Forsker: En molekylær revolution kommer stort set til at udrydde livmoderhalskræft i Danmark

En stille revolution er i gang i det danske sundhedsvæsen. Resultatet bliver, at antallet af kvinder, der får den frygtede livmoderhalskræft, vil blive en sjælden undtagelse.

Men hvad er det, der er ved at ske? Og kan man rent faktisk udrydde en kræftform?

Cecilie Stæhr Rasmussen på 36 år stillede frygtløst op til TV-avisen 19. januar 2023 og svarede på DR-journalistens spørgsmål omkring hendes kræftdiagnose.

»Fuldstændig vanvittig besked at få,« sagde hun om den dag i 2019, da hun fik at vide, at hun havde livmoderhalskræft.

»Det blev opdaget ret tilfældigt, og så viste det sig, at jeg rent faktisk havde kræft,« fortæller Cecilie Stæhr Rasmussen.

»Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Jeg var jo en kvinde med fuld fart på, og jeg levede en bekymringsfri tilværelse, hvor jeg var glad og nød livet.«

Men kunne diagnosen have været undgået? Sandsynligvis ja. Og om ikke helt undgået, så kunne kræften have været fundet på et så tidligt tidspunkt, at den kunne kureres med et lille simpelt kirurgisk indgreb, frem for en kræftoperation 'med hele udtrækket' af operation og kemobehandling.

Og midlet? Screening for livmoderhalskræft.

Screening har reddet mange liv

Alle danske kvinder tilbydes screening mod livmoderhalskræft fra de fylder 23 år og indtil det 64. år. Og tilbuddet har reddet tusinder af liv gennem de 40 år, tilbuddet har eksisteret.

Danmark har haft screening for livmoderhalskræft siden slutningen af 1960´erne, og Danmark har i dag en international faglig førerposition på området. Livmoderhalskræft er gået fra at være en af de hyppigste kvindekræftformer til knap nok at kunne komme i top-10 i dag.

Men Cecilie Stæhr Rasmussen havde gjort som mange andre kvinder. Hun havde de seneste 10-12 år smidt indkaldelserne med tilbud om en screening i skraldespanden. Hun havde dog samtidig tænkt, at nu måtte hun hellere blive undersøgt.

På den måde er Cecilie Stæhr Rasmussen ikke anderledes end cirka 1/3 af alle de danske kvinder, der inviteres til at deltage i screeningen, men ikke tager imod tilbuddet.

Fra HPV-virusinfektion til livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft skyldes en infektion med human papillomavirus (HPV), der er en lille, simpel virus, som inficerer vores slimhinder, og allerhelst livmoderhalsen.

Virus smitter blandt andet seksuelt, og derfor antager man at mere end 90 procent af alle voksne seksuelt aktive mennesker har haft eller har en HPV-infektion.

HPV er foruden livmoderhalskræft en faktor i udviklingen af hoved/hals-kræft samt vaginale, anale og penile (i penis) kræfttyper. Men i livmoderhalskræft er HPV kerneårsagen til kræftens opstående i 99 procent af tilfældene.

Langt de fleste smittes med HPV, umiddelbart efter at man bliver seksuelt aktivt, men som med alle andre infektionssygdomme udrydder vores immunforsvar infektionen.

Man kan ikke mærke, om man har en HPV-infektion, og oftest udrydder immunforsvaret infektionen, uden at man overhovedet opdager, at man har haft den.

Hos nogle giver HPV kønsvorter. Synlige, tydelige tegn på, at man har en HPV-infektion. Men også kønsvorter kan gå i sig selv igen.

Hos en lille andel af de kvinder, der smittes med HPV, kan virus etablere en vedvarende infektion, eksempelvis i livmoderhalsen. Når virus først er etableret, begynder den at forstyrre eller helt ødelægge cellernes normale funktioner, og med tiden kan det give celleforandringer, som er forstadier til kræft.

Uopdaget og ubehandlet kan forstadierne over tid udvikle sig til kræft.

Livmoderhalskræft rammer primært yngre kvinder

Kan man ikke bare give en pille, og så går virus væk? Nej, desværre findes der ingen medicin til at behandle HPV infektioner.

Har man svære celleforandringer, er den eneste behandling et lille kirurgisk indgreb, hvor det stykke af livmoderhalsen, der er inficeret, skæres bort.

I svære tilfælde fjernes hele livmoderhalsen, og i tilfælde af kræft kan operationen være større endnu. Og det er endnu et argument for den tidlige screeningsdiagnosticering.

Det tidlige indgreb har en meget stor sandsynlighed for at kurere sygdommen, mens den sene diagnosticering betyder risiko for store indgreb og kemoterapi.

Livmoderhalskræft rammer primært yngre kvinder mellem 35-45 år. Dermed er denne kræftform anderledes end for eksempel brystkræft og ovariekræft (i æggestokkene), hvor kvinderne i gennemsnit er ældre på diagnosetidspunktet.

En kræftsygdom kommer aldrig belejligt, men livmoderhalskræft rammer lige ned i den periode i en kvindes liv, hvor man oftest har hjemmeboende børn og er godt i gang med arbejds- og familielivet. Livmoderhalskræft rammer derfor hårdt ned i den måde, vores samfund er indrettet på.

Når det er sagt, kan man få livmoderhalskræft i alle aldre, og foruden de unge kvinder rammes også kvinder over 70 år i høj grad.

Screening vil også være relevant for vaccinerede

Det vil tage mindst 15 år endnu, før vaccinerede kvinder udgør hovedparten af kvinder, der inviteres til screening.

Og selv da vil screening fortsat være relevant.

• Først og fremmest, fordi screeningen er et tilbud til alle, uanset om man er vaccineret (lighed i sundhed).
• Dernæst fordi vaccinen dækker de HPV-typer, der hyppigst giver kræft, men ikke alle HPV-typer, der kan give kræft.

Screening vil derfor fortsat være redskabet til forebyggelse af livmoderhalskræft for voksne kvinder i dagens Danmark og mange år fremover.

Livmoderhalskræft er ikke nogen hurtigløber. Det tager gerne 10 år eller mere, fra man smittes, til svære celleforandringer eller kræftsygdom er udviklet.

Derfor forebygges sygdommen også bedst ved regelmæssige screeningsundersøgelser. Så fanges eventuel sygdom tidligt.

Den molekylære HPV-revolution fanger flere med behov for behandling

En screeningsprøve tages med en lille børste fra livmoderhalsen. Hidtil har prøver været undersøgt for, hvordan cellerne ser ud. Er de normale eller forandrede?

Men siden 2021 har Danske Regioner indfaset en ny HPV-teknologi, der bringer forebyggelse op i et helt andet gear.

Hvor celleundersøgelsen ser på, om der er en forandring efter en HPV-infektion, undersøges en stor del af prøverne nu for, om man har infektion med HPV, og om der er forandringer som følge deraf.

Og det er væsentligt. Fra at se på, hvad der er sket, kan kvinder nu identificeres på baggrund af risiko for, at noget er ved at ske.

Man kan sagtens have en HPV-infektion, uden at virus forårsager skade på cellerne, og dermed uden at man skal i behandling. Men ved tidligt at kunne finde de kvinder, hvor en HPV-virusinfektion laver ballade med cellerne, øges sandsynligheden for, at man kan behandle rettidigt og dermed tage sygdom i opløbet, inden det bliver til kræft.

HPV-teknologien betyder, man skal screenes sjældnere

Overgangen til molekylær screening sker på baggrund af 20 års international forskning og udvikling, blandt andet fire store europæiske udtrækningsforsøg, der entydigt viste, at HPV-teknologi forebygger bedre end cellebaseret screening.

Med PCR-teknologi er det i dag muligt ikke bare at identificere de kvinder, der bærer en HPV-infektion, men også bestemme, hvilken af de 13 HPV-genotyper, der kan give kræft, som en kvinde måtte have.

Er kvinden HPV negativ, er det overvejende sandsynligt, at hun ikke har en overset kræftsygdom.

Faktisk er HPV-test til screening så præcise, at kvinder, der screenes med HPV-test, kun skal screenes hvert 5. år mod hvert 3. år i dag med celleundersøgelsen.

I forbindelse med opstarten af HPV-screening har patologiafdelinger landet rundt oplevet, at kvinder tror, at 5 års screeningsintervaller er en spareøvelse, men intet kunne være mere forkert.

Det betyder derimod, at kvinderne ikke behøver så mange screeningsundersøgelser gennem deres liv som tidligere, men med samme eller bedre beskyttelse mod kræft.

Samtidig fanger HPV-screeningen flere med behandlingskrævende sygdom end den tidligere celleundersøgelse. Så for hver screeningsrunde, en kvinde gennemgår, øges sandsynligheden for, at behandlingskrævende sygdom opdages rettidigt.

Ikke alle HPV-virusser er lige farlige

En anden vinkel på den molekylære revolution er, at vi i dag præcist ved, hvilken type HPV-virus en kvinde har. For ligesom alle andre virusser, kommer HPV også i mange variationer.

Der er mere end 220 kendte HPV-typer, der kan smitte mennesker. Men kun et fåtal kan give kræft. WHO klassificerer 13 HPV-typer som kræftgivende. Men selv blandt de 13 er der meget store forskelle på, hvor stor risiko man har for at udvikle sygdom.

Typerne HPV16 og HPV18 kender de fleste kvinder måske fra vaccinerne, og de har også den største risiko for at give svære celleforandringer.

Ved at kende typen af HPV, en kvinde er inficeret med, kan risikoen dermed vurderes, og den enkelte kvinde og hendes egen læge modtager en opfølgningsanbefaling fra screeningsafdelingen, der matcher netop hendes situation.

Og har man en infektion med en af de typer, der har den laveste kræftrisiko, og er ens celler samtidig normale, ja, så har man en HPV-infektion, men man er ikke syg og kan roligt vente til næste gang, man skal undersøges.

Den molekylære HPV-revolution giver muligheden for hjemmetest

Sideløbende med, at regionerne ibrugtager HPV-screening, har metodevalget også en anden fordel. HPV-test tillader nemlig, at kvinder kan tage en prøve selv og sende den til laboratoriet til analyse.

En såkaldt HPV-hjemmetest.

Når cirka 1/3 af alle kvinder ikke bliver screenet, kan det være, fordi det kan føles grænseoverskridende at skulle have en gynækologisk undersøgelse for noget, 'der ikke er akut'. Det kan også være, fordi det kan være svært at få planlægningen til at gå op med fri for arbejde, lægetid. Eller ganske simpelt, som Cecilie, fordi man glemmer at få booket tid til undersøgelse.

Men nu er der åbnet for, at kvinder, når de har glemt at blive screenet, kan få en HPV-hjemmetest sendt til eget hjem og tage en prøve, når det passer den enkelte.

HPV-hjemmetesten er en simpel børste, lidt ligesom en tampon, og at tage en prøve selv tager cirka et minut. Derefter kan prøven sendes med almindelig post til laboratoriet. Svaret lander i din e-Boks.

Som den eneste danske region har Region Hovedstaden tilbudt HPV-hjemmetest til uscreenede kvinder siden 2017, og mere end 250.000 kvinder har fået tilbuddet.

På grund af den molekylære HPV-test er en HPV-hjemmetest lige så præcis til at bestemme HPV som en prøve taget hos egen læge. Simpelt, sikkert, nemt.

Kan livmoderhalskræft udryddes?

Ja… og nej. Når WHO sætter et verdensmål om at udrydde livmoderhalskræft, så betyder det, at sygdommen skal nedbringes til at være en sjælden sygdom.

Helt at udrydde sygdommen kan man næppe, og der vil altid være tilfælde. Men målet er, at livmoderhalskræft rammer under 4 kvinder per 100.000.

Hvad betyder det? I dag rammes 11 ud af 100.000 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft, så der er stadig arbejde at gøre, før WHO-målet er nået.

Men der er ingen tvivl om, at vaccine og screening sammen vil betyde, at kvinder i den nære fremtid vil opleve, at livmoderhalskræft ikke længere er noget at bekymre sig om.

Og i fremtiden vil kræftramte kvinder ofte være dem, der ikke vil vaccineres og ikke deltage i screeningen. Begge dele er som bekendt et tilbud. Ikke en pligt.

Så fremtiden ser lys ud, hvis man som kvinde husker at blive screenet.