Stress og fejl følges ad på hospitalets akutafdeling

Der står liv på spil, og man ved aldrig, hvad arbejdsdagen bringer. En uforudsigelig og travl hverdag er en uundgåelig del af livet i en akutmodtagelse på et hospital.

Nu dokumenterer et dansk forskningsprojekt støttet af TrygFonden for første gang, at jo flere stressfaktorer læger og sygeplejersker oplever i løbet af en vagt, desto flere fejl og utilsigtede hændelser, som ikke skyldes patientens sygdom, og som potentielt kan være til skade for patienten, oplever de.

»Det er naturligt at tænke, at jo mere stresset du er, desto flere fejl og utilsigtede hændelser er du ude for. Men vi har faktisk ikke haft den substantielle videnskabelige dokumentationen for det før nu,« siger psykolog Kent J. Nielsen. Han er souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning og en af forskerne bag projektet, hvis resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Emergency Medicine.

Forskerne valgte at studere en nyåbnet akutafdeling, fordi hverdagen her kan forventes at være særlig fuld af stressende oplevelser.

»Arbejdet på en akutafdeling er i forvejen utroligt uforudsigeligt, og på den afdeling, vi undersøgte, havde man netop lavet hele strukturen om, så medarbejderne oven i købet var pressede af samarbejdsproblemer internt og med andre afdelinger. Hvis vi ikke kunne finde sammenhængen mellem stress og patientsikkerhed her, hvor det psykiske arbejdsmiljø var så meget under pres, ville vi nok heller ikke kunne finde den andre steder,« forklarer Kent J. Nielsen.

Han understreger, at de særlige omstændigheder medfører, at resultaterne ikke umiddelbart kan generaliseres til andre typer afdelinger.

Sammenhæng mellem stressende påvirkning og utilsigtede hændelser

Selvom forskerne altså har været interesserede i sammenhængen mellem stress og fejl og utilsigtede hændelser, har de ikke målt det faktiske stressniveau hos medarbejderne i de enkelte situationer. I stedet har de målt, hvor mange stressende påvirkninger medarbejderne efter endt vagt rapporterede, at de havde været udsat for.

»Vi har målt antallet og indvirkningen af en række stressfaktorer, fordi vi har betragtet det som en indikator for folks faktiske stressniveau. Og vi kunne se en signifikant sammenhæng mellem, hvor mange stressfaktorer medarbejderne oplevede i løbet af en vagt og risikoen for være involveret i fejl eller en utilsigtet hændelse,« forklarer Kent J. Nielsen.

Forskerne havde på forhånd opstillet 12 potentielle stressfaktorer på baggrund af den eksisterende forskning og pilotinterview med personalet på afdelingen. De 12 potentielle stressfaktorer kan du læse i faktaboksen her på siden.

Selvom afbrydelser viste sig at være den hyppigst oplevede stressfaktor, viste det sig, at medarbejderne i særlig grad blev belastet af samarbejdsproblemer internt i afdelingen og med de andre afdelinger, som akutafdelingen er afhængig af.

Fortæller stressfaktorer os overhovedet om folks stressniveau?

En af dem, der tidligere har forsøgt at måle sammenhængen mellem stress og fejl på akutafdelinger, er den amerikanske professor i akutmedicin Keith Wrenn fra Vanderbilt University, Nashville, USA. I et studie fra 2010, ligeledes publiceret i American Journal of Emergency Medicine, undersøgte Wrenn og hans kolleger, hvordan en række hændelser påvirkede stressniveauet hos reservelæger på en akutafdeling. I modsætning til det danske studie valgte de at forsøge at måle lægernes faktiske stressniveau.

»Vi valgte at bruge en tilpasset udgave af et måleværktøj, der ved hjælp af et spørgeskema tester folks opfattede stressniveau. Testen var blevet valideret og brugt i europæiske politistyrker, og den gjorde os i stand til at sammenligne, hvor stressede de forskellige reservelæger var på forskellige vagter, så hver person så at sige var sin egen kontrol,« forklarer Keith Wrenn.

Et problem ved den type målinger er imidlertid, at hændelser, der har stresset medarbejderne i løbet af dagen, ikke nødvendigvis fanges af en måling efter endt vagt.

»De bedste stressmålinger er ofte dem, hvor man spørger ind til for eksempel søvn- og koncentrationsproblemer over en længere periode. Det kunne vi selvfølgelig godt have spurgt ind til, men vi var først og fremmest interesserede i, hvor stressede medarbejderne var i løbet af de konkrete vagter, fordi det formodentligt er den øjeblikkelige stress, der får folk til at begå fejl. Og derfor var vi nødt til at bruge en type måling, som kunne fortælle os noget om, hvilke typer hændelser der potentielt var skyld i stressen og de følgende utilsigtede hændelser,« siger Kent J. Nielsen.

Folk er ikke lige lette at stresse

Et andet problem med at lede efter, hvad der fører fra hændelser til stress, kan være, at den samme hændelse kan stresse forskellige personer i forskellig grad:

»Mennesker har ret forskellige tærskler for stress. Nogle mennesker lader sjældent til at blive stressede, mens en enkelt stressende hændelse viste sig at være nok til at ændre stressniveauet hos andre af vores deltagere fra vagt til vagt. Derfor valgte vi at sammenligne personerne med sig selv,« forklarer Keith Wrenn.

De danske forskere forsøgte at løse det problem ved også at spørge de enkelte medarbejdere, hvor meget de forskellige hændelser, de havde oplevet, havde påvirket dem.

»Vi kunne dog se, at resultatet blev nogenlunde det samme, uanset om vi brugte et antal stressfaktorer eller den opfattede belastning som indikator på stress,« siger Kent J. Nielsen.

Er afbrydelser en stressfaktor?

Når man som de danske forskere bruger stressfaktorerne som stedfortræder for den reelle stress, bliver det også vigtigt, hvilke faktorer man regner for potentielt stressende. Her har det danske studie i modsætning til flere udenlandske studier inkluderet afbrydelser på listen over potentielle stressfaktorer, og det fyldte meget i resultatet.

»Afbrydelser er i vores studie den oftest forekommende stressfaktor. Vi ved faktisk ikke, om vi ville have fundet den samme stærke forbindelse mellem stressfaktorer og utilsigtede hændelser, hvis ikke afbrydelser var inkluderet, for vi har ikke lavet analysen uden den faktor,« siger Kent J. Nielsen.

»Men afbrydelser vægter ikke så højt som nogle af de andre faktorer, når vi analyserer belastningen af de forskellige faktorer. Så når vi stadig ser samme forbindelse her, indikerer det, at sammenhængen også ville være der, hvis vi ikke inkluderede afbrydelser.«

Den amerikanske forsker Keith Wrenn mener også, at det giver god mening at tilføje afbrydelser til listen over stressfaktorer.

»Hvis man afbrydes for mange gange, kan det ganske bestemt gøre en vagt meget mere stressende, fordi det vil gøre en mindre effektiv. Og det, man gerne vil som læge eller sygeplejerske, er at blive færdig med den patient, man er i gang med, så man kan tage sig af den næste akutte patient.«

»Vi spurgte ikke specifikt ind til afbrydelser i vores studie, og der var ikke nogen, der nævnte det, da vi interviewede dem. Men hvis jeg havde læst studiet, inden vi lavede vores eget studie, ville jeg helt sikkert have inkluderet det,« siger Keith Wrenn.

Fører stress til utilsigtede hændelser eller utilsigtede hændelser til stress?

Mens det danske studie måler stressfaktorers betydning for antallet af fejl og utilsigtede hændelser, måler Wrenns amerikanske studie fejl og andre hændelsers indflydelse på stressniveauet, og et af de problemer, som Kent J. Nielsen og hans kolleger endnu ikke har løst tilfredsstillende, er årsagssammenhængen mellem stress og utilsigtede hændelser:

»Fordi vi først målte efter endt vagt, ved vi faktisk ikke, i hvilken grad det er stress, der fører til fejl og utilsigtede hændelser, og i hvilken grad det er fejl og utilsigtede hændelser, der gør folk mere stressede,« siger Kent J. Nielsen.

De danske forskere forsøgte dog at finde et svar.

»Vi prøvede faktisk at lave et andet studie, hvor vi gav medarbejderne en PDA, som bippede hver time, og bad dem notere stressfaktorer og eventuelle fejl og utilsigtede hændelser fra den forrige time. Problemet var bare, at der ikke blev noteret nok fejl og utilsigtede hændelser til, at vi kunne se, om det var dem, der førte til stress eller omvendt. Og samtidig vil man jo ikke besvare en bippende PDA på de mest stressende tidspunkter, hvis man for eksempel var ved at redde en persons liv.«

Hændelser har både potentielle og faktiske konsekvenser

Trods forskernes problemer med at måle stressniveauet i øjeblikket og afgøre årsagssammenhængen er der ikke meget, der rokker ved den signifikante sammenhæng mellem stressfaktorer og fejl samt utilsigtede hændelser. Men hvor alvorlige hændelser mødte forskerne så i deres studie?

»Når vi taler om fejl og utilsigtede hændelser, kan det både være banale fejl, der bliver opdaget, og alvorlige fejl, der i sidste ende kan være skyld i dødsfald. Vi taler om, at en hændelse både kan have en potentiel og en faktisk konsekvens. Så når man for eksempel skulle observere en patient og har glemt det, kan det være, at man opdager det, og der ikke er sket noget. Men det kan også være, at patientens tilstand er blevet kritisk og derfor risikerer at dø, når man finder ud af det,« siger Kent J. Nielsen.

»Selvom man opdager en glemt patient i tide, kunne hændelsen potentielt have været alvorlig. Når vi forsøger at måle alvorligheden af hændelserne, har vi prøvet at rumme både den potentielle og den faktiske konsekvens, og omkring 10 procent af hændelserne kunne være virkeligt alvorlige.«