De fleste børn foretrækker søde sager frem for sunde snacks. Nogle børn nægter pure at smage sunde alternativer. Så hvilke tricks kan de stakkels forældre ty til for at få børnene til at kunne lide frugt og grønt?
Et nyt amerikansk studie viser, at lidt bestikkelse kan være en løsning.
Kiks eller tørret mango
Forskerne ville undersøge, om børn lod sig bestikke til at spise noget, de ellers ikke ville have valgt til dessert.
De allierede sig med betjeningen på 24 'Kids'-cafeer rundt omkring i Chicago. Det er cafeer, hvor børn fra familier med en lav indkomst kan komme og få et gratis måltid efter skoletid.
I alt 1.500 børn mellem 6 og 18 år fik tilbudt en portion gratis snacks. De kunne vælge mellem 1) en kiks med chokolade eller kanel og sukker, eller 2) en lille skål med tørret frugt (banan eller mango).
Armbånd og nøgleringe
I nogle af cafeerne blev børnene tilbudt en lille belønning, hvis de valgte frugten. Præmierne var enkle armbånd, blyanter eller nøgleringe, der havde en værdi på omkring tre kroner (50 cent).
For at få præmien skulle børnene spise frugten op, mens de var i cafeen.
I kontrolcafeerne fik børnene ikke tilbudt belønninger for at vælge frugtportionen.
Forsøget stod på over flere uger, og børnene fik samtidig en tre minutter lang forklaring om, at frugt er sundt.
Firdobling af sunde valg
Imens sad forskerne og observerede, hvad børnene valgte. De så snart, at belønning gav en mærkbar effekt:
Over fire gange så mange børn valgte frugt, hvis de blev lovet en lille gave som belønning for det sunde valg.
I gruppen af børn, der ikke fik en belønning for det sunde valg, var der 17 procent, der valgte frugt, mens der blandt de, der blev fristet af en belønning for det sunde valg, var 75 procent, der foretrak frugt.
Blandt de børn, der blev tilbudt en præmie, var der også flere, der spiste deres frugt op, end blandt de, der valgte frugten uden at blive tilbudt en belønning for det.
Bestikkelsen havde langsigtet effekt
Så kom spørgsmålet: Var det kun en enkelt gang og på grund af præmien, at børnene spiste den tørrede frugt?
Nej, forskerne så, at der var en stor andel af de børn, der fik præmier, der senere valgte koppen med det tørrede frugt frem for kiks.
Studiet af John List ved Universitetet i Chicago og Anya Savikhin Samek ved Universitetet i Wisconsin-Madison er for nyligt blevet publiceret i National Bureau of Economic Research. Den viser også, at viden om ordentlig kost i sig selv ikke får børn til at ændre madvaner.
Derimod hjælper viden kombineret med belønning til at få børn til at spise mere frugt og mindre slik. Forskerne mener, at dette er en effektiv metode til at få børn til at vælge sunde madvaner i en tidlig alder.
Belønninger opmuntrer til at takke nej
Professor Ellen Kathrine Nyhus ved Universitetet i Agder har forsket en del i forbrugeradfærd og forbrugerøkonomi. Hun kender ikke til nogen lignende studier i Norge.
»Men det er et sjovt studie. Det minder mig lidt om det, som børnene her i syd kalder for 'godtelov'. De aftaler med forældrene, at de ikke skal spise slik i en periode, for eksempel et halvt år, og så får de en pengebelønning for det,« siger Ellen K. Nyhus.
Børnene spiser forhåbentlig lidt sundere i den periode det varer, og de bliver trænet i at takke nej og modstå fristelser. Det virker jo for en del, og sådanne incitamenter er ikke noget nyt.
Sådanne præmieudlovninger kaldes for ’nudging’ (opmuntring på dansk), og går ud på at forme situationen omkring en beslutning, så sandsynligheden for et ønsket udfald øges – i dette tilfælde at vælge tørret frugt, forklarer professoren.
Risiko for negativ langsigtet effekt
Men belønningen må ikke være så stor, at børnene kan gå ud og købe de kiks, som de valgte fra for belønningen, påpeger hun:
»Så får de snedige børn jo begge belønningerne.«
En anden bekymring, hun har, er, at den langsigtede effekt kan blive negativ: Man risikerer, at børnene ikke vil spise sundt, hvis de ikke får belønning.
»Det bliver temmelig uholdbart, hvis alle måltider går hen og bliver en forhandlingssituation.«
Vigtigt at lære børn selvkontrol
Professoren mener, at grundlaget for mange typer adfærd læres i barndommen. Forældre kan hjælpe børnene til at få gode vaner.
»Meget af den adfærd har at gøre med valg, hvor vi kan have modstridende præferencer: Det vi vil have nu, og det vi vil opnå på længere sigt.«
De valg, der angår mad og træning, er eksempler på dette – men det er pengeforbrug og lektielæsning også.
»For at nå langsigtede mål er gode vaner og selvkontrol vigtigt, så de kan styre impulserne, der giver efter for umiddelbare fristelser. Det letteste er at lære at undgå fristelserne.«
Så for børnene have det været nemmest, hvis chokoladekiksene ikke var tilgængelige i 'Kids'-cafeer, siger Ellen Nyhus.
Ændrer ikke holdninger
Man ændrer ikke vidensniveauet, holdningerne eller egenskaber hos børnene med sådanne metoder, påpeger professoren. Måske med den undtagelse at de lærer, at de kan lide de søde frugter.
Sådanne opmuntringer kan være nyttige, når det gælder valg, man ikke tager så ofte, som organdonation eller tilmelding til pensionsordninger, understreger hun.
Men det bliver et omfattende arbejde at arrangere det for beslutninger, der tages mange gange dagligt.
»Så i sådanne tilfælde vil jeg anbefale andre måder at påvirke børn og unges madvaner på end belønning, hver gang de vælger sundt,« konkluderer professor Ellen Nyhus.
Reduceret levealder
De amerikanske forskeres forhåbning er, at sådanne tiltag kan reducere overvægtsepidemien i landet. I dag er amerikanere de første i historien, der står til at leve kortere end den forrige generation.
Myndighederne konstaterede, at der må store ændringer i madvaner til for at overvinde tendensen til stadig større taljemål. Det er vigtigt, at børnene får sunde madvaner tidligt, da grundlaget for, hvad vi kan lide, udvikles i en tidlig alder.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
