Er du typen, der husker al mulig spøjs fakta, såsom at Proxima Centauri er den nærmeste stjerne til Jorden ud over Solen?
Eller at ren æblejuice hedder omenatäysmehu på finsk?
Eller at Ringenes Herre-filmenes udvidede udgaver tilsammen varer 11 timer og 55 minutter, inklusive rulletekster?
Så kan du muligvis godt tillade dig at fryde dig lidt.
Et nyt studie i Science Advances tyder nemlig på, at en detaljeorienteret hukommelse styrker fantasien.
»For det meste kræver kreativitet, at folk bryder med konventionerne. At huske flere detaljer kan hjælpe dig med ikke kun at fokusere på de store linjer, så du låser dig fast mentalt,« siger studiets medforfatter Xueyang Wang fra Psykologisk Fakultet på Southwest University i Kina til Videnskab.dk.
»Vores resultat opfordrer selvfølgelig ikke til, at du bare skal ignorere central information og flytte al din opmærksomhed over på små detaljer. Kreativitet opstår sandsynligvis, når man både kan fastholde forståelsen af det centrale og samtidig huske detaljerne,« fortsætter han.
True crime og gys i hjerneskanneren
For at undersøge, om vejen til den kreative åre går gennem hukommelsen, har Xueyang Wang og hans kolleger fået forsøgsdeltagere til at lytte til fire forskellige lydbøger, mens de lå i en såkaldt fMRI-hjerneskanner.
Det lyder måske ikke så sjovt at ligge inde i sådan et rør, der både larmer, og hvor du skal ligge helt stille. Men i forsøget blev deltagerne underholdt med enten at høre lydbøger med true crime, romantik, fantasy eller gys.
Da historien var færdig, blev de spurgt om centrale punkter i plottet og mere perifere detaljer. De blev også bedt om selv at finde på en alternativ slutning til den historie, de havde hørt.
Imens bedømte fire uafhængige og trænede personer, hvor kreative de nye slutninger var, ved at analysere deres originalitet.
Det viste sig, at de deltagere, der kunne gengive de ‘ligegyldige’ detaljer fra historierne mere præcist, også skabte mere kreative og originale nye slutninger.
Et nyt blik på hjernens kreative netværk
Forskernes metode er en ny og frisk måde at dykke ned i kreativitetens mysterier på. Det skal de have ros for, lyder det fra Dora Kampis.
Hun forsker i, hvordan vores hukommelse udvikler sig og har læst det nye studie for Videnskab.dk.
I denne type studier plejer forskere at undersøge, hvordan kreativitet hænger sammen med vores semantiske hukommelse. Det vil sige den hukommelse, vi bruger til at lagre begreber og huske almen viden.
For eksempel at en hval er et pattedyr, eller at Jorden roterer rundt om Solen. Den slags.
Men i det nye studie undersøger forskerne både, hvordan den semantiske hukommelse og den episodiske hukommelse er forbundet til kreativitet.
»Den episodiske hukommelse bruger vi især til at huske situationer, der kun er sket en enkelt gang,« siger Dora Kampis, der er tenure track-adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Det kunne for eksempel være små, ‘ligegyldige’ detaljer fra en lydbog.
\ Stearinlys-problemet
I studier om kreativitet tester man typisk, hvor gode folk er til at tage den viden, de har fra deres semantiske hukommelse, og bruge den på en ny måde til at løse små opgaver, der kræver nytænkning og kreativitet.
Et klassisk eksempel er stearinlys-eksperimentet.
Her får deltageren tre genstande: et stearinlys, en æske tændstikker og en lille papæske med tegnestifter.
Opgaven er at få stearinlyset til at sidde fast på en væghængt korkplade på en måde, så stearinen ikke drypper ned på bordet under pladen.
Mange, som prøver testen, prøver at hamre tegnestifter gennem stearinlyset for at sætte det fast på korkpladen. Andre prøver at smelte stearinen og bruge det til at ‘lime’ lyset fast på pladen. Ingen af metoderne virker.
Løsningen er at tømme papæsken for tegnestifter, sætte den fast på væggen med tegnestifter og sætte stearinlyset ned i den, så den fungerer som en holder.
Pointen med studiet er, at folk skal bruge deres semantiske hukommelse på en ny måde. De skal tage forhåndsviden om, hvordan man bruger en æske og tegnestifter, og bruge den til at finde en utraditionel løsning.
I fremtidige studier ville det være fint at finde ud af, om folk, der er gode til at huske mindre detaljer, også er bedre til at løse denne type problemløsningsopgaver. Sådan kan man undersøge, om der er tale om en fælles form for kreativitet, mener Dora Kampis.
Kilde: Dora Kampis, tenure track-adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet
Resultatet antyder med andre ord, at vores episodiske hukommelse, evnen til at huske specifikke detaljer, kan være forbundet til vores kreative evner.
Der skal dog langt mere forskning til for at kunne sige dette med sikkerhed. Samtidig flyder de to hukommelsestyper lidt sammen i studiet, og det gør det svært at sige, hvilken rolle de hver især spiller.
I fremtidige forsøg vil det derfor være en styrke at adskille dem, så vi bedre kan forstå, hvordan de hver især driver vores kreative tænkning, vurderer Dora Kampis.
Hjernens hukommelsescenter lyste op
Til gengæld viste studiet, at hjernen opførte sig på en helt særlig måde hos nogle af deltagerne.
De deltagere, der skabte de mest kreative slutninger og var bedst til at huske de mindre centrale dele af historien, havde unikke mønstre i deres hjerneaktivitet.
Det gjaldt især, mens de lyttede til de ikke-centrale dele af historierne.
Hjernens aktivitet blev særligt øget i bestemte områder af hjernen. Blandt andet i hippocampus, et lille søheste-formet område, der befinder sig dybt inde i hjernen og er dybt involveret i vores hukommelse.
»Hippocampus har mange forskellige funktioner, men den er især berømt for sin rolle i episodisk hukommelse og for det, vi kalder relationel hukommelse, altså at huske ting i relation til hinanden,« siger Dora Kampis.
»For eksempel forskellige aspekter af en historie, såsom hvad der skete, og hvem der var der. Så det giver mening, at forskerne finder øget aktivitet her,« fortsætter hun.
\ Kreativitet tænder hjernens dagdrømmenetværk
Ifølge forskerne bag studiet er områderne, hvor de fandt særlig hjerneaktivitet, en del af hjernens standardnetværk. Et netværk, der trods det lidt tørre navn lader til at være tæt viklet sammen med kreativ tænkning.
Standardnetværket vågner især, når vi dagdrømmer, lader tankerne flyve, mediterer, stener og ikke fokuserer på noget bestemt.
Studier viser desuden, at netværket er involveret, når mennesker med høj kreativ begavelse tænker frit, mens det samtidig kommunikerer med andre hjerneområder, der er forbundet til kognitiv kontrol.
»Det peger på, at det er godt at lade sindet vandre, når vi tænker kreativt, men det er også vigtigt at målrette sine spontane tanker, så de bliver sammenhængende,« siger Dora Kampis.
»Men det er også vigtigt at sige, at standardnetværket består af mange flere områder, hvor forskerne ikke fandt øget aktivitet i studiet. Derfor har vi brug for at se resultaterne gentaget for at efterprøve dem,« understreger hun.
Gemmer kreativiteten sig i det ‘ligegyldige’?
Er det nye studie så nok til at slå fast, at vejen til kreative idéer går gennem de oversete detaljer?
Nej, siger Dora Kampis. Forskernes nye tilgang til at undersøge kreativitet gør, at resultaterne har brug for at blive gentaget i flere studier for at blive valideret.
Og så er der også lige det, at kreativitet er et begreb, der kan betyde flere forskellige ting, påpeger hun:
»Kreativitet er svært at definere videnskabeligt, så det kommer an på, hvad vi mener med ‘kreativ’. Et aspekt af kreativitet er dog at lave koblinger, der ikke er forventelige eller banale, og det gjorde deltagerne jo i studiet.«
Hvis du selv er en af dem, der går rundt med en masse perifere fakta raslende rundt i hovedet, kan du altså ikke helt tillade dig at blære dig med, at du har en mere kreativ hjerne.
»Men det er en god start, hvis du bruger tankerne til at tænke ud af boksen,« lyder det fra Doris Kampis.
Vi kan desuden anbefale dig at hænge mere ud på Videnskab.dk, som er hjemsted for nørdet viden.
\ Kilder
'Neural representations of noncentral events during narrative encoding predict subsequent story ending originality', Science Advances, 2025. DOI: 10.1126/sciadv.adu5251
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.

































