Fibromyalgi er en sygdom, der rammer mange - cirka tre procent af befolkningen. Størstedelen af de ramte er kvinder.
Symptomerne er kroniske muskelsmerter flere steder i kroppen. Ofte har fibromyalgipatienterne en overfølsomhed, som gør, at selv let berøring føles meget smertefuld.
Kulde kan også udløse smerte. For mange bliver lidelsen værre med tiden.
Vi forstår imidlertid fibromyalgi ret dårligt. Vi ved for eksempel ikke, hvad der egentlig forårsager symptomerne.
Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor vi får fibromyalgi
Manglende kendskab til mekanismerne bag fibromyalgi er en vigtig grund til, at lægerne kun har begrænset behandling at tilbyde.
Når vi ikke ved, hvordan problemerne opstår, er det vanskeligt at forske i samt producere behandlingsformer, som kan bekæmpe dem.
På nuværende tidspunkt findes der ikke behandling med særlig stor effekt mod fibromyalgi.
\ Hvad er fibromyalgi, og hvad kendetegner sygdommen?
Fibromyalgi er en kronisk eller såkaldt 'generaliseret' smertetilstand i kroppen, der er defineret ud fra en række fysiske symptomer.
Fibromyalgi er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.
Det er symptomer, der påvirker alle dele af hverdagslivet, og som kan give begrænsninger i forhold til livskvalitet, familie og arbejdsliv.
Neurobiologisk forskning har påvist en overfølsomhed og forandringer i centralnervesystemet som mulige sygdomsmekanismer.
Der er stor forskningsaktivitet på området.
Det bliver undersøgt, hvordan smertemekanismerne i hjernen fungerer.
(Kilde: Gigtforeningen)
Smertestillende midler har ofte kun lille effekt, og effekten af psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi har også været meget beskeden.
De europæiske retningslinjer anbefaler en kompleks og skræddersyet behandling med medicin mod nervesmerter, fysioterapi, aerob træning samt afslapningsøvelser og psykologisk mestringsbehandling.
For nylig leverede et studie imidlertid indikationer om både underliggende mekanismer og mulig ny behandling i fremtiden.
Autoantistoffer angriber kroppens egne celler
Andreas Goebel fra Walton Centre NHS Foundation Trust i Storbritannien og hans kolleger tog udgangspunkt i tidligere studier, som viser, at patienter med fibromyalgi lader til at have forstyrrelser i immunsystemet.
Studier har også vist, at personer med autoimmun leddegigt har en markant højere risiko for at udvikle fibromyalgi. Og ikke mindst findes der sjældne smertesygdomme, der er forårsaget af autoimmune reaktioner - altså reaktioner, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler.
Ved sådanne sygdomme opfatter immunsystemet dele af kroppen som noget fremmed og farligt. Immunsystemet producerer derefter autoantistoffer - antistoffer, der kender strukturerne i kroppen, og som angriber dem.
Andreas Goebel og hans kolleger undrede sig: Spiller autoantistofferne også en rolle ved fibromyalgi?
Mus udviklede symptomer på fibromyalgi
Forskerne testede teorien ved at tage blodprøver fra otte personer med fibromyalgi samt fra en kontrolgruppe af raske mennesker.
Derefter isolerede de antistoffer (IgG) fra blodprøverne.
I den næste del af eksperimentet gav forskerne antistofferne fra de forskellige personer til mus, og så testede de, hvor følsomme musene var over for berøring og kulde.
Det viste sig, at de mus, der havde modtaget antistoffer fra fibromyalgi-patienterne hurtigt udviklede en overfølsomhed over for berøring.
I syv ud af otte tilfælde reagerede musene også på kulde.
Musene, der havde modtaget antistoffer fra de raske personer, viste imidlertid ingen tegn på overfølsomhed.
Svagere og mindre aktive
Overfølsomheden blandt musene blev tydelig inden for 1 eller 2 dage efter den første dosis antistoffer og forsvandt efter 2-3 uger, da niveauet af de tilførte humane antistoffer var faldet markant.
I yderligere test undersøgte forskerne musens gribestyrke. Også her var der forskelle. Dyrene, der havde modtaget antistoffer fra personer med fibromyalgi, havde mindre gribestyrke end de andre.
Nedsat styrke i musklerne er et almindeligt symptom blandt personer med fibromyalgi.
Observationer viste også, at musene, der havde modtaget antistoffer fra personer med fibromyalgi, blev mindre aktive end normalt.
Yderligere tests afslørede, at autoantistofferne hovedsageligt lod til at påvirke nervesystemets følsomhed i kroppen, ikke i hjernen.
De seneste års forskning indikerer, at personer med fibromyalgi også har ændringer i nervesystemet i kroppen.
Ingen antistoffer, ingen symptomer
Endelig foretog forskerne endnu en test for at kontrollere, om det virkelig var autoantistofferne (IgG) fra fibromyalgi-patienterne, der var årsag til symptomerne hos musene.
Forskerne gav disse antistoffer til én gruppe mus, mens en anden gruppe modtog blodserum fra de patienter, hvor antistofferne var fjernet. På denne måde kunne forskerne kontrollere, om der var andre faktorer i blodet, der var skyld i effekten.
Musene, der modtog blodserum uden antistoffer, udviklede hverken smerter eller overfølsomhed.
»Spændende« udvikling i forskningen
Alt i alt peger dette stærkt i retning af, at autoantistofferne forårsager flere af de karakteristiske smertesymptomer, også blandt personer med fibromyalgi, skriver Andreas Goebel og kolleger.
Forskerne finder det interessant, at musenes symptomer forsvandt, da antistofferne fra fibromyalgi-patienterne forsvandt fra blodbanen.
Måske er det således også muligt at behandle fibromyalgi-patienter ved at fjerne IgG fra blodet.
Professor Egil Andreas Fors ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) har selv forsket i fibromyalgi og smerter.
Han synes, studiet er spændende.
Forskel på mus og mennesker
»Det er seriøse forskere og et veludført studie,« udtaler Fors til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Egil Andreas Fors mener, at fundene er sensationelle, hvis de kan gentages i nye og større studier - og ikke mindst, hvis forskere kan vise, at det også gælder for mennesker.
Det er dog ikke ualmindeligt, at lovende fund hos dyr ikke lever op til forventningerne, når forskere leder efter de samme effekter hos mennesker, siger professoren.
Derudover var kun otte patienter inkluderet i undersøgelsen. Var disse personer repræsentative for mennesker med fibromyalgi?
Egil Andreas Fors mener, at det er sandsynligt, at autoantistoffer forårsager problemerne hos nogle mennesker med fibromyalgi.
»Spørgsmålet er, blandt hvor mange og hvem. Det skal man se på i nye studier,« siger han.
Flere veje til fibromyalgi
Egil Andreas Fors mener, at flere veje kan føre til fibromyalgi.
»Fibromyalgi er et generelt udtryk, der kan komme som en senfølge af flere andre tilstande, såsom leddegigt eller migræne,« siger han.
»Noget, som stresser kroppen over tid, og som giver øget følsomhed i smertenervesystemet.«
»Der kan være tale om fysisk stress, som infektioner, autoimmune sygdome eller psykiske traumer. Vi ved også, at gener påvirker risikoen for at udvikle fibromyalgi,« siger professoren.
Billedet kan ofte være kompliceret og forskelligt fra person til person. Det er for eksempel kendt, at fibromyalgi er forbundet med posttraumatisk stresslidelse (måske bedre kendt som PTSD). Men psykologiske mekanismer er slet ikke involveret hos alle.
»Der er ikke meget højere grad af angst og depression blandt personer med fibromyalgi end i den normale befolkning,« siger Egil Andreas Fors.
Hvilken rolle forskellige faktorer som autoantigener spiller i alt dette, vil kun fremtidig forskning vise.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
