Flertal i Etisk Råd anbefaler at hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger: »Kæmpe milepæl« ifølge etikprofessor

»En kæmpestor nyhed.«

Sådan beskriver professor i etik Thomas Søbirk Petersen Etisk Råds anbefalinger til den danske abortlov, der netop er offentliggjort i en ny rapport.

Mest markant er det, at et flertal i rådet opfordrer til, at grænsen for, hvornår kvinder i Danmark frit kan få foretaget en abort, bør hæves fra 12 til 18 uger.

»Det er en kæmpe milepæl, hvis det kommer igennem og bliver til lovgivning,« fortæller Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet til Videnskab.dk:

»Rådet har været ret konservative i andre sager som organdonation og aktiv dødshjælp, så jeg er virkelig overrasket over, at de kommer med to så markante anbefalinger til abortlovgivngen,« fortsætter professoren med henvisning til rådets anden markante anbefaling:

15-17-årige pigers forældre skal ikke per lov inddrages, hvis pigerne skal have foretaget en abort. I dag er skræringspunktet for abort uden forældresamtykke 18 år. Læs lidt mere om den anbefaling i faktaboksen.

I artiklen her går vi i dybden med forslaget om at hæve abortgrænsen.

Glædeligt, at der lyttes til faglige argumenter

Etisk Råds anbefalinger præsenteres allerede i dag for folketingsmedlemmerne og Folketingets Sundhedsudvalg. Det står dog helt frit for politikerne, hvad de ønsker at bruge anbefalingerne til.

Alligevel skaber rådets nye anbefalinger begejstring blandt flere fagpersoner, der har beskæftiget sig med abortspørgsmålet:

»Jeg synes, at det er glædeligt, at Etisk Råd har lyttet til de gode faglige argumenter for at hæve abortgrænsen,« siger overlæge og professor i fosterdiagnostik Olav Bjørn Petersen til Videnskab.dk:

»Med Jacob Birklers (Etisk Råds formand fra 2011-2016, red.) ord, så ‘afspejler et lands abortlov nogle helt centrale værdier i landet’. Hvis det er sandt, så er det en vigtig rapport for os alle sammen,« tilføjer professoren, der er tilknyttet Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Længe ventet rapport

Danmark fik fri abort i 1973, og det er blandt andet i anledning af jubilæumsåret, at Etisk Råd nu er kommet med sine nye anbefalinger.

Anbefalingerne har dog været længe ventet.

Formand for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, annoncerede allerede i august 2022, at rådet ville komme med nye anbefalinger til abortgrænsen. I samme ombæring nævnte formanden i TV 2, at man havde »syltet« spørgsmålet i 15 år, og at det var »for dårligt«.

Til en pressebriefing om de nye anbefalinger lagde Leif Vestergaard Pedersen dog ikke meget vægt på selve anbefalingerne:

»Vores anbefaling er sådan set ikke det vigtigste. Det er vores bidrag til at belyse dilemmaerne i debatten om et svært emne, der dækker store følelser, der er det vigtigste,« forklarede formanden.

Intet medicinsk argument for 12-ugers grænsen længere

Helt konkret opfordrer 9 ud af rådets i alt 17 medlemmer nu til, at grænsen for den frie abort hæves fra 12 til 18 uger. I denne gruppe sidder blandt andre psykolog Svend Brinkmann og sociolog Rasmus Willig.

Fire af medlemmerne - herunder formand Leif Vestergaard Pedersen - støtter en abortgrænse på 15 uger. Dog ud fra næsten enslydende argumenter som medlemmerne, der støtter en 18-ugers grænse.

Atter fire medlemmer vil holde fast i 12-ugers grænsen.

Alt i alt mener et stort flertal i Etisk Råd altså, at abortgrænsen bør hæves. Du kan få et samlet overblik over, hvilke medlemmer der støtter hvad og hvorfor i bunden af artiklen.

Tre forskere, som Videnskab.dk har talt med, støtter - som flertallet i rådet - alle op om en abortgrænse på 18 uger.

Oprindeligt blev abortgrænsen bestemt af hensyn til kvindens risiko for komplikationer ved abortindgreb efter graviditetens 12. uge. Men i dag er det medicinske hensyn til den gravide kvinde ikke længere et gyldigt argument og har ikke været det i årtier:

»At foretage en abort efter 12. uge er ikke farligt, så 12-ugers grænsen er helt tilfældig ud fra et rent fag-gynækologisk synspunkt,« nævner professor Olav Bjørn Petersen.

En pragmatisk grænse

Derudover er der en række praktiske og pragmatiske årsager til, at en 18-ugers grænse er en god ide, lyder det.

Resultaterne fra undersøgelserne af fosterets tilstand - de såkaldte fosterdiagnostik - er i nogle tilfælde først tilgængelige i 14.-15. eller nogle gange 18. graviditetsuge, påpeger Olav Bjørn Petersen:

»I disse tilfælde giver det af praktiske hensyn bedre mening at have en abortgrænse på 18 uger, så den gravide kan forholde sig til fosterdiagnostikken,« siger professoren.

Da Etisk Råd sidst gik ind i samtalen om abortgrænsen i foråret 2007, bidrog læge og filosof Klemens Kappel til debatten med en etisk kortlægning af de forskellige syn på fosterets status.

Ifølge Klemens Kappel, der er professor ved Københavns Universitet, bør det praktiske hensyn være det »mest afgørende« i debatten. Det såkaldte gradualistiske blik på abortgrænsen, hvor fosterets værdi stiger i takt med, at det vokser, giver han ikke meget for:

»Enten er abort hele tiden forkert, fordi det må betragtes som drab. Eller også er det ikke i nævneværdig grad forkert, uanset om det sker fra 12. uge eller 22. uge. Derfor må det i sidste ende være de gode praktiske og pragmatiske årsager, der vægtes højest,« siger Klemens Kappel, der netop kan se pragmatikken i en 18-ugers grænse:

»Det er nemmere at håndtere for forældre og sundhedspersonale, fordi man kan nå at forholde sig til fosterundersøgelsen. Men det kunne nok lige så godt være en lidt senere grænse«.

Klar afstand til levedygtigheds-grænse er afgørende

Thomas Søbirk Petersen nævner også, at en abortgrænse »ikke behøver være raketvidenskab«:

»Vi kan ikke forvente en super klar, videnskabelig begrundelse for, at en grænse på de 18 uger frem for 15 uger er bedre. Det er alt sammen nogle skøn, der kan virke lidt tilfældige og praktiske. 18 uger er fornuftigt, fordi vi kan få mere information fra fostervandsprøverne,« siger etik-professoren.

Derudover lægger Thomas Søbirk Petersen vægt på, at der med en 18-ugers grænse »er en klar afstand« til de 22 uger, hvor fosteret vil være levedygtigt udenfor livmoderen.

Afstanden til den såkaldte levedygtighedsgrænse bliver også nævnt som et hovedargument fra Etisk Råd.

Fødes stort set ingen børn med Downs i dag

For alle er det dog ikke kun et spørgsmål om pragmatik.

Ida Donkin, der er speciallæge i gynækologi og medlem af Etisk Råd, ser gerne, at vi holder fast i en 12-ugers abortgrænse. Blandt andet fordi grænsen sikrer os mod at blive et samfund, der vælger børn til eller fra efter behag:

»For mig handler den fri abort om, om man vil have et barn eller ikke vil have et barn. Det handler ikke om, hvad det er for et barn, der er derinde,« siger Ida Donkin, der selv har udført aborter i mange år:

»Tanken bag de fosterundersøgelser, som jeg også selv laver derude, var, da de blev indført, at det var de meget sjældne og meget alvorlige lidelser, vi gik ind og undersøgte, så vi skånede et barn, der kom til verden i stærk smerte og kun ville overleve et par dage.«

I dag er vores fosterdiagnostik blevet bedre til at finde mildere lidelser i fosteret tidligere i graviditeten.

»Vi kan se, at vi er det land i verden, der udfører flest aborter efter kromosomafvigelser. Vi kan se, at der stort set ikke bliver født tilsigtede børn med Downs syndrom i dag,« siger Idan Donkin og fortsætter:

»Det er nogle udviklinger, der sker i Danmark, som man ikke ser i andre lande omkring os, fordi vi er det land i verden, der har de mest omfangsrige fosterdiagnostiske tilbud.«

Frygt for designerbørn er noget sludder

Olav Bjørn Petersen har gennem mere end 30 år arbejdet og talt med gravide kvinder, der har skulle tage stilling til abort. Han kalder frygten for selektion af børn for »noget sludder«:

»Jeg ser mange spontant udtrykke en frygt for, at vi får et samfund med designerbørn. Men det er noget sludder for at sige det ligeud. Det er ikke derfor parrene vælger at bryde en graviditet. Det oplever jeg ikke,« siger Olav Bjørn Petersen.

Erfaringer fra Sverige, der netop har en 18-ugers abortgrænse viser i øvrigt, at det ikke har ført til en nævneværdig stigning i antallet af aborter.

»For mig er det næsten det vigtigste budskab,« siger Olav Bjørn Petersen:

»Vi kan se på erfaringer fra andre lande, at det ikke kommer til at ændre noget som helst på antallet af aborter,« slutter overlægen.