Amerikansk kæmpebaby går viralt - men den vægt slår Danmark nemt

Baby Cassian er blevet en internet-sensation. Han blev født tidligere i år i USA og vejede 5,8 kilo. Men der gik ikke længe, før overskrifter om den 'kæmpestore' baby spredte sig verden over, efter hans mor og hospitalet for nylig delte nyheden.

Blandt overskrifter kunne man finde: »Er du OK? Kvinde slår rekord med kæmpe nyfødt baby« og »Rekord-baby vejer næsten det dobbelte af gennemsnittet for en nyfødt«.

@shlbmrtn

Replying to @pola.ar oh ok #fyp #bigbaby

♬ original sound - shebbly

Selvom baby Cassian blev født tungere end gennemsnittet, er han ikke et enkelttilfælde.

Der har tidligere været eksempler i medierne på babyer med en meget høj fødselsvægt – blandt andet en dreng født i Brasilien i 2023, som vejede 7,3 kilo.

Det er historier, der kan få kvinder verden over til at krydse benene.

Men hvor almindelige er store babyer, og er det altid forbundet med komplikationer at føde et stort barn?

Hvor stor er en 'stor' baby?

Makrosomi (også kaldet 'neonatal overvægt') beskriver babyer, der bliver født med en vægt over 4 kilo eller 4,5 kilo, afhængigt af definitionen.

En stor baby kan også defineres som et barn, der har en fødselsvægt over 90 'percentilen'. Med andre ord: Mere end 90 procent af babyer født på samme tidspunkt i svangerskabet har en lavere fødselsvægt.

Udtrykket 'stor for sin gestationsalder' er sandsynligvis en mere præcis betegnelse, da vægten vurderes i forhold til barnets alder.

Hvilke problemer kan store babyer give for mor og barn?

Vi kender ikke de konkrete omstændigheder omkring Cassians fødsel, hans eller hans mors helbred, og vi ved ikke, om de almindelige årsager til store babyer gør sig gældende i dette tilfælde.

Men generelt gælder det, at risikoen for komplikationer under fødslen kan være højere for både mor og barn, når barnet er stort – især hvis det vejer over 4,5 kilo. Det er dog langt fra altid tilfældet.

Jo større barnet er, desto større er risikoen for, at der bliver behov for indgreb under fødslen, som brug af tang, sugekop eller kejsersnit. Det er indgreb, som kan have effekt på kvindens restitution og heling efter fødslen og hendes muligheder ved en eventuelt endnu en fødsel.

For barnet er der en øget risiko for, at skuldrene sætter sig fast i fødselskanalen – en obstetrisk hændelse med potentielt alvorlige risici for mor og barn kaldet skulderdystoci.

Jordemødre og fødselslæger kan i sådanne tilfælde være nødt til at foretage ekstra indgreb for at få barnet sikkert ud. For eksempel kan det være nødvendigt at forsøge at få den ene skulder fri, hvis den sidder fast bag moderens skamben.

Det kan skade barnet eller føre til iltmangel, hvilket kan kræve genoplivning. Det er dog sjældent, og det sker oftest, når man ikke forventetede, at barnet ville være stort.

Hvad forårsager store babyer?

Store babyer er oftest sunde og raske, og der kan være flere årsager til deres størrelse:

• Genetik: En del familier får bare større børn.
• En overbåren graviditet: Babyer, der fødes efter terminen, har haft længere tid til at vokse og bliver derfor ofte større.
• Diabetes: Især hvis sygdommen ikke er velreguleret, kan det føre til større babyer. Det skyldes, at moderens høje blodsukker giver barnet mere energi, som det lagrer som fedt.
• Sukkersyge under graviditeten (gestationel diabetes): Øger risikoen for, at barnet bliver overvægtigt og senere udvikler diabetes.
• Overvægt hos moderen: Kvinder, der er overvægtige før eller under graviditeten, har større risiko for at få store babyer. Det skyldes blandt andet en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes og eventuelt mindre sunde kostvaner.

Vurderingen af barnets vægt før fødslen er upræcis. Mange kvinder får at vide, at de venter et stort barn – og det viser sig ikke at være tilfældet – mens andre bliver overraskede, når barnet faktisk er stort ved fødslen.

Jordemødre og fødselslæger mærker rutinemæssigt på kvindens voksende livmoder. De vurderer, hvordan barnet ligger i livmoderen, og hvor højt livmoderen når i forhold til navlen. Det giver en indikation af, om barnet vokser som forventet på det givne tidspunkt.

De måler også afstanden fra toppen af maven til toppen af skambenet med et målebånd. Antallet af graviditetsuger svarer som regel til målingen i centimeter med en variation på et par centimeter.

For eksempel vil målingen ved 36 ugers graviditet typisk ligge mellem 34 og 38 cm. Hvis der er mere end 3 cm forskel mellem målingen og antallet af graviditetsuger, tilbydes en ultralydsscanning for at vurdere barnets vækst og anslå størrelsen.

Men ultralydsscanninger er dårlige til at forudsige den faktiske fødselsvægt. The Big Baby Trial, som blev offentliggjort tidligere i år, undersøgte næsten 3.000 kvinder i Storbritannien. De blev enten sat i gang ved 39 uger, hvis en stor baby blev mistænkt ved ultralydsscanning, eller de ventede på, at fødslen gik i gang naturligt.

Resultaterne viste kun små forskelle i fødselsvægt og komplikationer som skulderdystoci, og forsøget blev derfor stoppet før tid. Omkring 60 procent af de babyer, der blev vurderet som store ved scanningen, var faktisk ikke store ved fødslen, hvilket viser, hvor upræcise ultralydsscanninger kan være til at forudsige fødselsvægt.

Hvad kan kvinderne selv gøre?

Det bedste sundhedsråd til kvinder er at forsøge at vedligeholde en sund vægt (BMI under 30), inden de bliver gravide.

Spis en balanceret kost og begræns indtaget af mad og drikke med højt indhold af mættet fedt og sukker.

Prøv at undgå at tage for meget på i vægt under graviditeten, og motionér regelmæssigt. Tal med din jordemoder eller fødselslæge for råd og støtte.

Hvis du har diabetes – eller får diagnosen under graviditeten – er det vigtigt med tæt overvågning af både blodsukker og barnets vækst.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.