Tarmens befolkning af bakterier kan være forskellig fra person til person. Alle har dem. Det afgørende er, hvilke typer du har, og hvordan de arbejder sammen dernede i det kringlede indvortes.
Det afslører et stort, dansk studie nu.
»Vi har vist, at bakterierne ikke kan forstås uden deres kontekst, fordi de påvirker hinanden indbyrdes,« siger Henrik Bjørn Nielsen, der er tidligere lektor på DTU, hvor han deltog som seniorforfatter på studiet, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology.
\ Læs mere
»At studere enkelte bakterier, som man hidtil ofte har gjort, svarer til, at man vil studere løvens naturlige adfærd, men vælger at observere løven, der ligger alene i en zoologisk have, i stedet for løven, der løber rundt på savannen og interagerer med gnuer og zebraer. Tarmbakterierne er aldrig alene« forklarer han.
Kan få betydning for lidelsen irriteret tyktarm
Den nye viden om bakteriernes samspil kan ifølge Henrik Bjørn Nielsen betyde bedre behandling af for eksempel sygdommen irriteret tyktarm, som op mod 15 procent af befolkningen i den vestlige verden lider af.
\ Læs mere
Begejstringen over studiet er heller ikke svær at spore hos sundhedsdekan Allan Flyvbjerg fra Aarhus Universitet, efter han har læst forskernes artikel.
»Det er et pragteksemplar af et studie. Perfekt udført og med spændende og vigtige resultater,« siger han.
Bakterierne er lidt ligesom Ronaldo
\ Læs mere
»Der er måske to arter, som begge to gerne vil bruge en bestemt slags næringsstof, der findes i tarmen. Hvis den ene bakterie er meget bedre og hurtigere til at optage næringsstoffet end den anden, så har vi en Ronaldo-situation, hvor den langsomme bakterie i stedet for at konkurrere lukker aktiviteten ned og måske prøver noget andet,« forklarer Henrik Bjørn Nielsen.
Skævt samarbejde giver gas i maven
En uheldig kombination af disse hurtige og knap så hurtige bakteriearter kan muligvis kaste lys over årsagen til lidelser som for eksempel irriteret tyktarm, fortæller Henrik Bjørn Nielsen.
»Hvis man har en bakteriesammensætning i tarmen, der gør, at de bakteriearter, som normalt ville fjerne gasser som CO2 og hydrogen, bliver undertrykt af andre, mere dominerende bakteriearter, så ophobes gasserne,« forklarer Henrik Bjørn Nielsen.
»Det giver smerter, irritationer og oppustethed og kan resultere i, at folk prutter mere,« forklarer han.
At se tarmbakterierne hos disse mennesker i en større sammenhæng er ifølge Henrik Bjørn Nielsen første skridt mod en mulig bedre behandling af lidelsen, hvor man inkorporerer viden om den specifikke patients bakteriearter med viden om deres samspil.
\ Læs mere
Bakteriernes samarbejdspartnere blev kortlagt
For at kunne gøre det, lavede forskerne et kort over samspillet, som viser præcis, hvilke tarmbakterier der interagerer med hinanden. Det blev gjort ved hjælp af særlige prøver fra 233 mennesker fra Danmark og Spanien.
»I afføringsprøver fra de 233 personer, fandt vi lidt over 700 forskellige bakteriearter. Dem analyserede vi i forhold til, hvordan de reagerede, når de enkelte bakterier var i selskab med en af de andre 700 arter,« fortæller Henrik Bjørn Nielsen.
\ Læs mere
Det gjorde forskerne så en masse gange, til de havde afprøvet alle kombinationsmuligheder for naboskab mellem de 700 tarmbakterier, hvor de fandt, at i alt 249 arter interagerer.
Det kom der et interaktionskort ud af, som illustrerer netværket mellem bakterierne og kan ses på billedet nedenfor.
Kan ikke bruges på hospitalerne endnu
Henrik Bjørn Nielsen fortæller, at der er et stykke vej endnu, før man kan bruge forskningen ude på hospitalerne. Og det ærgrer Allan Flyvbjerg.
»Studiet får ikke stor betydning for den kliniske anvendelse lige nu og her. Forfatterne kommer med nogle fine fremtidsperspektiver til, hvad der kan gøres, men jeg savner noget konkret.«
Selvom studiet ikke kommer med praktiske anvendelser lige nu og her, synes Allan Flyvbjerg dog stadig, at det er et »yderst glimrende« og vigtigt studie.
»Forskerne når blandt andet frem til en dybere forståelse af tarmbakteriernes interaktion, og det er vigtigt. Men det er ikke det tigerspring hen imod klinisk anvendelse, man kunne have håbet på,« siger han.
\ Læs mere
Fremtiden ligger i tarmbakterierne
Forskning i tarmbakteriernes sammensætning og samspil er generelt et vigtigt område i videnskaben lige nu, mener Allan Flyvbjerg, og Henrik Bjørn Nielsen er enig.
»10 år ude i fremtiden er det måske muligt at lave skræddersyet probiotika til for eksempel folk med irriteret tyktarm og andre, der har maveproblemer,« fortæller han.
Henrik Bjørn Nielsen forklarer, at probiotika er et middel, der indeholder levende bakterier af forskellig art, som kan bruges til at ændre sammensætningen af bakterier i patientens tarm, hvis den er ude af balance.
\ Læs mere
Forskerne vil også kunne lave bedre modeller over, hvordan en given bakteriepopulation vil reagere på forskellige påvirkninger, forklarer han.
»Nu, hvor vi ved, hvordan bakterierne interagerer, kan vi formentlig bruge den viden til at lave mere præcise forudsigelser af deres aktiviteter i kroppen på et overordnet plan,« siger Henrik Bjørn Nielsen.
