For de fleste af os beskytter immunsystemet mod bakterier, virusser og andre skadelige patogener.
Men for personer med autoimmune sygdomme opfatter kroppens hvide blodceller andre celler og kropsvæv som en trussel - og går derfor til angreb.
Visse autoimmune lidelser - som eksempelvis allergi - kan behandles, mens andre som multipel sclerose (MS) stadig er uhelbredelige.
Kan afholde immunsystemet fra at gå til angreb på nervesystemet
Vores forskning viser, at vi kan afholde immunsystemet fra at gå til angreb på nervesystemet, hvilket sker i tilfælde af MS.
Det gjorde vi ved at give immunsystemet stadig stigende doser af det samme molekyle, som immunsystemet går til angreb på.
Vi er nu gået et skridt videre ved at vise, hvordan denne proces fungerer inde i de hvide blodceller, der udgør immunsystemet.
Vores team afdækkede de komplekse mekanismer, som gør os i stand til at få kroppens T-celler (en vigtig dræbercelle i immunforsvaret mod infektioner) til at beskytte patienternes celler i stedet for at gå til angreb på cellerne.
Fra reaktive til tolerante
Vi lærte, hvordan vi gør reaktive T-celler tolerante.
Vores T-celler undersøger alle celler, de møder. T-cellerne kan genkende forskellige dele af de molekyler, som patogenerne laver (de såkaldte antigener, som er stof fra patogenet, som får vores immunsystem til at reagere).
Når T-cellerne støder på et antigen, kloner de sig selv og angriber indtrængerne.
T-celler bliver aktiveret ved at tænde for de immunresponsgener, der hjælper dem med at angribe patogenerne.
Når infektionen er bekæmpet, vil nogle af klonerne blive til T-huskeceller, der resten af livet kan huske det antigen, som blev præsenteret for dem.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Immunsystemet kan begå fejl
T-hukommelsescellerne indprenter vores kromosomer med triggere, der kan gen-aktivere immunresponsgenerne meget hurtigere.
Men immunsystemet begår nogle gange fejl. Det er det, der sker i tilfælde af MS, Graves' sygdom (eller Basedows sygdom) og type 1-diabetes.
Multipel sklerose er en neurologisk sygdom, hvor kroppens egne antistoffer og immunceller angriber myelin i hjerne og rygmarv. Myelin er celler, der ligger som isolering rundt om nervefibrene i hjerne og rygmarv. Fordi nervesystemet bliver angrebet, mister patienterne kontrollen over deres muskler.
Det forsøger vores forskning at korrigere.
Svagere T-celler
For at forstå processen fokuserede vi på de T-celler, som specifikt ser myelin basisk protein som et antigen.
Vi fandt, at T-cellerne over tid blev mindre reaktive, når de gradvist blev eksponeret for stadig større doser af myelin basisk protein.
Den progressive eksponering omprogrammerede T-cellerne, så signalerne, der fortalte cellerne, at de skal gå til angreb på proteinet, blev svagere.
Det fik T-cellerne til at beskytte i stedet for at gå til angreb.
Immunsystemet er reguleret af to slags gener
Denne omprogramering kan forklares ved, at immunsystemet er reguleret af to slags gener:
- Den ene type gener beordrer immunsystemet til at gå til angreb
- Den anden type gener lægger en dæmper på immunsystemet, der afholder det fra at overreagere.
Vi viste, at når T-cellerne gøres tolerante, bliver to af de vigtigste gener, der undertrykker immunsystemet, omprogrammeret på niveau med kromosomet for at holde dem mere aktive.
Gentagen eksponering for myelin basisk protein indprentede en en hukommelse i disse to hæmmende gener.
Hindrer T-cellereceptoren i at sende angrebssignaler
Det gjorde T-celler i stand til at huske at hindre T-cellereceptoren i at sende angrebssignaler, når de stødte på det samme specifikke myelin basisk protein-fragment.
Sluteffekten ved at tænde for de hæmmende gener var at svække signalerne inde i T-cellerne, der normalt tænder for andre gener, der aktiverer immunsystemet.
Det betød, at T-cellerne ikke længere modtog signalet, der beordrede dem til at angribe nervecellerne.
I øjeblikket bliver autoimmune sygdomme behandlet ved hjælp af immunsupprimerende lægemidler.
Problemet med midlerne er, at de undertrykker hele immunsystemet, hvilket øger patientens risiko for kræft og infektioner.
Åbner døren på klem for behandlingsmetoder
Forsøg med antigenbehandling blandt patienter med MS og Graves sygdom er i gangværende, men resultaterne fra kortvarige foreløbige kliniske forsøg viser, at både MS- og Graves sygdomspatienter fik det bedre, mens forsøgene var i gang.
Vi håber, at antigenbaseret immunterapi en dag vil gavne patienter med alle typer autoimmun sygdomme.
Ved at kortlægge de komplekse mekanismer, der styrer de selvreaktive T-cellers skæbne, har vi muligvis åbnet døren på klem for mere specifikke behandlingsmetoder for disse lidelser.
Peter Cockerill modtager støtte fra Medical Research Council. David Wraith er konsulent for Apitope International NV. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
