Når skolebørn i dag bliver undervist i anatomi, får de måske en fornemmelse af, at hele menneskekroppen er kortlagt, og at der intet nyt er at opdage.
Men en undersøgelse lavet af to irske forskere udfordrer nu vores viden om kroppen.
I undersøgelsen kortlægger og definerer de nemlig et nyt, selvstændigt organ i maven – det såkaldte ‘mesenterie’ eller tarmkrøs, som er et lag af bughinden, der holder de indre organer på plads, men som ikke hidtil er blevet anerkendt som et organ i anatomibøgerne.
»I vores studie konkluderer vi, at vi har et organ i kroppen, der hidtil ikke har været anerkendt som et sådant,« siger John Calvin Coffey, der er professor på University of Limerick i Irland og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
Studiet er netop udgivet i The Lancet – Gastroenterorolgy & Hepatology.
LÆS OGSÅ: 3D-printede organer giver indsigt i kompliceret anatomi
Det gør mesenteriet i kroppen
For overhovedet at forstå betydningen af den nye definition af mesenteriet som et organ, skal vi vide, hvad det gør, og hvor det sidder i kroppen.
Mesenterie betyder den fedtholdige hinde, der sidder udenom karrene, som forsyner tyk- og tyndtarmen med blod i bughulen (der omkranser mavesæk, tarme, nyrer og lever).
Den fungerer som en krog for tarmene, så de sidder fast, men samtidig kan bevæge sig efter behov (se billede).
Nu kunne man måske tro, at mesenteriet helt har været overset i kroppen, men sådan er det ikke.
»Man har længe kendt til mesenteriet som en række strukturer i fedthinden, der holder tarmene på plads,« forklarer Lars Bo Svendsen, der er professor og kirurg på Abdominalcentret på Rigshospitalet og har læst studiet.
Det nye er altså, at forskerne mener, at mesenteriet skal opfattes som en samlet stuktur og derfor bør karakteriseres som et selvstændigt organ.
En konklusion, som hovedforfatter John Calvin Coffey har været på sporet af siden 2012, hvor han begyndte at undersøge strukturen i fedthinden.
LÆS OGSÅ: Ny teknik gør organer gennemsigtige
Kan måske hjælpe kræftforskning
John Calvin Coffey mener, at den mere detaljerede beskrivelse af det nye organ måske kan føre til bedre behandling af sygdomme i fremtiden.
»Nu har vi en forståelse af anatomien og strukturen af mesenteriet. Det næste vil være at forstå dens funktion. Hvis vi til fulde forstår funktionen, kan vi identificere, når den er sat ud, og der dermed er sygdom,« siger han i pressemeddelelsen.
Ifølge Lars Bo Svendsen har man imidlertid længe brugt viden om mesenteriet i behandlingen af tarmkræft.
»Fedthinden (mesenteriet) ligger langs med blodkar i kroppen. Langs blodkarene ligger de lymfebaner, hvortil kræftceller kan sprede sig fra tarmen. Man har indtil nu brugt viden om mesenterielagene ved tarmene, sådan så man kan skære lymfebanerne væk og samtidig fjerne kræften,« forklarer han.
LÆS OGSÅ: Ny metode til at køle organer kan globalisere organdonation
Mesenteriet har været kendt i årtier
Lars Bo Svendsen påpeger også, at John Calvin Coffey ikke er den første forsker, som fremhæver betydningen af mesenteriet.
Den engelske professor R. J. Heald skrev allerede i 1982 om mesenteriets funktion ved kræftbehandling i endetarmen.
»Det her er noget, man har vidst i kirurgien i mange år. Der er ikke noget specielt nyt i det her, bortset fra, at man kortlægger det mere præcist, hvilket i sig selv er spændende,« siger Lars Bo Svendsen.
Alligevel vil han ikke helt afvise, at den detaljerede kortlægning kan føre til nye former for behandling af især tarmkræft.
»Det er godt, at man tænker i detaljerne omkring strukturen på mesenteriet. Det er også spændende, at man definerer det som et helt system og et organ. Så må vi se, hvad der kommer ud af det,« slutter han.
Ifølge pressemeddelelsen har John Calvin Coffeys forskning ført til, at Gray’s Anatomy, der er en af verdens bedst kendte lærebøger om den menneskelige anatomi, er blevet opdateret med den nye klassifikation, så medicinstuderende verden over nu vil lære om mesenteriet som et selvstændigt organ.
LÆS OGSÅ: Fugles sang-organ er nu kortlagt
