Sundhedsstyrelsen anbefaler alle ældre over 70 år at tage kalk og D-vitamin som tilskud for at styrke deres knogler og forebygge knoglebrud.
Det er dog unødvendigt, viser en ny metaanalyse på 33 studier, lavet af kinesiske forskere og udgivet i det anerkendte tidsskrift JAMA.
Kalk- og vitamin D-tilskud har ikke effekt på knogle- og hoftebrud hos raske ældre, der ikke bor på plejehjem, viser metaanalysen.
»Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsens ekspertudvalg til at gennemgå deres anbefalinger igen for at se, om den samlede evidens stadig underbygger deres anbefalinger,« siger Christian Gluud, professor og forskningsleder på Clinical Trial Unit, Rigshospitalet.
Han har selv forsket i D-vitamin og kalks forebyggende virkning på knoglebrud, men har ikke bidraget til den nye undersøgelse.
\ Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har siden 2010 anbefalet alle danskere over 70 år at tage mellem 800 og 1.000 milligram kalk - også kaldet kalcium - sammen med 20 mikrogram D-vitamin.
Når D-vitamin tages sammen med kalk, lader det til at forebygge knogleskørhed og tidlig død.
Hvis D-vitamin tages alene, har det ikke samme effekt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk
Endnu et studie i stakken
Resultatet i den nye metaanalyse er på linje med flere andre undersøgelser, siger professor Bo Abrahamsen.
»Vi har egentlig vidst i noget tid, at der ikke er noget at vinde ved at give kalk- og D-vitamintilskud til raske ældre, som ikke bor på plejehjem. Det viser det samlede forskningsbillede ret tydeligt,« siger Bo Abrahamsen, overlæge og klinisk professor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Han har selv lavet en række undersøgelser af effekten af kalk- og D-vitamin som kosttilskud på knoglebrud, men har heller ikke bidraget til den nye undersøgelse.
\ Læs mere
Tidligere studie: Danskerne får nok kalk og D-vitamin
Den generelle danske befolkning indtager nok kalk og D-vitamin i løbet af dagen gennem kosten, viste en undersøgelse fra 2015 af DTU Fødevareinstituttet om danskeres madvaner.
Her fandt forskerne, at gennemsnittet af den voksne befolkning får mere end 1 gram – 1.000 mg – kalk om dagen gennem kosten, og dermed er det daglige behov dækket.
Derfor er der sjældent grund til at give tilskud til sunde og raske ældre, siger Bo Abrahamsen.
»Når man allerede får nok kalk og D-vitamin gennem kosten og fra sollys, lader tilskuddene ikke til at have effekt,« siger Bo Abrahamsen.
Nogle undersøgelser har vist en 10 procent nedsættelse af risikoen for benbrud hos raske ældre, når de tager kalk og D-vitamin. Men det er en meget lille effekt, ifølge Bo Abrahamsen.

Almenpraktiserende læger får andre anbefalinger
Også Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der repræsenterer de almenpraktiserende læger, giver andre anbefalinger end dem, man kan finde hos Sundhedsstyrelsen.
Selskabet anbefaler i stedet læger at vurdere, hvor meget kalk og D-vitamin den enkelte patient får fra mælk og derfra justere kalk-tilskuddet efter patientens behov.
»Jeg kunne ikke selv finde på at give kosttilskud, hvis patienten er rask og får nok kalk og D-vitamin gennem kosten,« siger Bo Abrahamsen, der bliver overrasket, da Videnskab.dk fortæller, at Sundhedsstyrelsen anbefaler alle over 70 år at tage kalk- og vitamin D-tilskud.
»Det giver dog rigtig god mening at give kalk- og vitamin D-tilskud til svagelige ældre eller til folk, som optager kalk og D-vitamin dårligere eller ikke får sollys,« siger han.
Desuden påpeger han, at man generelt også må anbefale tilskud af kalk og D-vitamin til patienter, som får behandling for knogleskørhed. Det ændrer den nye undersøgelse ikke på.
\ Ingen effekt af tilskud
Den nye undersøgelse er en såkaldt metaanalyse, der gennemgår resultater fra 33 forsøg, som tilsammen inkluderer 51.145 deltagere over 50 år.
Deltagerne er blevet tilfældigt delt op i grupper og har fået enten kalk, d-vitamin eller begge dele - eller også har de ikke fået noget eller fået en snydepille.
Metaanalysen lægger resultaterne sammen og viser, at kalktilskud, vitamin D-tilskud eller begge tilsammen ikke giver nogen signifikant nedsat risiko for hoftebrud sammenlignet med snydepiller eller ingen behandling.
Ligesådan blev der ikke fundet en positiv eller negativ forbindelse mellem tilskuddene og forekomsten af brud på ryghvirvler og andre knoglebrud.
Kilde: JAMA
Personligt tilrettelagte kosttilskud mangler evidens
Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal være evidensbaserede, og vi mangler at forske i effekten af tilskud af kalk og D-vitamin ud fra den enkelte patients egentlige behov, siger professor Lars Rejnmark, der har været med til at udforme Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger.
»Patienttilrettelagte kosttilskud giver god mening, ud fra hvad vi ved om kroppens behov for kalk og D-vitamin, men optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen bliver dårligere med alderen, så det er svært at sige, hvor meget hver enkelte ældre patient har brug for, udover det de får i kosten,« siger Lars Rejnmark, professor på Institut for Klinisk medicin ved Aarhus Universitet.
»Vi mangler derfor gode, randomiserede og kontrollerede undersøgelser af patienttilrettelagt kosttilskud med kalk og D-vitamin.«
Effekten er lille, men den er der
Selvom der ikke er en signifikant effekt af tilskuddene på raske ældres benbrud i den nye metaanalyser, er der stadig en lille effekt.
»Det viser, at tilskuddene alligevel har en vis virkning,« siger Lars Rejnmark, der samtidig refererer til en anden metaanalyse fra 2007, hvor man har fundet en signifikant effekt på benbrud hos ældre raske, når de får kalk og D-vitamin gennem kosten.
»Det afhænger i sidste ende af, hvilke studier man medtager i undersøgelsen,« siger Lars Rejnmark.
Det kan Christian Gluud genkende, da han selv var med til at lave en større gennemgang af randomiserede kliniske forsøg i 2014, et såkaldt Cochrane systematisk review, der viste en lille gavnlig effekt på dødelighed, når især ældre tog D-vitamin som kosttilskud.
»Vores egen holdning var dog, at man bør afvente større internationale randomiserede kliniske forsøg, før man kan vide sig sikker, da man ikke skal tage kosttilskud uden god grund på grund af potentielt skadelige effekter.«
Derfor opfordrer han Sundhedsstyrelsen til at gennemgå den samlede forskning igen.

Er tilskuddene skadelige? Brug for flere studier
Videnskab.dk har tidligere omtalt to new zealandske metaanalyse, der peger på, at kalk- og D-vitamin som kosttilskud er forbundet med øget risiko for at få en blodprop, og at kosttilskudsindustrien muligvis kan have påvirket forskningen i vitamin D og kalk.
»Det er svært at sige, om der er noget om snakken, for det er kun de her forskere fra New Zealand, som har vist det med deres metaanalyser. Det skal også vises af andre forskere. Derudover mangler vi flere gode, veldesignede studier af det her, hvis vi skal blive klogere,« siger Lars Rejnmark.
Undersøgelserne fra New Zealand har heller ikke overbevist Bo Abrahamsen.
Han skrev i 2011 en leder i det anerkendte The British Medical Journal, hvor han konkluderede, at beviserne ikke er solide nok til at afgøre, om tilskuddene er skadelige eller ej, og der er ikke kommet nye beviser til sidenhen, der har rokket ved den konklusion, vurderer han i dag.
Lægerne skal overveje, om de giver patienterne tilskud
Men selvom evidensen ikke er særlig solid for, at det er skadeligt at få for meget kalk og D-vitamin, er det stadig noget, lægerne skal overveje, inden de giver patienterne tilskud.
»Der har været en diskussion blandt forskere, om der kan være en skadelig effekt af kalk- og D-vitamin-tilskud. Men der er ikke særlig meget, som peger på det,« siger Bo Abrahamsen.
»Til gengæld er der også kun en meget lille, og nærmest ikke eksisterende, effekt på knoglebrud ved at tage kalk og D-vitamin for sunde og raske 70 årige, der får tilstrækkeligt gennem kosten. Det skal man holde op mod hinanden som læge.«



































