Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at mennesker overalt på Jorden ikke bare lever længere i dag, flere dør også tættere på gennemsnitsalderen.
Der er dermed mindre forskel end nogensinde på dem, som lever et langt liv, og dem, som lever et kort liv, hvad angår forventet levetid.
I det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har forskerne indhentet data for både gennemsnitlig levealder og ensartethed i levealder fra 49 lande, herunder Danmark.
Data går flere hundrede år tilbage i tiden, for Sveriges vedkommende tilbage til 1751.
»Det er det til dato mest omfattende datasæt til at belyse dette spørgsmål,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor James Vaupel fra Interdisciplinary Centre on Population Dynamics ved Syddansk Universitet (SDU).
Godt nyt, at levealderen er forbedret
Studiet giver ikke alene et indblik i, at den gennemsnitlige levealder er steget, men også hvorfor.
Eksempelvis viser studiet, at vi er blevet bedre til at redde unge liv, som tidligere gik tabt på grund af blandt andet mangler i sundhedsvæsnet og dårligt helbred blandt nogle befolkningsgrupper.
James Vaupel fortæller, at det positive hovedbudskab i studiet er, at variationen i levealder er blevet mindre, så flere af os ligger tættere på den gennemsnitlige forventede levealder i dag, end vi gjorde før i tiden.
»Specifikt viser reduktionen i variation (at flere dør tæt ved gennemsnitsalderen, red.), at vi er blevet bedre til at redde liv blandt børn og unge voksne. Vi er også blevet bedre til at redde liv over den gennemsnitlige levealder, men ikke i samme omfang,« siger James Vaupel.
(I boksen under artiklen kan du læse om, hvorfor variation er svært for forskerne at kortlægge, og hvordan forskerne har båret sig ad med det i det nye studie.)
\ Læs mere
Danske kvinder levede usundt i 1970-1990
Zoomer vi ind på, hvad det nye studie fortæller om variationen i levetid i Danmark, viser det nye studie noget interessant om danske kvinders levealder.
Her er vores lille land faktisk et særtilfælde sammenlignet med andre lande. Danske kvinders gennemsnitlige levealder steg ikke i perioden fra 1970 til 1990, selvom medicinske og lægefaglige fremskridt gjorde læger bedre i stand til at redde liv.
Variationen i levealder steg med andre ord i den periode (det vil sige, at uligheden i levetid steg).
Ifølge det nye forskningsresultat skyldes den øgede variation i levealder i den tidsperiode, at danske kvinder, som blev født mellem de to verdenskrige, gennemsnitligt levede mærkbart mere usundt end generationerne før og efter.
De både røg og drak mere, og derfor døde mange kvinder i perioden fra 1970 til 1990 langt under den gennemsnitlige levealder, selvom læger blev bedre til at holde folk i live og forlænge livet for mange.
Japanske kvinder lever længst
Men fra 1995 og frem til 2017 oplevede Danmark til gengæld store fremskridt i forhold til kvinders gennemsnitlige forventede levealder.
Den steg fra 77 til 83, hvilket er den alder, som en kvinde født i 2017 kan forvente at blive.
Samtidig viser studiet, at stigningen i den gennemsnitlige levealder er blevet fulgt af et fald i variationen i levealder.
Der er dog fortsat et stykke vej til vores nabo Sverige, hvor den gennemsnitlige forventede levealder for kvinder er 84,1.
Sveriges kvinder er så igen fortsat langt bag de japanske, der topper listen med 87,3 år.
»Begge lande stikker ud ved at have lavere variation i levealder (altså, større lighed i levetid, red.). Det reflekterer, at befolkningen både lever generelt sundere, og at landene har gode sundhedsvæsner, der formår at redde unge liv,« siger en anden af forskerne bag det nye studie, ph.d. og forsker José Manuel Aburto fra Interdisciplinary Centre on Population Dynamics ved Syddansk Universitet (SDU).
\ Læs mere
Studie skal inspirere politikere
José Manuel Aburto forklarer, at det nye studie er oplagt for politikere og beslutningstagere at tage fat i, hvis de vil forbedre den gennemsnitlige forventede levealder i eksempelvis Danmark.
Her kan målet for variation i levealder vise, hvor man skal sætte ind.
Er variationen i et givent land høj, bør fokus være på at forbedre mulighederne for at redde unge liv. Det vil få en markant effekt på den gennemsnitlige forventede levealder.
Er variationen til gengæld meget lav, og den gennemsnitlige forventede levealder også er forholdsvis lav, kan et større fokus blive rettet mod at forlænge livet for den ældste del af befolkningen.
»Studiet giver os og andre et indblik i, hvorfor den forventede levealder ser ud, som den gør. Det er nødvendigt at forstå tingenes sammenhæng, hvis man vil ændre på noget,« siger José Manuel Aburto.
\ Læs mere
\ Kilder
- “Dynamics of life expectancy and life span equality”, PNAS (2020), doi: 10.1073/pnas.1915884117
- James Vaupels profil (SDU)
- José Manuel Aburtos profil (SDU)
- Henrik Brønnum-Hansens profil (KU)
- Henrik Brønnum-Hansens studie: "Socially disparate trends in lifespan variation: a trend study on income and mortality based on nationwide Danish register data", BMC Open (2017)
\ Variation i levealder er svær at kortlægge
Gennemsnitslevealderen for de enkelte lande var let for forskerne at fastslå. Det drejede sig blot om at kigge på, hvor lang tid folk levede og så tage gennemsnittet.
Variation i levealder er en lidt mere kompleks størrelse at kortlægge, og forskerne har i studiet udregnet tre forskellige tekniske mål for variation i levealder.
- Det ene mål er den såkaldte Gini-koefficient, som forskere normalt benytter til at måle graden af økonomisk ulighed i samfundet. Forskerne fra SDU tilpassede Gini-koefficienten til data på levealder.
- Det andet mål er en variationsmåling, der statistisk måler, hvor stor variationen i levealder er i en befolkning.
- Det tredje mål er et entropimål, der måler på graden af vilkårlighed i datasættene for levealder fra de forskellige lande.
»Alle tre mål for variation korrelerer ens til (stemmer statistisk overens med, red.) stigningen i forventet levealder. De viser alle sammen, at variation er blevet mindre de seneste mere end 100 år for alle 49 lande, samtidig med at den forventede levetid er forbedret,« siger James Vaupel.
\ Studie fra 2016 har sammenlignet moderne menneskers levealder med jæger-samleres og primaters
Tilbage i 2016 lavede forskere fra DTU et lignende studie, hvor de undersøgte gennemsnitlig levealder og variation i levealder blandt mennesker i moderne samfund, blandt jæger-samlere og blandt andre primater som chimpanser.
Studiet viste 3 ting:
- Gennemsnitlig levealder og variation i levealder følger hinanden for både primater og mennesker, der er adskilt af millioner års evolutionær udvikling og hundredvis af års social udvikling.
- Når det gælder forskelle i levealder og forskelle i variation i levealder, adskiller folk i industrialiserede samfund sig mere fra jæger-samlere, end jæger-samlere adskiller sig fra de andre primater.
- Selvom mennesker i moderne samfund har opnået enorme fremskridt i forhold til at forbedre den gennemsnitlige forventede levealder for alle, oplever mænd stadig en kortere forventet levetid end kvinder.
\ Forskellen i middellevetid mellem de 25 procent fattigste og de 25 procent rigeste mænd er næsten fordoblet på 30 år
Selvom det nye studie overordnet viser, at flere i dag dør tættere på gennemsnitsalderen end nogensinde, betyder det ikke, at der ikke stadig er social ulighed i levetid.
Henrik Brønnum-Hansens egen forskning viser eksempelvis, at selvom den gennemsnitlige levealder i Danmark steg fra 1987 til 2018, var det ikke til gavn for alle grupper i landet.
De 25 procent fattigste mænd levede i gennemsnit 5,5 år kortere i 1987 end de 25 procent rigeste mænd. Det tal var steget til 10,0 år i 2018.
Bag disse gennemsnitstal gemmer sig et begreb, forskerne kalder 'compression of mortality' - at flere dør tættere på gennemsnitslevealderen.
'Compression of mortality' gælder dog kun for den bedst stillede del af befolkningen.
Det betyder, at fordelingen af dødsalderen er blevet fladere for de 25 procent fattigste mænd, mens fordelingen er komprimeret for de rigeste 25 procent – altså, at de 25 procent rigeste dør senere end de 25 procent fattigste, og at denne forskel er øget.
Denne voksende sociale ulighed ses også for danske kvinder og for mange andre landes befolkninger.
»Den slags fanger et mål som middellevetid for hele befolkningen ikke, og det duer jo ikke, hvis man eksempelvis vil ændre på pensionsalder eller lignende. Det er uhensigtsmæssigt, hvis den gruppe, som kan have brug for at gå tidligt på pension, ikke har det samme fald i dødelighed som gennemsnitsbefolkningen, og det opdager man ikke, når man udelukkende kigger på middellevetid for hele befolkningen,« siger Henrik Brønnum-Hansen.
