Forsker: Den rigtige kost kan bremse kroppens aldring

Du kan udsætte kroppens forfald og undgå aldersrelaterede sygdomme ved at spise bestemte fødevarer og undgå andre.

Det optimistiske budskab kommer fra den belgiske læge Kris Verburgh, der forsker i aldring på Free University Brussel i Belgien. I sin nye bog ‘Timeglasmodellen’ rådgiver han om, hvordan man bør spise for at undgå at blive gammel før tid og få sygdomme som type 2-diabetes, kræft, Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme.

Bogen, som anbefaler, at man skifter mælk, yoghurt, brød, rødt kød og kartofler ud med sojamælk, bælgfrugter, grøntsager, fisk og nødder har storsolgt i udlandet. Nu er den også kommet til Danmark.

»’Timeglasmodellen’ kombinerer den nyeste viden om ernæring med den nyeste viden om, hvordan kroppens aldringsproces sker på molekylært niveau. Den er rettet til den almindelige befolkning og især til folk, som gerne vil udskyde deres aldring. Alle kan med fordel følge dens anbefalinger,« sagde Kris Verburgh til Videnskab.dk, da han var i København i forbindelse med, at ‘Timeglasmodellen’ udkom på dansk.

Det nærmeste sandheden om sundhed?

I ‘Timeglasmodellen’ har Kris Verburgh sammensat en række kostanbefalinger, der ifølge ham selv er baseret på de vigtigste forskningsresultater om kost og aldring, som i de seneste år har været publiceret i de største videnskabelige tidsskrifter.

På bagsiden af bogen skriver Politikens Forlag derfor, at hans anbefalinger er ‘det nærmeste, man i dag kommer sandheden om sundhed’.

Men en række danske forskere, som Videnskab.dk har talt med, tvivler på den påstand. De tvivler også på, at Kris Verburgs videnskabelige fundament er så solidt, som han selv mener, det er.

Kris Verburgs teorier har løse ender

For selvom det umiddelbart kan være en god idé at kombinere ernæringsforskning med gerontologi (læren om aldring), går Kris Verburgh for vidt med at omdanne viden om molekylære aldringsprocesser til specifikke kostanbefalinger, siger eksempelvis lektor Lars Holm, der har været til foredrag med forfatteren.

»Idéen om at skabe et overblik over nyere forskning inden for kost, sundhed og aldring og omforme det til noget håndterbart er ganske fornuftig. Han har gjort et stort stykke arbejde. Når det er sagt, er der en del løse ender i hans teorier,« siger Lars Holm, der er lektor på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Kontrollerede museforsøg bliver til kostråd

En af de løse ender opstår, fordi Kris Verburgh omformer resultater fra kontrollerede og manipulerende dyreforsøg til anbefalinger om, hvordan vi som mennesker bør spise til dagligt.

En del af hans kostråd bygger således på viden om molekylære aldringsmekanismer hos mus.

Det gælder blandt andet en af de grundlæggende hypoteser i ‘Timeglasmodellen’, som går på, at man kan udskyde kroppens forfald ved at reducere indtaget af proteinrige fødevarer, fordi proteiner stimulerer en vækstfaktor i kroppen kaldet mTor (mamalian Target of Rapamycin).

Genmanipulerede mus er ikke som mennesker

MTor er et protein, der regulerer cellernes produktion og nedbrydning af proteiner. Ifølge Kris Verburgh bliver mTor overstimuleret, hvis vi spiser for mange proteiner. Overstimuleringen fører til, at vores muskler vokser, og jo mere vi vokser, jo hurtigere ældes vi, siger han.

Kris Verburgh bruger museforsøg til at understøtte sin teori om mTor.

»Det er forsøg, hvor man bruger såkaldte knock-out musemodeller. Knock-out mus er mus, hvor man sletter bestemte gener. For eksempel har man lavet forsøg, hvor man har fjernet de gener, der regulerer mTor, så musens receptorer ikke fungerer optimalt,« forklarer Lars Holm og fortsætter:

»Det har vist sig, at mus, som har fået fjernet genet for en af de mTor-regulerende receptorer i cellerne, lever længere. Men at sætte lighedstegn mellem forsøg med knock-out musemodeller og mennesker, det kan man ikke. Man kan ikke udlede af den slags forsøg, at man som menneske kan forlænge livet ved at undgå proteinrige fødevarer, der stimulerer mTor.«

Ernæringsforsker er også skeptiske

Anne Tjønneland, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, Kræft og Helbred og har skrevet bogen ‘Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft‘, er også skeptisk overfor ‘Timeglasmodellen’.

Hun har ikke selv læst bogen, men Videnskab.dk fortæller hende om Kris Verburghs teorier, blandt andet at man skulle kunne reducere aldersrelaterede sygdomme som kræft og Alzheimers ved at:

• skifte komælk og yoghurt ud med sojaprodukter
  
• reducere indtaget af al slags brød
  
• supplere sin kost med tilskud af eksempelvis B-vitamin, magnesium, selen og eventuelt et multivitaminkompleks for at være på den sikre side.

De kostråd er der ikke belæg for, og nogle af dem kan være direkte skadelige, mener Anne Tjønneland.

»Nogle af hans anbefalinger såsom at spise en masse grøntsager, fisk og bælgfrugter er fornuftige, men især hans anbefalinger om brød og kosttilskud springer mig i øjnene,« siger hun.

Vi tager dem en ad gangen.

1) Brød

I bogens kapitel om brød skriver Kris Verburgh, at fuldkornsbrød og rugbrød er sundere end hvidt brød, men han afslutter kapitlet med at konkludere:

»Fuldkornsbrød eller ej, det bedste er simpelthen slet ikke at spise brød eller at begrænse indtaget.«

Den anbefaling strider stik imod Kræftens Bekæmpelses anbefalinger om, at danskerne bør spise mere rugbrød.

»Vi har lavet en del forskning i fuldkorn, blandt andet to store befolkningsundersøgelser her i Danmark og i Norden, hvor vi kan se, at dem, der spiser meget rugbrød og kål, lever længere.”

Havregrød er ikke et alternativ til rugbrød

Kris Verburgh anbefaler desuden, at man erstatter brød med havregrød.

Men det er ikke en god idé at skippe rugbrødet og spise grød i stedet, siger Anne Tjønneland:

»Havregrød er sundt, og det er en god idé at spise det til dagligt, men man bør ikke lade være med at spise rugbrød af den grund. Vi har lavet nogle undersøgelser sammen med svenske forskere, som viser, at rug stabiliserer blodsukkeret – mere, end når man spiser havre.«

2) Kosttilskud

Om kosttilskud siger Anne Tjønneland:

»Der er ingen studier, som viser, at man har gavn af kosttilskud, hvis man spiser en varieret kost, hvor man får de vitaminer og mineraler, man skal have.«

»Til gengæld viser undersøgelser, at der kan være risiko for at få for mange vitaminer, når man tager kosttilskud. Det gælder alle vitaminer – selv D-vitamin kan man få for meget af. For sunde og raske mennesker er der intet, der tyder på, at det er en god idé at tage kosttilskud. Tværtimod.”

3) Mælk

Mælk, som Verburgh på det kraftigste fraråder, blandt andet fordi det indeholder vækstfaktorer, er omdiskuteret i forskerkredse. Den ene dag viser en undersøgelse, at mælk øger dødeligheden, den anden dag viser en undersøgelse, at mælk er sundt.

Se bare disse artikler: Tre glas mælk om dagen koblet til øget risiko for død , Yoghurt og mælk sænker risikoen for sukkersyge og Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig.

Ifølge Anne Tjønneland kan mælk sagtens indgå i den daglige kost. Til gengæld er der mere usikkerhed forbundet med sojamælk, som Verburgh anbefaler, at man drikker i stedet for komælk.

»Hvis man kigger på den samlede litteratur, er der overvejende evidens for, at mælk ikke øger dødeligheden. Vi ved ikke så meget om, hvordan sojamælk påvirker mennesker, men i dyreforsøg har man set, at dyr tilsyneladende kun kan tåle sojamælk, hvis de har fået det gennem hele deres liv – ellers ser det ud til at kunne have en skadelig effekt,« siger hun.

Kris Verburgh har ikke selv forsket

Når man tjekker Kris Verburghs profil kan man se, at han tilsyneladende kun har en enkelt videnskabelig publikation bag sig.

Det er artiklen ‘Nutrigerontology: why we need a new scientific discipline to develop diets and guidelines to reduce the risk of aging-related deseases‘, som sidste år blev bragt i det videnskabelige tidsskrift Aging Cells.

I artiklen samler han noget af den forskningsbaserede viden, man i dag har om kost og aldring og argumenterer for vigtigheden af en ny faglig disciplin, som han kalder ‘Nutrigerontology’ – en disciplin, som kombinerer gerontologi med ernæringsvidenskab.

»Han opsummerer en række forskningsresultater, men det ser ikke ud til, han selv har forsket. Min erfaring er, at det er en god idé, at man selv har haft fingrene nede i substansen, før man udtaler sig så skråsikkert, som han gør,« siger Anne Tjønneland.

De officielle kostråd er mere videnskabelige

På DTU Fødevareinstituttet, som står for at samle den evidens, der danner grundlag for Fødevarestyrelsens officielle danske kostråd, er man også skeptisk over for Kris Verburghs videnskabelige fundament.

For selvom ‘Timeglasmodellen’ har en flere siders lang kildeliste over videnskabelige artikler, betyder det ikke, at Kris Verburghs kostråd er mere videnskabelige end Fødevarestyrelsens råd, siger seniorforsker Agnes N. Pedersen, der forsker i ernæring på Fødevareinstituttet og sidder i den arbejdsgruppe, der formulerer de nordiske næringsstofanbefalinger.

Problemet er, at Kris Verburgh tilsyneladende kun refererer til de undersøgelser, der understøtter hans teorier, men undlader de resultater, der ikke passer til hans budskab.

De officielle kostråd bygger derimod på den samlede mængde forskningsresultater, forklarer Agnes N. Pedersen.

»Der er stor forskel på hans tilgang og på de systematiske litteraturgennemgange, man laver, når man formulerer de officielle kostråd. I en systematisk litteraturgennemgang tager man alle undersøgelser med og vurderer dem kritisk. Derved får man et overordnet indtryk af den videnskabelige viden og inddrager dermed også modsatrettede undersøgelser i den samlede vurdering,« siger Agnes N. Pedersen.