Opdagelsen af antibiotika i det forrige århundrede revolutionerede behandlingen af bakterielle infektioner. Som ved et trylleslag kunne det, som før var livsfarlige bakterieangreb, bekæmpes let og enkelt ved hjælp af en tabletkur.
»Men nu kan verden være på vej tilbage til en tilstand, der ligner den, som eksisterede, før antibiotika blev opdaget,« advarer professor Otto Cars fra Universitetet i Uppsala.
Den advarende artikel, som han har skrevet sammen med sine forskerkolleger, er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.
Norske sundhedsinstitutionerÅrsagen er, at stadig flere bakterier udvikler resistens (modstandsdygtighed) mod antibiotika. Dermed virker det, som hidtil har vært det vigtigste våben i bekæmpelsen af farlige infektioner, ikke længere.
Også i Norge har såkaldte MRSA-bakterier forlængst etableret sig. De dukkede først op på hospitaler, men har nu også spredt sig til plejehjem og andre typer sundhedsinstitutioner.
Dødstallet mangedobletProblemet med resistente bakterier stiger nu ifølge forskerne i et alarmerende tempo, især i de industrialiserede lande.
»I England og Wales døde færre end 50 patienter af MRSA-bakterier i 1993. I 2006 var dødstallet steget til over 1.600 personer,« skriver de.
Globale epidemierNu advares verdens sundhedsmyndigheder endnu en gang om de alvorlige følger, hvis ikke vi får kontrol med denne udvikling. Forskerne frygter, at vi vil se verdensomspændende epidemier (pandemier), forårsaget af de genstridige bakterier.
»Problemet forstærkes ved, at international turisme og global verdenshandel medfører hurtig spredning af resistente bakterier,« påpeger de.
Vanskeligt at operereHvis resistente bakterier fortsætter deres udbredelse, vil det også kunne føre til store komplikationer i sundhedssektoren. Operationer kan blive svære at gennemføre, hvis de samtidig udsætter patienten for infektioner, som ikke kan bekæmpes.
»Lægevidenskaben har gjort store fremskridt, blandt andet inden for kirurgi, organ-transplantationer og kræftbehandling. Men mange af disse ting kan blive vanskelige at tilbyde, hvis resistente bakterier bliver meget udbredte,« advarer forskerne.
Dårlig indtjeningI årtierne efter vidundermidlet først blev opdaget, spyttede lægemiddelindustrien nærmest nye varianter af præparatet ud.
»Mellem 1930 og 1970 blev der lanceret over tyve nye typer antibiotika. Men sidenhen er det kun kommet to nye klasser af antibiotika,« skriver forskerne.
De mener, at noget af årsagen kan være lav indtjening på denne type af lægemidler for de farmaceutiske selskaber.
OvermedicineringTidligere undersøgelser har vist, at faren for udvikling af resistens stiger med graden af eksponering for antibiotika. Overdreven brug af lægemidlet øger dermed risikoen for, at det skal blive virkningsløst.
»Dermed er det et problem, at antibiotika i mange land fortsat kan købes frit over disken. Mange foretager i udstrakt grad selv-medicinering,« skriver professor Cars og hans kollegaer.
Knaphedsgode»Udfordringen ligger i at tydeliggøre sammenhængen mellem den enkeltes forbrug af medicinen og risikoen for øget dødelighed og store økonomiske tab på samfundsniveau,« påpeger forskerne.
De mener, at man ikke længer skal tænke på antibiotika som en vedvarende ressource, men som et knaphedsgode, som rent faktisk kan opbruges.
»Nationale myndigheder og sundhedsorganisationer må iværksætte de nødvendige tiltag, således at vi undgår en fremtidig sygdomskatastrofe,« advares der i artiklen.
På spidsenVed Folkehelseinstituttet i Oslo har der længe været stor opmærksomhed omkring spredning af resistente bakterier.
»Dette er et stigende problem, også i Norge. Men at sige, at vi er på vej tilbage til en tilstand, som da der ikke fandtes antibiotika, er nok at sætte det på spidsen,« mener Siri Helene Hauge fra afdelingen for smittebeskyttelse ved Folkehelseinstituttet i Norge.
ØrebetændelseSamtidig er hun helt enig med artiklens forfattere i, at unødvendig brug af den livsvigtige medicin skal begrænses.
»Antibiotika bør kun bruges målrettet og kun ved mistanke om bakteriel infektion. I Norge har vi blandt andet haft en kampagne omkring brugen af antibiotika ved ørebetændelse, som ofte er unødvendig,« siger Siri Helene Hauge.
Hun understreger imidlertid, at problemet er mindre i Norge end de fleste andre steder, og at Norge har strenge retningslinjer for at modarbejde udbredelsen af resistente bakterier.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.
