Forskere: Derfor er Ronaldo så vild
Cristiano Ronaldo sikrede Portugal adgang til VM med sit hattrick mod Sverige i går. Her vurderer forskerne, hvad der gør Ronaldo så god.

Ronaldo spiller stort set hver kamp for både klub og landshold, og han løber altid meget - alligevel får han meget få skader, og det forbavser Jesper Løvind Andersen, laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. (Foto: Rui Alexandre Araujo / Shutterstock.com)

Ronaldo spiller stort set hver kamp for både klub og landshold, og han løber altid meget - alligevel får han meget få skader, og det forbavser Jesper Løvind Andersen, laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. (Foto: Rui Alexandre Araujo / Shutterstock.com)

Takket være tre mål af Cristiano Ronaldo kunne Portugal i går aftes fejre, at de skal til VM i fodbold. Portugal var ellers kommet bagud på to mål af svenske Zlatan Ibrahimovic, men så tog Ronaldo sagen i egen hånd og lavede et hattrick. Samme aften blev FIFA's kåring af årets fodboldspiller, Ballon d'Or, udskudt, og Ronaldo ser ud til at være storfavorit til prisen.

Men hvordan kan det være, at Ronaldo, på nærmest egenhændig vis, kan vende en fodboldkamp gang på gang?

Spørger man Jesper Løvind Andersen, der er laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling (ISMC) på Bispebjerg Hospital, så skyldes det blandt andet, at Ronaldo er en fysisk fuldkommen fodboldspiller.

»Han er stærk, han springer højt, han er hurtig på alle distancer, han er hverken for stor eller for lille, og hvis jeg selv kunne lave en fodboldspiller, så skulle han se sådan ud,« siger han.

Ronaldo vs. Zlatan

I går var Ronaldo oppe mod en anden af verdens største fodboldstjerner – nemlig Ibrahimovic, der scorede begge mål for Sverige. Fysisk er de to spillere meget forskellige, men er den ene mere fuldkommen end den anden?

»Zlatans fysik har også mange fordele. Han er høj og tung, og derfor kan han holde en mand væk fra sig alene med sin fysiske styrke. Men han er også teknisk fantastisk, og han læser spillet godt – nærmest superlaudrupsk,« siger Jesper Løvind Andersen og tilføjer:

»Til gengæld er Ronaldo superhurtig, og giver man ham først en halv meter, så ser man ham aldrig igen. Han løber også mere end Zlatan.«

Men hvad så med Messi?

»Både Ronaldo og Zlatan er mere åbenlyse fysiske talenter end Messi. Men det er nok også derfor, at Messi er så ombejlet. Det er svært at forklare, hvorfor han er så god,« siger Jesper Løvind Andersen.

Hvis du vil vide mere om Messi, kan du også læse vores artikel: Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller

Ronaldo scorer kamp efter kamp … efter kamp

Cristiano Ronaldo spiller stort set hver kamp for både landshold og klub, og alligevel præsterer han på højeste niveau hver gang. Det er en fysisk præstation, som imponerer Jesper Løvind Andersen.

»Det er utroligt usædvanligt, for han sparer ikke sig selv. Han løber meget hver gang, og han vil aldrig udskiftes. Han vil bare score flere mål,« siger Jesper Løvind Andersen.

Jesper Løvind Andersen peger på, at Cristiano Ronaldo har haft meget få skader i sin fodboldkarriere, som en mulig årsag til, at han kan levere så stabile resultater uge efter uge. Men han undrer sig også over, hvordan Ronaldo har undgået skader.

Fakta

Cristiano Ronaldo vejer 75 kg. Han er 185 cm høj. Han er 28 år gammel. Indtil videre har han spillet 13 kampe for Real Madrid i denne sæson. I de 13 kampe har han scoret 16 mål, lavet 3 oplæg til mål og haft 103 skud.

»Modsat Zlatan bliver Ronaldo jordet gang på gang. Messi får også mange bank, men Ronaldo er typisk i høj fart, når han bliver væltet, da han kommer i mange løbedueller,« siger Jesper Løvind Andersen.

Ronaldo scorer i mørke

I 2011 satte en engelsk forskerhold sig for at teste, hvad der gør Cristiano Ronaldo så god. Under forsøgene viste det sig, at Ronaldo analyserer spillet så godt, at han ikke behøver at kunne se bolden for at score. (Se videoen længere nede)

I forsøget sparkede forskerne et indlæg ind til Ronaldo, hvorefter de straks slukkede lyset. På filmen her kan man se, hvordan han alligevel formår at score mål.

LÆS OGSÅ: Vores sanser snyder os til at se i mørke

I sidste uge fortalte Thomas Alrik Sørensen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i visuel perception og bevidsthed, i en af vores artikler, at vores følesans og synssans lader til at kunne påvirke hinanden:

»Elite-idrætsudøvere benytter sig af at visualisere den øvelse, de skal lave, hvilket lader til at kunne påvirke de områder i hjernen, der skal bruges fysisk i øvelsen. Når vi både skal bruge synssansen og bevæge vores krop, så kan associationen være så stærk, at stimulering af blot den ene laver en svag aktivitet i den anden,« siger han.

Hvis denne evne er ekstra udviklet hos Ronaldo, så kan det måske forklare, hvordan han kan sparke bolden i mål i totalt mørke igen og igen.

Videoen er lavet af Chichester University og Castrol

Ronaldo hopper højere end de andre

Det engelske forskerhold fra University of Chichester fandt også ud af, at Ronaldo er i stand til at hoppe meget højt – og at han hænger i luften i lang tid.

Ronaldo viste sine evner i luften, da han scorede mod Manchester United i Champions League sidste år.

I forsøgene kunne Ronaldo komme i en højde af 44 centimeter på et stillestående hop og hele 78 centimeter på tilløb. Det er omkring syv centimeter højere end den gennemsnitlige basketballspiller i den bedste amerikanske liga, NBA.

Forskerne fandt også, at Ronaldo er god til vurdere, præcist hvornår han skal trække benene op i hoppet, hvilket giver ham et ekstra skub, som får det til at se ud som om, han bliver hængende i luften.

Ronaldos mål kommer med i konkurrencen om Ballon D'or

Helt ekstraordinært meldte det internationale fodboldforbund FIFA i går aftes ud, at de udskyder kåringen af årets bedste fodboldspiller, Ballon'd'Or, hvilket betyder, at Ronaldos hattrick kommer med i vurderingen.

De sidste fire år har den argentinske Lionel Messi vundet prisen, men i år ser Cristiano Ronaldo ud til at være en af favoritterne, og han er måske endda foran franske Franck Ribery, der ellers var storfavorit inden FIFAs udmelding.

Årsagen lyder fra FIFA, at de gerne ville have Play-off-kampene inden VM med i deres vurdering.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk