Forsker faktatjekker fem graviditetsråd

Når man venter barn, er man optaget af at give sin lille nye den bedste start på livet. Derfor søger mange kommende forældre rådgivning i bøger og artikler på nettet. Men det er ikke alle råd, der er lige gode.

Nogle råd er gode, andre er halve sandheder, og så findes der en række påstande, som er decideret misvisende.

Videnskab.dk har fundet fem graviditetsråd, som florerer på nettet, og bedt mig om at faktatjekke dem hver især.

Som læge og forsker er jeg meget optaget af at hjælpe forældre med at træffe oplyste valg på vegne af deres børns sundhed, så derfor tog jeg glædeligt imod udfordringen.

1: Smertestillende medicin skader fosteret

Ja og nej. Det er korrekt, at nogle typer smertestillende medicin kan være skadelige, men typisk giver de forskellige typer af skader på forskellige tidspunkter i graviditeten.

Paracetamol (som findes i produkter som Panodil og Pinex) ser ud til at kunne hæmme den tidlige celledeling og processen, hvor ægget sætter sig fast i livmoderslimhinden.

Man bør derfor være forsigtig med at bruge paracetamol lige omkring ægløsningstidspunktet og cirka en uge frem. Derefter er det ret ufarligt at indtage paracetamol i de anbefalede doser.

Lægemidler med antiinflammatorisk virkning (NSAID) som Ibuprofen kan muligvis øge risikoen for blandt andet tidlige spontane aborter, og jo tættere på befrugtningen det er sket, jo større er risikoen tilsyneladende.

Ligesom med paracetamol bør man derfor være forsigtig med at bruge NSAID fra omkring ægløsningstidspunktet og de første 12 uger af graviditeten.

Stærke smertestillende præparater som opioider kan muligvis øge risikoen for misdannelser, for eksempel hjertemisdannelser og klumpfod.

Og så kan det give den nyfødte alvorlige abstinenssymptomer efter fødslen, hvis man har taget opioider i ugerne op til fødslen. Det gælder uanset grunden til, at man tager opioider.

2: Man skal spise for to, når man er gravid

Nej. Kroppens energibehov stiger godt nok lidt under graviditeten, men det er kun en lille stigning. Især i starten af graviditeten.

Det vigtigste er at spise sundt og varieret i stedet for bare at spise større mængder. Et sundt, varieret indtag dækker både dit og barnets behov for næringsstoffer.

Kaloriebehovet under graviditet er:

• 1. trimester: Behovet for ekstra energi er minimalt og svarer cirka til en ekstra frugt om dagen.
• 2. trimester: Energibehovet stiger gradvist (til cirka 330 kalorier per dag).
• 3. trimester: Energibehovet stiger til cirka 530 kalorier per dag, svarende til cirka 2 mellemmåltider og en frugt ekstra.

Derudover kan man med fordel skele til Fødevarestyrelsens gode, officielle kostråd og skrue op for den sunde mad.

Under graviditet og amning stiger både dit energibehov og behovet for næringsstoffer. Det betyder, at du bør spise mere og det er vigtigt, at det er den sunde mad, som du skruer op for.

Det betyder, at du som udgangspunkt kan følge De officielle Kostråd, men skrue op for grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler samt fisk, æg, mejeriprodukter og kød.

Det søde, salte og fede bør du spise mindre af, og du bør derfor holde dig til højst 5 håndfulde om ugen af snacks, søde sager og søde drikke.

3: Gravide må ikke spise fisk

Jo, gravide må gerne spise fisk. Fisk er generelt sundt.

Nyfødte på Færøerne vejer i gennemsnit mere end børn i alle de andre nordiske lande. Kun på Island er de nogenlunde tæt på færøske børns fødselsvægt.

Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor, men en del af forklaringen er temmelig sikkert indtagelsen af fisk og dermed sunde fiskeolier. Du kan med fordel følge Fødevarestyrelsens anbefalinger til gravide:

Spis gerne: Fiskerogn, kuller, kulmule, makrel, rødspætte, rødtunge, sej, sild, skrubbe og torsk.

Undgå: Aborre, gedde, haj, helleflynder, oliefisk, rokke, sandart, sværdfisk, tun. Det gælder også samme fisk på sushi. Baggrunden er, at der i disse fisk ophobes kviksølv via fødekæden.

Her tænker du måske: Hvad med laks og rejer?

Generelt bør du kun spise røget og gravad fisk, når det er friskt, og du bør undgå østersølaks. Rens pil-selv rejer grundigt. Deres indvolde kan have høje koncentrationer af tungmetallet cadmium.

Spis kun lyst krabbekød. Det brune krabbekød har nemlig også et højt indhold af tungmetallet cadmium.

4: En vegetarisk kost er utilstrækkelig

Det er til dels rigtigt. Men hvis man som gravid vegetar eller veganer spiser en alsidig og velsammensat kost og husker at supplere med de rigtige ekstra kosttilskud, kan man sagtens gennemføre en sund graviditet.

Fødselslægernes faglige selskab, DSOG, har faktisk udgivet en national retningslinje om netop vegetarisk og vegansk kost.

Men helt overordnet gælder:

• Vegetarisk og vegansk kost, der er velsammensat og inkluderer ekstra kosttilskud, er forenelig med sund og rask graviditet og tilstrækkelig til amning.
• Der anbefales B12-vitamin tilskud til gravide og ammende vegetarer/veganere.
• Der anbefales ekstra D-vitamintilskud til gravide og ammende vegetarer/veganere.
• Der anbefales opmærksomhed omkring tilstrækkeligt proteinindtag under graviditeten ved vegetarkost og især ved vegansk kost.
• Der anbefales opmærksomhed på jerntilskud under graviditeten for vegetarer/veganere.

Specificeringer kan du finde i faktaboksen nedenfor.

5: Man bør undgå at flyve som gravid

Der kan være mange og gode grunde til at begrænse antallet af flyrejser, herunder overvejelser om klimabelastning. Hvis du er sund og rask, og graviditeten forløber ukompliceret, er det dog normalt sikkert at flyve kortere ture.

Den største risiko er blodpropper i venesystemet, som kan opstå ved længere ture (typisk mere end 4 timer) på grund af det lavere kabinetryk, lavere luftfugtighed og den manglende bevægelse af kroppen.

Tjek altid det enkelte flyselskabs rejseregler. Ved flyvninger på mere end fire timer anbefales:

Undgå dehyderering, så husk at drikke godt med vand og juice og ikke for meget kaffe og te, der er vanddrivende. Hyppige bevægelser, som du også kan foretage, mens du sidder ned, venepumpeøvelser og støttestrømper.