I det første år, efter at corona-vaccinerne blev rullet ud, kunne over 31 millioner mennesker fra 185 lande være døde af COVID-19.

Næsten 20 millioner af dem undslap døden, fordi de blev vaccineret, anslår britiske forskere, der som de første nogensinde har brugt en matematisk model til at regne sig frem til et estimat for, hvilken betydning corona-vaccinerne har haft på globalt plan. 

»Vores resultater giver den mest komplette vurdering til dags dato af den exceptionelle betydning, vacciner har haft på COVID-19-pandemien,« siger studiets førsteforfatter Oliver Watson fra Imperial College London, i en pressemeddelelse. 

Cirka 600.000 flere liv kunne være blevet reddet, hvis vaccinerne var blevet mere ligeligt fordelt mellem høj- og lavindkomstlande, regner forskerne sig også frem til.

Beregningerne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Tidligere studier har kun estimeret effekten af vacciner på regionalt plan i den rige del af verden. 

Studiet afspejler ulige fordeling

Det nye studie afspejler, at vaccinerne langt fra er blevet ligeligt fordelt mellem verdens lande. 

Da de første corona-vacciner blev taget i brug i december 2020, satte Verdenssundhedsorganisationen WHO ellers et mål om, at 40 procent af befolkningen i ethvert land skulle være vaccineret i slutningen af 2021.

Men målet blev langt fra nået. 

I det første år med vacciner blev 75-80 procent af befolkningerne i højindkomstlande vaccineret, mens mindre end 10 procent af befolkningerne i lavindkomstlande fik en vaccine mod COVID-19.

»Hvis målene, der blev sat af WHO, var opnået, estimerer vi, at omkring 1 ud af 5 af de liv, der gik tabt på grund af COVID-19 i lavindkomstlande, kunne være blevet reddet,« siger Oliver Watson.  

Beskyttelse mod sygdom havde størst effekt

Modelberegningerne fra de britiske forskere bygger blandt andet på viden om:

• Hvordan de corona-varianter, der var i omløb på daværende tidspunkt, spredte sig
• Antallet af COVID-19-dødsfald i 185 lande mellem 8. december 2020 - 8. december 2021. 

I lande, hvor antallet af corona-dødsfald ikke blev systematisk registreret, har forskerne lavet skøn, baseret på hvor meget overdødelighed der var i den pågældende periode.

Kina er ikke inkluderet i analysen, fordi landets størrelse og de meget strenge corona-restriktioner, der blev indført i det store land, ifølge forskerne ville have skævvredet resultaterne. For når så mange mennesker har været underlagt meget strenge restriktioner, kan det være svært for forskerne at adskille, hvad der er effekt af vacciner, og hvad der skyldes andre tiltag.   

Forskerne anslår, at mere end tre ud af fire af de dødsfald, der blev forhindret, skyldes vaccinernes beskyttelse mod alvorlig COVID-19-sygdom. Resten tilskriver de vaccinernes effekt på smittespredning, samt at sundhedssystemer blev mindre belastet, fordi færre blev alvorligt syge. 

Tallene er behæftet med usikkerhed

Beregningerne giver ifølge forskerne et kvalificeret skøn over effekten af vaccinerne, samt hvordan situationen ville have udviklet sig, hvis ingen eller flere var blevet vaccineret.

»Matematisk modellering er et brugbart redskab til at vurdere alternative scenarier, som vi ikke direkte kan observere i virkeligheden,« siger en af forfatterne, Gregory Barnsley, fra Imperial College London, i pressemeddelelsen.

Metoden er dog behæftet med mange usikkerheder, for der er stor forskel på kvaliteten af data fra forskellige lande, understreger han. 

»Det er ikke muligt præcist at beregne, hvor mange dødsfald der ville have været uden vaccination,« siger Gregory Barnsley. 

Der er for eksempel store forskelle på, hvordan lande har distribueret vaccinerne og i øvrigt har håndteret pandemien. 

Beregningerne bygger derfor på en række antagelser, for eksempel om:

• Hvilke corona-varianter der var i omløb. Ikke alle lande har holdt lige godt styr på det. 
• Hvordan forskellige typer vacciner med forskellig effektivitet blev fordelt i forskellige lande.

Helt rigtig metode til formålet

Den danske forsker Christian Kronborg har læst studiet fra de britiske forskere, men har ikke været involveret i det. 

Han vurderer, at forskerne kommer med et kvalificeret bud på, hvor mange liv corona-vaccinerne reddede i 2021.

»Den matematiske model, de bruger, er god og relevant. Det er den helt rigtige metode til formålet,« siger han. 

»Man bruger modellen til at simulere forløb og opstille kontrafaktiske scenarier, for eksempel for hvad der ville være sket, hvis der ikke var vacciner eller restriktioner,« forklarer Christian Kronborg, der er lektor på Økonomisk Institut ved Syddansk Universitet og selv har arbejdet med matematisk modellering. 

I Danmark brugte COVID-19-ekspertpanelet, som blev nedsat af Statens Serum Institut, den samme type model til at simulere epidemiens udvikling under forskellige scenarier og antagelser om smittespredning, fortæller han.

Høj kompleksitet og usikre data

Hvor sikre resultater, forskere kommer frem til i modelberegninger, er altid afhængigt af, hvor gode data de har, og hvor komplekst et felt de studerer. 

I det britiske studie er kompleksiteten meget høj, og der er stor forskel på kvaliteten af data fra forskellige lande. 

»Det gør det ekstra svært at modellere effekten af vaccinerne. Hvor sikkert resultatet er afhænger af, om de antagelser, forskerne har gjort, holder stik,« siger Christian Kronborg. 

Forskerne har forsøgt at reducere usikkerhederne ved at lave sensitivitetsanalyser, hvor de afprøver forskellige scenarier og beregner sandsynligheder for, hvor sikkert resultatet er. 

»Jeg vil mene, at det er gode estimater, de når frem til. Studiet er peer reviewed, og jeg vil da tro, at det er blevet behandlet seriøst. Det er et enormt arbejde at indsamle og behandle data fra 185 lande,« siger Christian Kronborg.