einar Danielsens Fond og Weimanns Legat. Forskerne oplyser i den videnskabelige artikel, at de ikke har nogen interessekonflikter.

Studiet bygger på data fra i alt 500.000 mennesker, indsamlet i syv europæiske studier i Danmark, Tyskland og Storbritannien. Oplysninger om relevante SNPs i 162.000 mennesker er blevet brugt. Størstedelen af data stammer fra den kæmpestore UK Biobank.

Det forklarer Lasse Folkersen, der arbejder med mendelsk randomisering ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), men ikke har været del af det nye studie.

»Når forskerne her fokuserer på folk med de stærkeste genetisk anlæg for højt BMI, svarer det til, at de har lavet et obskurt stort forsøg, hvor de har sagt til en masse mennesker, at de skal blive tykke, og til en masse andre at de skal blive tynde, så man kan sammenligne dem med hinanden,« fortæller Lasse Folkersen og fortsætter:

»Forskellen er bare, at de her mennesker findes naturligt, og fordi forskerne har brugt store databaser over genetiske varianter, har de over 150.000 mennesker at sammenligne. På den måde kan man med mendelsk randomisering etablere årsagssammenhænge (kausalitet) i et stort materiale og ikke bare finde tilfældige sammenfald (korrelation),« forklarer Lasse Folkersen, adjunkt på DTU Bioinformatiks Institut for Bio- og Sundhedsinformatik.

»Gør man det ordentligt, er det måske den eneste teknik, som kan sige noget om årsagssammenhænge ud over forsøg på mennesker, som kan være umulige at sætte op,« tilføjer han.

Læs mere om, hvornår man kan konkludere en sikker sammenhæng, i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Medelsk randomisering er ikke 'skudsikker'

Lasse Folkersen understreger, at man aldrig kan vide sig 100 procent sikker på resultatet af mendelsk randomisering.

Ulempen er nemlig, at genvarianter med endnu ukendte funktioner kan spille ind på, om man for eksempel udvikler overvægt eller astma eller høfeber, som forskerne også har kigget på det nye studie (uden at finde en sammenhæng med BMI-genvarianter).

Gener, mendelsk randomisering, epigenetik, astma, overvægt

En genvariant er i sig selv ingen garanti for, at man udvikler et særligt karaktertræk. Forskerne har de senere år fået øjnene op for, at gener tændes og slukkes efter, hvad vi, vores forældre eller bedsteforældre er blevet udsat for fra omgivelserne. Læs om epigenetik i en anden artikel. (Foto: Shutterstock)

Har man ikke samtlige vigtige genvarianter, og alt hvad de påvirker, med i sit studie, bliver grundlaget for tyndt at konkludere på.

»Det er ikke en skudsikker teknik,« bemærker Lasse Folkersen.

Solidt studie med de stærkest mulige konklusioner

Sådan kan genvarianter snyde forskerne

Lasse Folkersen giver et tænkt eksempel:

Hvis en BMI-genvariant også ændrede størrelsen af spiserøret, kunne det være dén fysiske ændring, som gjorde folk tykke i stedet for genvarianten i sig selv. Det ville være en stor fejlkilde i et studie baseret på mendelsk randomisering.

Lasse Folkersen har dog læst det nye studie og mener, at forskerne har gjort alt, hvad de kunne for at skabe så solidt et grundlag at konkludere på som muligt:

  • Dels er forskerne kommet godt rundt om usikkerheder,
  • dels er genvarianter med indflydelse på BMI de måske mest undersøgte i mennesket, så fundamentet er stærkt.

Mere konkret har forskerne i deres studie inkluderet 26 genvarianter, kaldet SNPs.

»Man er nødt til at gøre, som de har gjort. Det ville selvfølgelig være ’gold standard’ at inddele folk i to grupper, hvor man gør dem henholdsvis tykke og tynde af noget, der ikke påvirker risikoen for astma – og derefter at se på, om der var forskel på forekomsten af astma i de to grupper efter 10 år. Men det ville også være helt umuligt at gennemføre,« siger Lasse Folkersen.

»I sådan et tilfælde er mendelsk randomisering den bedste erstatning. Derfor mener jeg også, man roligt kan sige med udgangspunkt i de her SNPs, at har du problemer med astma, kan det også være en del af interventionen at tabe nogle kilo,« siger han.

Svært at bruge resultatet i praksis

Til gengæld er det nok svært at udlede andet brugbart til behandling eller forebyggelse. Sådan lyder det fra Jakob Stokholm, der forsker i årsager til astma i hundredvis af børn ved Dansk BørneAstma Center.

»Det er klart interessant, hvis vi kan bruge studiet til at sige, at det nok er BMI, der kommer først. Det er et skridt på vejen til at forstå astma bedre, og små brikker i puslespillet er vigtige for at komme tættere på at forebygge astma,« siger Jakob Stokholm, der er postdoc i Dansk BørneAstma Centers forskningsenhed, COPSAC.

»Problemet er, at vi godt vidste i forvejen, at højere BMI hænger sammen med højere risiko for astma.  Så det er interessant nok i det store billede, men ikke noget, man som praktiker får armene over hovedet af,« siger han.

Udløser astma så ikke overvægt?

Forskerne kan ud fra deres studie ikke afgøre, om astma også udløser overvægt. De kan kun konstatere, at overvægt i hvert fald udløser astma.

Studiet viser i øvrigt, at overvægt næppe påvirker risikoen for høfeber eller allergi.

Mendelsk randomisering vil blive mere konkret

Tea Skaaby påpeger, at arbejdet med mendelsk randomisering lige nu mest handler om at få en basal forståelse af sammenhænge mellem genetiske variationer og sygdomme eller lidelser.

»Det er her i starten rimelig tungt og kedeligt, men jeg tror, det bliver bedre og mere konkret, når vi får styr på de helt basale mekanismer, for så kan vi begynde at forebygge og give bedre anbefalinger,« siger hun.

Du kan læse mere om metoden i artiklen Mendelsk randomisering: Ny metode er forskernes 'vises sten'.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.