Mennesket har en ‘naturlig’ levetid på cirka 38 år.
I hvert fald ifølge en nyudviklet metode, der har til formål at estimere forskellige arters levetid gennem analyser af deres DNA.
Den matematiske metode ‘ekstrapolering’ (beregner en værdi på grundlag af kendte værdier) i genetiske studier har fundet, at de uddøde uldhårede mammutter efter al sandsynlighed blev cirka 60 år gamle, og at grønlandshvalerne kan forvente at leve i mere end 150 år.
Vores forskning – publiceret Scientific Reports – ser på, hvordan DNA forandrer sig, i takt med at dyrene bliver ældre.
Vi fandt, at der er store variationer arterne imellem, og at disse variationer relaterer til, hvor længe dyret sandsynligvis vil leve.
Aldringsprocessens mysterie
Aldringsprocessen er meget vigtig i biomedicinsk og økologisk forskning.
I takt med at dyr bliver ældre, forfalder de biologiske funktioner, hvilket begrænser levetiden.
Det har indtil nu været svært at fastlægge, hvor mange år et dyr kan leve, og der er stor forskel på levetiden blandt hvirveldyrene:
Dværgkutlingen (Eviota sigillata) lever kun i 8 uger, mens enkelte grønlandshajer er blevet mere end 400 år gamle.
DNA er en slags blåtryk for levende organismer, så det er et indlysende sted at lede efter indsigt i aldringsprocessen og levetiden, men indtil nu har vi ikke været i stand til at finde variationer og forskelle i DNA’et, som forklarer forskellene i levetid.
LÆS OGSÅ: Verdens ældste hvirveldyr: Grønlandshaj blev op mod 512 år gammel
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Grundlæggende for forvaltning og beskyttelse af vilde dyr
Viden om levetiden er grundlæggende for forvaltningen og beskyttelsen af vilde dyr. For truede dyrearter kan det bruges til at forstå populationernes levedygtighed.
I eksempelvis fiskeindustrien kan levetiden bruges i forbindelse med modeller for bestanden, som bruges til at beregne fiskekvoterne.
Men vi kender ikke de fleste dyrs levetid. Størstedelen af estimaterne stammer fra et lille antal individer, som lever i fangeskab, og hvis død vi kender til.
For længerelevende individer er det svært at fastsætte levetiden, fordi de kan leve længere end flere generationer af forskere.
LÆS OGSÅ: Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år
Forandringer i DNA kan bruges til at beregne alder
I løbet af de seneste år har forskerne udviklet DNA-‘ure’, som kan afgøre, hvor gammelt et dyr er ved hjælp af en særlig ændring i dyrets DNA kaldet DNA-metylering.
DNA-metylering forandrer ikke den underliggende gensekvens, men styrer aktiviteten.
Andre forskere har påvist en association mellem DNA-metylering i specifikke gener og den maksimale levealder af visse pattedyr (som primater).
På trods af at DNA-metylering er koblet til aldring og levetid, har forskningen hidtil ikke brugt det til at beregne dyrenes levetid.
Sammenlignede genomer i flere databaser
Vores forskning bruger 252 genomer (hele DNA-sekvenser) fra hvirveldyr-arter, kortlagt af andre forskere og gjort offentligt tilgængelige på en online database.
Vi sammenlignede disse genomer med en anden database, der registrerer dyrenes levetid.
Ved hjælp af denne datamængde kunne vi estimere hvirveldyr-arternes levetid, ved at undersøge hvor DNA-metyleringen finder sted i 42 specifikke gener.
Metoden gør os også i stand til at estimere levetiden for uddøde arter samt for arter, der lever meget længe.
Fandt frem til uddøde arters levetid
Vi fandt, at grønlandshvalernes levetid er 268 år. Grønlandshvalerne er angiveligt det pattedyr, som lever allerlængst.
Estimatet på 268 år er 57 år længere end det ældste kendte individ, så grønlandshvalernes levetid er meget længere, end vi tidligere har troet.
Vi fandt også, at at de uddøde uldhårede mammutter havde en levetid på 60 år, hvilket ligner nutidens afrikanske elefanters levetid på 65 år.
De uddøde Pinta Island-skildpadder havde en levetid på 120 år ifølge vores estimat. Artens sidste repræsentant, Ensomme George, døde i 2012 i en alder af 112 år.
Interessant nok fandt vi, at vores uddøde fjerne slægtninge – neandertalere og denisovanerne – havde en maksimal levetid på 37,8 år.
LÆS OGSÅ: Hvor længe kan mennesker leve?
Nutidens mennesker er undtagelsen
Baseret på DNA estimerede vi en ‘naturlig’ levetid for det moderne menneske på 38 år. Det stemmer overens med antropologiske estimater for det tidllige moderne menneske.
Nutidens mennesker er dog undtagelsen i dette tilfælde, da medicinske fremskridt samt vores forbedrede livsstil har forlænget den gennemsnitlige levetid.
I takt med at flere forskere kortlægger flere dyrs genomer, kan man let estimere deres levetid ved hjælp af vores metode.
Det er meget signifikant for mange arter, der har behov for bedre forvaltning – både økologisk og for bevarelsen af bestandene.
Benjamin Mayne modtager støtte fra CSIRO Environomics Future Science Platform og North West Shelf Flatback Turtle Conservation Program. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Han dræbte verdens ældste dyr
LÆS OGSÅ: Fra genetik til epigenetik
LÆS OGSÅ: Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage
