Forskere skyder hul i den kendte skumfidus-test
Spis én skumfidus nu - eller vent og få to senere? Metoden er længe blevet brugt til at måle børns selvkontrol. Men testen viser ikke hele sandheden, viser nyt studie. Se bare i videoen her.

Her kan du se, hvordan forsøget forløb. (Video: University of Rochester)

Her kan du se, hvordan forsøget forløb. (Video: University of Rochester)

Eksperimentet er en rigtig klassiker:

Et barn sidder og vrider sig utålmodigt ved et bord i et ellers tomt rum. På bordet ligger en dejlig, blød og lækker skumfidus. Der står nærmest ’spis mig!’ på den.

Men barnet bider sig i læben og venter stædigt. Hvis skumpuden stadig er intakt, når den voksne kommer tilbage, vanker der nemlig TO lækre sukkerpuder.

Denne test har forskere siden 1960'erne brugt til at måle børns selvkontrol. En evne, der er meget vigtigt, fordi den efter sigende er stærkt forbundet med succes senere i livet:

Større udholdenhed hænger tilsyneladende både sammen med lavere risiko for stofmisbrug, bedre præstationer i skolen, bedre opførsel og bedre sociale færdigheder. Det skriver Videnskab.dk's norske søster-site, forskning.no.

At udsætte belønningen er et rationelt valg

Men et hold af forskere fra Rochester Universitet stiller nu spørgsmålstegn ved, hvor brugbar den kendte test egentlig er.

kendte skumfidus test børn selvkontrol

Ny forskning viser, at det at kunne forsinke belønningen - i dette tilfælde at vente 15 svære minutter for at få endnu en skumfidus - ikke blot afspejler barnets selvkontrol, men også barnets antagelser om fordelene ved at vente. (Foto: Fra videoen af University of Rochester)

Deres eksperimenter antyder, at andre faktorer kan have mindst lige så stor indflydelse på barnets udholdenhed. Og i nogle tilfælde kan det at spise skumfidusen faktisk være en rationel beslutning.

»Det at kunne forsinke belønningen - i dette tilfælde at vente 15 svære minutter for at få en skumfidus til - afspejler ikke blot barnets selvkontrol, men også barnets formodninger om fordelene ved at vente,« siger den ledende forsker bag studiet, ph.d.-studerende i hjerne- og kognitive studier, Celeste Kidd i videoen ovenfor.

»At udsætte belønningen er ganske enkelt et rationelt valg, som barnet træffer, hvis det mener, at det er sandsynligt, der så kommer to skumfiduser inden for en rimelig tidsperiode. Vores resultater lægger definitivt en dæmper på den populære opfattelse af, at skumfidus-testen er en gyldig måde at bedømme evnen til selvkontrol,« konkluderer Celeste Kidd.

I videoen øverst i artiklen kan du selv se, hvordan forskerne lavede eksperimentet på en ny måde, og hvor meget ændringen betød for, hvornår skumfidusen gled ned i gabet.

LÆS OGSÅ: Kan man styrke børns ihærdighed?

LÆS OGSÅ: Børn kan bestikkes til at spise sundt

LÆS OGSÅ: Ny skole vs. gammel skole: Hvordan lærer børn bedst at holde fokus?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk